Gå til sygdomsliste

Undgå fald

Du kan være med til at undgå fald ved at gå med skridsikre sko, ikke rejse dig for hurtigt og støtte dig til nogen, hvis du bliver svimmel.

Man har risiko for at falde, når man er syg og har nedsat muskelkraft. Ens balance kan også blive påvirket af smertestillende medicin eller sovemedicin. Måske kan man ikke bevæge sig rundt, som man plejer.

Fald kan give alvorlige skader, og derfor er det en god idé at tage sine forholdsregler.

Undgå fald i hjemmet

  • Dyrk regelmæssig motion, især træning af benmuskler og balance er vigtig. Du kan f.eks. tage en daglig gåtur
  • Få jævnligt tjekket dit syn og dine briller. Når man har flerstyrkebriller, kan det være vanskeligt at orientere sig, når man går på trapper, og det kan være svært at opdage forhindringer på gulvet
  • Fjern løse tæpper, så du ikke risikerer at falde i dem
  • Undgå løse ledninger i boligen. Sæt i stedet ledningerne fast med clips eller i kabelbakker
  • Når du rejser dig eller går rundt, skal du ikke støtte dig til møbler med hjul og til andre lette møbler, der kan flytte sig (f.eks. et natbord)
  • Brug skridsikre måtter på badeværelset. Man kan også montere støttehåndtag, så du nemmere kan rejse dig fra toilettet og komme ud af badet. Det er muligt at søge om hjælp hos kommunen, hvis du har behov for at få monteret hjælpemidler i hjemmet
  • Lad lyset være tændt om natten, så du kan orientere dig
  • Brug gelænderet, når du går på trapper
  • Sørg for en god belysning, især ved trapper og på badeværelset
  • Når du skal rejse dig fra en stol eller seng, kan du lige blive siddende et stykke tid, før du rejser dig helt, så du undgår at blive svimmel
  • Gå med skridsikre sko udenfor. Undgå strømpesokker inden døre, brug i stedet sko, der sidder fast på foden og har gummisåler, når du er hjemme

 
Undgå fald, når du er indlagt på hospitalet

  • Fortæl personalet, hvis du føler dig svimmel eller har tendens til at falde
  • Hvis du har fået besked på ikke at stå op fra din seng, bør du ringe efter personalet, når du skal op – også ved hyppige toiletbesøg. Erkend, at du i perioder pga. muskelsvaghed eller svimmelhed ikke kan bevæge dig, som du før har gjort
  • Vær opmærksom på, at hospitalssenge ofte er højere end almindelige senge
  • Hvis der ikke er en sengehest ved din seng, kan du eventuelt bede om en
  • Bliv siddende et stykke tid, før du rejser dig helt fra din seng, så du undgår at blive svimmel
  • Bed personalet om at vise dig kaldeapparatet på toilettet, så du ved, hvordan du skal kalde hjælp i forbindelse med toiletbesøg
  • Hvis du bliver dårlig på toilettet, skal du kalde hjælp i stedet for selv at forsøge at komme tilbage i sengen
  • Sørg for, at dine personlige ting ligger inden for din rækkevidde, f.eks. dine briller, telefon, kaldeapparat, lommetørklæder og fjernbetjening
  • Tag godt fodtøj med på hospitalet. Gå med skridsikre sko – og ikke på strømpesokker
  • Hvis du skal op om natten, skal du tænde lyset, så du kan orientere dig. Du har ret til at tænde lyset om natten, selvom du deler stue med andre

Læs alt om at møde sundhedsvæsenet

Mød sundhedsvæsenet - forside

 

Hvad kan jeg selv gøre?

Gode råd, hvis du har kræft

Om kost, fysisk aktivitet, samvær med andre og alternativ behandling.

Hvad kan du selv gøre


Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Alternativ behandling og naturlægemidler

Om alternativ behandling

At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.

Alternativ behandling


Børns behov når far eller mor har kræft

Når mor eller far har kræft, har børn først og fremmest brug for omsorg og kærlighed.

Børn i kræftramte familier


Rettigheder

Økonomisk hjælp og hjælp i hjemmet.

Rettigheder


Opskrifter

Opskrifter

Hvad skal jeg spise, hvis jeg har kræft?

Opskrifter