Gå til sygdomsliste

Statistik – andel der overlever kræft

Her kan du læse mere uddybende om, hvor stor en andel af kræftpatienterne, der gennemsnitligt overlever deres kræftsygdom mere end 1 eller 5 år efter, at de fik diagnosen.

Inden du læser statistik

Det er en god idé at overveje, om du vil kende risiko og lægens vurdering af et sandsynligt forløb for din kræftform. Nogle finder statistik beroligende, fordi det er noget konkret at forholde sig til. Andre synes, statistik er skræmmende og upersonlig.

Mærk efter, hvordan du har det, inden du læser statistik om kræftsygdomme.

Det er vigtigt at huske, at statistik er baseret på gennemsnit beregnet ud fra store patientgrupper og ikke siger alt om den enkelte. Den enkeltes risiko for at få kræft kan afvige meget fra gennemsnittet, lige som det er forskelligt, hvor længe hver enkelt overlever sin kræftsygdom.

Spørg din læge

Tal med din læge, hvis du vil vide mere om risikoen ved din egen sygdom. Mulighederne for at blive helbredt afhænger af, hvilken kræftsygdom det drejer sig om, hvor udbredt din sygdom er, hvilken behandling du har fået og af dit almene helbred.

Korte fakta om kræft:

  • Næsten 80 pct. af alle danskere med en kræftdiagnose overlever deres sygdom i mindst 1 år
  • 6 ud af 10 danskere med en kræftdiagnose overlever deres sygdom i 5 år eller mere
  • Forskning leder hele tiden til nye fremskridt og nye måder at stille diagnoser og behandle kræft på – det betyder, at flere overlever kræft

Relativ overlevelse

Overlevelsestallet er baseret på 'den relative overlevelse', som er et skøn over, hvor mange patienter der vil overleve deres kræftsygdom i f.eks. 1 eller 5 år efter diagnosen, dvs. sandsynligheden for at overleve sin kræftsygdom. I beregningerne forudsætter man, at personen ikke kan dø af andre årsager end kræft. Det betyder, at man beregner, hvor mange patienter der sandsynligvis vil overleve deres kræftsygdom 1 eller 5 år, men det betyder ikke, at de nødvendigvis er i live, da de kan være døde af andet end deres kræftsygdom. Der er ikke taget højde for, hvor udbredt sygdommen var hos den enkelte, da den blev konstateret (dvs. hvilket stadie sygdommen var på).

Talgrundlaget kommer fra en database med kræftstatistik

Tallene kommer fra den nordiske kræftstatistikdatabase NORDCAN.

NORDCAN opgør det årlige antal nye kræfttilfælde undtagen anden hud. Det betyder, at pladecellekræft og andre mere sjældne former for hudkræft (samlet i gruppen anden hudkræft) ikke tæller med. Basalcellekræft tæller i forvejen ikke med, mens modermærkekræft, der også er kræft i huden, tæller med.

I international kræftstatistik udelader man ofte tallene for anden hud for at kunne sammenligne kræftstatistik mellem lande. Registreringen af anden hudkræft sker meget forskelligt landene imellem, og der er ofte registreret færre tilfælde, end det antal der i virkeligheden forekommer.

Se tabel over, hvor stor en andel kræftpatienter der i gennemsnit har overlevet deres kræftsygdom mere end henholdsvis 1 og 5 år, efter at de fik diagnosen (alle kræftformer undtaget anden hud)

Hvor mange overlever kræft?

Mænd Kvinder
1 år: 78 pct. 80 pct.
5 år: 60 pct. 63 pct.

Stigning i overlevelsen for mænd og kvinder

Mænd:

  • 1-årsoverlevelsen for mandlige kræftpatienter er steget fra 67 pct. til 78 pct. på 10 år, dvs. der i dag gennemsnitligt er 78 pct. af mændene, der overlever diagnosen mindst 1 år, hvor det for 10 år siden var 67 pct.
  • 5-årsoverlevelsen for mandlige kræftpatienter er steget fra 48 pct. til 60 pct.

Kvinder:

  • 1-årsoverlevelsen for kvindelige kræftpatienter er steget fra 71 pct. til 80 pct. på 10 år, dvs. der i dag gennemsnitligt er 80 pct. af kvinderne, der overlever diagnosen mindst 1 år, hvor det for 10 år siden var 71 pct.
  • 5-årsoverlevelsen for kvindelige kræftpatienter er steget fra 55 pct. til 63 pct.

Bedre kræftdiagnostik og behandling er årsagen til bedre overlevelse

Overlevelsen efter kræft i Danmark er blevet væsentligt bedre, og det skyldes blandt andet de danske kræftplaner, herunder øgede ressourcer til kræftdiagnostik og behandling, centralisering af behandling og indførelsen af kræftpakkeforløb, der sikrer hurtig udredning  og behandling af kræft. Det betyder, at flere overlever kræft end i tidligere år. I de øvrige nordiske lande er overlevelsen efter kræft også blevet bedre, men forbedringen er ikke helt så markant som i Danmark, så Danmark haler lidt ind på de øvrige nordiske lande, men er stadig ikke helt på niveau for mange kræftsygdomme med hensyn til 1- og 5-års overlevelse.

Arbejdet med at få den danske kræftoverlevelse op på niveau med overlevelsen i de øvrige nordiske lande ser ud til at skulle fortsætte i mange år og med fokus på mange forskellige forhold.

Udviklingen i overlevelse i de Nordiske lande ført frem til 2015 vist i tabeller og figurer kan findes i NORDCAN, men det er muligt at læse en detaljeret sammenligning mellem de nordiske lande af sandsynligheden for at overleve 5 år med en bestemt kræftform for perioden 1964-2003. Informationerne findes i tidsskriftet Acta Oncologica issue 5 (juni 2010). En af artiklerne gennemgår hovedresultaterne for årene 1999-2003.

NORDCAN

Læs hovedresultaterne for 1999-2003 (teksten er på engelsk):

Survival of patients diagnosed with cancer in the Nordic countries up to 1999-2003 followed to the end of 2006. A critical overview of the results

Så mange overlever kræft

Statistik – andel der overlever kræft. Kilde: NORDCAN © Association of the Nordic Cancer Registries (05.2017)

Grafikken ovenfor viser, hvor mange i Danmark der overlever kræft mindst fem år efter diagnosen. Det er de nyeste tal fra NORDCAN der er baseret på Cancerregisteret. Kilde: NORDCAN © Association of the Nordic Cancer Registries (12.2017)

Kræftplaner

Danske kræftpatienter har siden 1970’erne for mange kræftformer haft en dårligere overlevelse end kræftpatienter i de øvrige nordiske lande. Forskellen mellem landene har været størst de 3 første måneder efter diagnosen. I mange undersøgelser mistænker forskerne, at en væsentlig årsag er, at danske patienter i gennemsnit først får diagnosen, når sygdommen er mere udbredt end for patienter i de andre lande.

Et af de store tiltag for at ændre på dette forhold, så kræftpatienter i Danmark kan få stillet diagnosen tidligere, har været fire danske kræftplaner i henholdsvis 2000, 2005, 2007 og 2016. I kræftplanerne er en lang række forhold blevet endevendt, såsom at stille diagnosen, ventetider, hvor mange steder man kan få behandling, uddannelse af kirurger og etablering af møder til at planlægge behandling af den enkelte patient, hvor alle relevante specialer er tilstede. Herudover har der været fokus på patientinddragelse, sammenhængende forløb, forebyggelse af kræft og kapaciteten i sundhedsvæsenet. Der er opsat mål for de forskellige forhold, f.eks. et mål for, hvor længe en patient højst bør vente på at blive udredt og komme i behandling.

Kræftforløb

Ved mistanke om kræft, skal du henvises til et såkaldt pakkeforløb, hvor der er tidsfrister for undersøgelser og behandling som følger en på forhånd planlagt og booket plan for at sikre det bedst mulige udrednings- og behandlingsforløb uden unødig ventetid. Når du starter i et pakkeforløb, er det altså ikke sikkert, at du har kræft. Omkring 3 ud af 4 pakkeforløb afviser en kræftdiagnose. Pakkeforløbene bliver tilbudt i hele landet.

Læs mere

Pakkeforløb for kræft

Læs nyheder om kræftpakkerne:

Flere overlever kræft i Danmark – men vi er stadig ikke i mål

Kræftpakker giver hurtigere behandling

Statistik for, hvordan regionerne opfylder kravene i kræftpakkerne

I pakkeforløbene for kræft er der angivet standardforløbstider, som angiver, hvor lang tid det fagligt er besluttet, at der må gå fra hospitalet modtager en henvisning på udredning til udredningen starter, hvor lang tid udredningen må tage og hvornår behandling bør påbegyndes, hvis mistanken om kræft bekræftes. Hele forløbet fra henvisning til behandling har en samlet maksimal standard forløbstid. Det forventes, at ikke alle patienter kan gennemføre det planlagte undersøgelsesforløb inden for de angivne standardforløbstider. For eksempel kan anden alvorlig sygdom medføre længere forløbstider end standardforløbstiden. Danske regioner har som en målsætning, at 90 pct. af patienterne kommer igennem det samlede forløb inden for den fastsatte frist. Opfyldelsen af tidskravene i kræftpakkerne bliver løbende monitoreret.

Find mere information på et Danmarkskort, der viser, hvor stor en andel af patienterne der kommer i behandling inden for den fastsatte frist i de forskellige regioner:

Overblik over opfyldelse af krav om standardforløbstider

Overlevelse efter kræft i Danmark 1966-2015

I NORDCAN er det muligt at finde statistik over, hvor stor en andel af kræftpatienter i Danmark der har overlevet deres kræftsygdom henholdsvis 1 og 5 år, efter de har fået diagnosen. Der findes tal for mere end 50 forskellige kræftformer, og det er muligt at finde statistik for årene 1966-2015. Tallene er aldersstandardiserede og viser derfor overlevelsen baseret på en gennemsnitspatient. Du kan selv vælge forskellige parametre, såsom køn, alder, tidsperiode og land, for den kræftform, du gerne vil have statistik for.

Tallene er opgjort i 5-års perioder. Den seneste periode er 2011-2015. For denne periode er det kun muligt at se antal dødsfald 1 år frem, så for at kunne beregne et estimat for 5-årsoverlevelse for disse personer, supplerer man beregningen med viden om 5-årsoverlevelsen for tilsvarende personer, der overlevede det første år i tidligere perioder. Der kan også findes tal for overlevelsen opgjort efter alder ved diagnosen i brede intervaller.

Find statistik for overlevelse i NORDCAN

NORDCAN er en database, der indeholder kræftstatistik for Danmark og de øvrige nordiske lande. I NORDCAN baseres tal og beregninger for den danske befolkning på data fra det danske Cancerregister og det danske Dødsårsagsregister i Sundhedsdatastyrelsen, og på generelle informationer om den danske befolkningen fra Danmarks Statistik. Ligeledes trækker NORDCAN på de øvrige nordiske landes kræftregistre og registre over dødsårsager.

I NORDCAN kan du finde tabeller og figurer, der viser, hvor mange der overlever 1 og 5 år med en bestemt kræftsygdom i de forskellige nordiske lande for en bestemt tidsperiode. Du kan finde tal frem til år 2015.

Læs mere:

Statistik for relativ overlevelse i NORDCAN

NORDCAN – forsiden

Overlevelse efter kræft i Danmark 2001-2015 fordelt på regioner

Hvis du vil kende tal for overlevelsen i Danmark fordelt på regioner, kan det ikke findes i NORDCAN, men du kan finde oplysningerne på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside og på siden esundhed.dk. Her kan du finde statistik over, hvor mange i de enkelte regioner (eller hele landet), der har overlevet deres kræftsygdom henholdsvis 1, 3 og 5 år, efter de har fået diagnosen. Der er statistik for årene 2000-2014. Tallene er aldersstandardiserede lige som i NORDCAN og viser derfor overlevelsen baseret på en gennemsnitspatient i den bestemte region. Tallene er opgjort i 3-års perioder. Den seneste periode er 2013-2015. Tallene udgives i publikationer, der viser kræftoverlevelsen i fem 3-års perioder.

Informationen om overlevelse for de enkelte regioner er lavet i et samarbejdsprojekt mellem Sundhedsdatastyrelsen og Kræftens Bekæmpelse. Beregningerne her er baseret på tal fra cancerregisteret og ikke på tal fra NORDCAN. Dermed afviger beregningerne en lille smule fra den øvrige statistik, som baserer sig på NORDCAN.

Læs mere:

Kræftoverlevelse i Danmark på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside

Kræftoverlevelse – Udvikling i Danmark på esundhed.dk


Læs alt om kræftstatistik

Statistik om kræft – forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft