Gå til sygdomsliste

Sådan får du det bedst mulige opfølgningsmøde

Det er vigtigt, at du selv er opmærksom på, hvordan du får mest muligt ud af dit opfølgningsmøde. Nedenfor kan du læse om, hvad man typisk – afhængig af sin situation – kan bruge opfølgningsbesøg til.

Gå til lægen ved mistanke om tilbagefald – også uden for de planlagte opfølgningsbesøg

Lægen vil før og under opfølgningsbesøgene sørge for, at du bliver grundigt informeret om din sygdom, og hvad du skal være opmærksom på. Du får forklaret, hvilke mulige nyopståede symptomer du skal reagere på, og hvordan du kan få hurtig kontakt til hospitalet ved behov.

Anhængig af din sygdom kan lægen også i nogle tilfælde foreslå tilbud om aktiviteter, der kan forebygge sygdom.

Har du en mistanke om, at du har tilbagefald af din kræftsygdom, skal du kontakte din læge og blive undersøgt nærmere. Lægen vil så vurdere om eventuelle gener eller symptomer bør undersøges nærmere.

Symptomer på kræft

Forbered dine spørgsmål til lægen, inden I mødes

Opfølgningsbesøgene er en god anledning til, at man tager sine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god idé at skrive sine spørgsmål ned i forvejen, og man kan også tage en pårørende med til samtalen.

Gør opmærksom på bivirkninger eller gener

Lægen kan søge at behandle og lindre eventuelle bivirkninger eller opståede gener. Du kan også få justeret din medicin, hvis der er behov for det.

Hvis du har problemer efter afsluttet behandling, kan du bruge opfølgningsmødet til at tale om generne og få gode råd om f.eks. kost, livsstil eller hjælpemidler, og du kan blive henvist til andre fagpersoner, som kan hjælpe.

Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling eller lindring.

Genoptræning

Få svar på blodprøver og scanninger

Ved opfølgningsbesøget vil du i nogle tilfælde få taget blodprøver og scanningsbilleder, som kan vise, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.

I de dage, der går fra undersøgelserne, til du har tid til samtalen med lægen, kan du blive bekymret eller nervøs. Det kan hjælpe at huske på, at svar på blodprøver og eventuelle andre undersøgelser er nødvendige, for at lægen kan give dig et ordentligt svar. Ventetid er derfor uundgåelig.

Tal om dine muligheder for støtte i hverdagen

Hvis du har kræft, har du nogle rettigheder, som kan være en hjælp til at få hverdag og arbejdsliv til at fungere. Du kan få oplysninger om dine rettigheder som syg til f.eks. økonomisk hjælp, hjælp i hjemmet, arbejde og pension.

Dine rettigheder

Senfølger

Man kan opleve, at gener fortsætter efter endt behandling, at de bliver værre, eller at der opstår nye lang tid – måske flere år – efter, behandlingen er afsluttet. Sådanne gener bliver ofte kaldt senfølger. Senfølger vil ofte være kroniske.

Risikoen for senfølger afhænger af intensiteten og typen af behandling. Det kan f.eks. være mundtørhed efter strålebehandling, føleforstyrrelser efter kemoterapi, lymfødem efter operation eller tidlig overgangsalder efter hormonbehandling med østrogen. 

Tal med lægen og få gode råd om, hvordan forskellige gener kan behandles, og hvad du eventuelt selv kan gøre for at mindske generne.

Bivirkninger og senfølger

Få hjælp til svære tanker og eksistentielle problemstillinger

Hvis du synes, at bekymringerne om fremtiden og frygten for død og sygdom fylder for meget, er det en god idé at tale med en professionel rådgiver. Ved opfølgningsbesøget kan du få hjælp til at tale med en professionel.

Du kan tale med hospitalsafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.

Læs mere her:

Angst ved en kræftsygdom

Depression ved en kræftsygdom

Kræftens Bekæmpelses rådgivning

Palliation (lindring) kan være med til at skabe tryghed

Ved fremskreden sygdom kan man få palliativ behandling, som er lindrende behandling af gener eller vanskeligheder, der kan følge af svær sygdom. Formålet med palliativ behandling er ikke at kurere kræftsygdommen, men at øge livskvaliteten.

Man kan have behov for lindring af forskellige gener som f.eks. kvalme, smerte, angst og depression, eller behov for f.eks. hjælp til boligforhold, børnepasning eller pension.

Som en del af opfølgningsforløbet kan du bede lægen eller sygeplejersken om hjælp til at få kontakt til andre fagpersoner såsom socialrådgiver, fysioterapeut, psykolog eller hospitalspræst, som kan hjælpe med at lindre de forskellige følger af sygdommen.

Forbered dig på opfølgningssamtalerne

Mange patienter fortæller, at de i tiden op til et opfølgningsbesøg bliver bekymrede, utilpasse og bange for, om sygdommen er vendt tilbage. Her kan du læse om, hvad du selv kan gøre, for at opfølgningssamtalerne bliver mindre stressfyldte og skræmmende

Forbered dig på opfølgningsbesøg

Læs mere

Opfølgningsforløb efter behandling for kræft

Sundhedsstyrelsens opfølgnings­programmer

Sundhedsstyrelsens pakkeforløb

Hvis kræften ikke forsvinder

Har man én gang haft kræft, vil det for de fleste ligge i baghovedet, at kræften kan komme tilbage. Alligevel er beskeden om, at kræften rent faktisk er kommet tilbage, oftest overvældende.

Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med en kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes. Mange lever med kræft, hvor sygdommen kan holdes i ro af behandlingen.

Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.

Hvis kræften kommer igen

At leve med uhelbredelig kræft

Læs alt om at møde sundhedsvæsenet

Mød sundhedsvæsenet – forside

 

Hvad kan jeg selv gøre?

Gode råd, hvis du har kræft

Om kost, fysisk aktivitet, samvær med andre og alternativ behandling.

Hvad kan du selv gøre


Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Alternativ behandling og naturlægemidler

Om alternativ behandling

At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.

Alternativ behandling


Børns behov når far eller mor har kræft

Når mor eller far har kræft, har børn først og fremmest brug for omsorg og kærlighed.

Børn i kræftramte familier


Rettigheder

Økonomisk hjælp og hjælp i hjemmet.

Rettigheder


Opskrifter

Opskrifter

Hvad skal jeg spise, hvis jeg har kræft?

Opskrifter