Gå til sygdomsliste

Statistik – antal der lever med kræft

Her kan du læse mere om, hvor mange der lever med en kræftdiagnose.

Inden du læser statistik

Det er en god idé at overveje, om du vil kende risiko og lægens vurdering af et sandsynligt forløb for din kræftform. Nogle finder statistik beroligende, fordi det er noget konkret at forholde sig til. Andre synes, statistik er skræmmende og upersonlig.

Mærk efter hvordan du har det, inden du læser statistik om kræftsygdomme.

Det er vigtigt at huske, at statistik er baseret på gennemsnit beregnet ud fra store patientgrupper og ikke siger alt om den enkelte. Den enkeltes risiko for at få kræft kan afvige meget fra gennemsnittet, lige som det er forskelligt, hvor længe hver enkelt overlever sin kræftsygdom.

Spørg din læge

Tal med din læge, hvis du vil vide mere om risikoen ved din egen sygdom. Mulighederne for at blive helbredt afhænger af, hvilken kræftsygdom det drejer sig om, hvor udbredt din sygdom er, hvilken behandling du har fået og af dit almene helbred.

Korte fakta om kræft:

  • Hver tredje dansker får kræft, før de fylder 75 år
  • Hvert år får godt 37.200 danskere kræft – det er 102 om dagen eller en hvert kvarter
  • Cirka 285.000 danskere lever med en kræftdiagnose

Talgrundlaget kommer fra en database med kræftstatistik

Tallene kommer fra den nordiske kræftstatistikdatabase NORDCAN.

NORDCAN opgør det årlige antal nye kræfttilfælde undtagen anden hud. Det betyder, at pladecellekræft og andre mere sjældne former for hudkræft (samlet i gruppen anden hudkræft) ikke tæller med. Basalcellekræft tæller i forvejen ikke med, mens modermærkekræft, der også er kræft i huden, tæller med.

I international kræftstatistik udelader man ofte tallene for anden hud for at kunne sammenligne kræftstatistik mellem lande. Registreringen af anden hudkræft sker meget forskelligt landene imellem, og der er ofte registreret færre tilfælde, end det antal der i virkeligheden forekommer.

284.971 danskere lever med en kræftdiagnose

Ved udgangen af 2015 levede der 284.971 mennesker i Danmark, som enten i 2015 eller tidligere har fået stillet en kræftdiagnose (alle kræftformer undtagen anden hud). Dette kaldes total prævalens og dækker, hvor mange kræftpatienter, der er i live ved udgangen af det angivne år, uanset hvornår de fik stillet diagnosen, og uanset om de stadig får behandling eller betragtes som helbredte. Antallet afhænger både af, hvor mange der har fået en kræftdiagnose, og hvor god overlevelsen er for den enkelte kræftsygdom.

Ved udgangen af 2015 var der 4,4 pct. danske mænd og 5,6 pct. danske kvinder, der levede med en kræftdiagnose.

Find figur, som viser udviklingen de seneste 20 år i antallet af personer, der lever med kræft

I NORDCAN kan du se en figur, der viser udviklingen i de sidste 20 år. På den vandrette akse (x-aksen) vises slutningen af hvert år. På den lodrette akse (y-aksen) vises antal personer, der har fået diagnosen kræft 1, 3, 5, 10 år eller tidligere og stadig var i live på dette tidspunkt.

Find figuren her:

Find flere tal og grafer

Når man i en graf ser på udviklingen over tid for den andel af en befolkning, der har fået en bestemt sygdom i en given tidsperiode ud af den samlede befolkning og stadig er i live, så kalder man det prævalens. I NORDCAN (database med kræftstatistik) kan du finde tal for, hvor mange der lever med kræft (prævalens) fordelt på kræftformer, tidspunkter, regioner, køn og alder for tidsperioder på 1, 3, 5 og 10 år, siden kræftdiagnosen blev stillet. Hvis du vælger total prævalens, så er det uanset, hvornår personen fik diagnosen.

Læs mere:

Prævalens i NORDCAN

Lav selv grafer og figurer:

NORDCAN – forsiden

Udvikling i kræftstatistik: tid siden diagnose

I kræftstatistik har man et begreb, der hedder prævalens. Prævalens angiver antal kræftpatienter, der er i live en bestemt dag − uanset, om de stadig er i behandling, eller om de bliver betragtet som helbredte. Prævalens opgøres sædvanligvis ved slutningen af året.

Prævalens kan opdeles efter tid siden diagnose, og det kan f.eks. bruges til at vurdere, hvor i et patientforløb en person befinder sig. Den primære behandling vil sædvanligvis være inden for det første år efter diagnosen. Kontrolforløb vil være mere tætte de næste 2 år. Efter 5-10 år vil risikoen for at dø af ens sygdom være meget mindre, så risikoen for at dø er tæt på niveauet for den generelle befolkning.

Ved udgangen af 2015 levede 28.119 danskere, som havde fået stillet en kræftdiagnose inden for det seneste år, dvs. i 2015. 73.882 havde fået stillet en diagnose inden for de seneste 3 år. Mens 111.002 havde fået stillet en diagnose inden for de seneste 5 år (alle kræftformer undtagen anden hud).

Det er vigtigt at huske på, at de 11.002 er inklusive de 73.882, så hvis man kun vil vide, hvor mange der har fået diagnosen 4-5 år før 2016 og stadig er i live, så er det 37.120. Ligeledes er de 73.882 inklusive de 28.119, så det er 45.763, der har fået diagnosen 1-3 år før 2016 og stadig er i live.

NORDCAN – database med kræftstatistik

NORDCAN er en database, der indeholder kræftstatistik for Danmark og de øvrige nordiske lande. I NORDCAN baseres tal og beregninger for den danske befolkning på data fra det danske Cancerregister og det danske Dødsårsagsregister i Sundhedsdatastyrelsen, og på generelle informationer om den danske befolkning fra Danmarks Statistik. På samme måde får NORDCAN data fra de øvrige nordiske landes kræftregistre og registre over dødsårsager.

NORDCAN – forsiden


Læs alt om kræftstatistik

Statistik om kræft – forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft