Gå til sygdomsliste

Hvis krop og udseende ændrer sig ved en kræftsygdom

Når man er i behandling for kræft, oplever mange, at kroppen forandrer sig. For nogle er det svært at acceptere forandringerne. Ofte kan kroppen genoptrænes efter endt behandling, men nogle gange er kroppen permanent forandret, f.eks. efter en operation. Det tager tid at lære sin krop at kende på ny.

Behandling af kræft er forskellig fra sygdom til sygdom, ligesom der er forskel på, hvordan de enkelte kræftsygdomme påvirker kroppen. Når man er i behandling for kræft, bliver kroppen ofte svækket. Mange oplever bivirkninger af behandlingen, som gør, at man i perioder måske ikke kan spise og træne som tidligere.

Man kan også ændre udseende under behandlingen. Nogle behandlingsformer hæmmer produktionen af kønshormon. Det kan f.eks. for mænd betyde, at de får nedsat skægvækst, og både mænd og kvinder kan opleve at tabe muskelmasse. Andre kræftbehandlinger kan give væskeophobning, så man ser tykkere ud, og er man i behandling med kemoterapi, kan man tabe håret.

Læs mere om senfølger og bivirkninger og få gode råd til, hvordan man kan lindre dem:

Bivirkninger og senfølger

Kroppen – når forandringerne kan ses

Mange af os har vænnet os til at være én i mængden. Hvis vi går på gaden, får vi ikke speciel opmærksomhed, med mindre vi gør noget særligt. 

Når man er i behandling for kræft, kan dette ændre sig. Når man er sammen med andre, kan man opleve, at andre pludselig forholder sig til én, og til hvordan man ser ud. Kroppen afslører sygdom og behandling, selvom man måske slet ikke har lyst til at tale om det.

To mænd, der sidder på en bænk og griner sammen

I mødet med andre kan humor være en god genvej til at tale om det, der er svært.

Åbenhed og humor kan gøre mødet med andre lettere

Nogle oplever, at de kan få mere kontrol over situationen, hvis de kommer andre i forkøbet og selv kommenterer de fysiske ændringer: ” Ja, jeg ved godt, at jeg har tabt mig meget. Jeg glæder mig til, at jeg får appetitten igen”

En anden måde kan være at sige det, man tror, de andre tænker: ”Ja, nu har jeg tabt alt håret” eller hvis man er ude at spise, sammen med andre: ”Jeg har lidt svært ved at synke, så jeg spiser ret langsomt”.

Mange trives med ironi, sarkasme og humor. Og somme tider kan humor bruges til at ’bryde isen’ og være en genvej til at tale om det, der er svært.

Det var en befriende følelse at kunne joke med det hele. De mange dage, hvor jeg havde været skræmt fra vid og sans, forsvandt stille og roligt. Humoren fungerede som terapi for mig.

Komikeren Geo i bogen 'Ikk' for sjov', om at være kræftpatient.

Nogle dage kan det være rart at trække sig

Det kan kræve mentalt overskud at skulle forholde sig til andres kommentarer og blikke i det offentlige rum. Derfor vælger nogle, i perioder, at begrænse sociale gøremål, som f.eks, at købe ind, hente børn/børnebørn m.m. Lysten til at gå ud igen kommer ofte tilbage i takt med, at man får det bedre fysisk, og kroppen begynder at ligne sig selv igen.

Nogle kan have glæde af at mødes med andre nuværende eller tidligere kræftpatienter og dele tanker og erfaringer. I Kræftens Bekæmpelses lokale rådgivninger findes mange forskellige gruppetilbud, du kan læse mere om vores rådgivninger og vores tilbud her:

Kræftrådgivninger

Mandenetværk

I flere af Kræftens Bekæmpelses rådgivninger kan du tilmelde dig et mandenetværk. Netværket er et mødested for kræftramte mænd, hvor man ikke nødvendigvis taler om følelser og sygdom. De mænd, man møder (uanset hvordan de har det og reagerer), viser hvordan det er at være mand og ramt af kræft.

Hårtab – en tydelig fysisk forandring

Det kan være en stor belastning at miste håret, og for nogle kan det endda virke som et større problem end selve sygdommen. For andre betyder hårtabet i sig selv ikke så meget.

Behandling med kemoterapi kan påvirke al hårvækst på kroppen - også øjenvipper, øjenbryn og skæg. Det kan være sværere for nogle mænd at miste skægvæksten end håret på hovedet, fordi skægget er tættere forbundet med det at være mand.

Hvis man taber håret, kan man vælge at bruge paryk, kasket, hue, tørklæde eller slet ikke noget. Med tiden vænner mange (både patienter og pårørende) sig til det forandrede udseende, og finder trøst i, at det som oftest kun er for en periode, at håret er væk. Læs mere:

Hårtab og hvordan man lever med det

Det tager energi at være i behandling for kræft. Jeg havde en oplevelse af at gå fra ’fit til flad’. Flad på energi – og flad på muskler.

Mand med kræft.

At gå fra fit til flad

Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvad det betyder, at kroppen ændrer sig i forbindelse med en kræftsygdom. Hvis man er er vant til at træne ofte, og sport er en vigtig del af ens liv, kan det være sværere at forholde sig til, at ens krop ændrer udseende - og ikke kan det samme som før.

Det kræver både tid og tålmodighed at komme i form igen. Det tager lang tid at træne en krop op og kun meget kort tid at miste muskelmasse og kondition.

Fokuser på det du kan, og tag én uge ad gangen

Hvis du har svært ved at acceptere, at du i perioder ikke kan træne og bruge din krop, kan det være en hjælp at dele tiden op i mindre enheder.

Du kan f.eks. sige til dig selv, at i den næste uge, er det ok, at du ikke begynder at træne din krop igen. Du kan give dig selv lov til at komme til hægterne uden fysisk aktivitet. Til gengæld kan du sætte det som et mål, at du f.eks. efter en uge igen skal vurdere, om du er klar til at begynde at træne.

Nogle gange vil bivirkninger som kvalme have aftaget så meget, at man faktisk godt kan lidt igen, andre gange er man nødt til at give sig selv endnu en uge eller 14 dage, inden man igen forholder sig til, at man skal i gang med at træne igen.

At tage én uge ad gangen kan gøre, at man ikke opgiver håbet om, at det igen skal blive anderledes - og det kan give én oplevelsen af, at man stadig har en smule kontrol over situationen.

Mænd der ligger på ryggen og laver træningsøvelser

Sæt gerne små mål for din træning og tag én uge ad gangen. Det kan også være en god idé at træne sammen med andre kræftpatienter.

Sæt realistiske mål for din træning

Når du går i gang med at træne igen – uanset om det er under eller efter behandling - er det vigtigt, at du sætter realistiske mål. Sæt hellere barren for lavt de første gange, så du får succesoplevelser og dermed mod på at fortsætte.

Undgå at sammenligne dig med, hvad du var i stand til inden sygdommen. Hvis du vil sammenligne din præstation med noget, så sammenlign med, hvad du kunne i går eller for en uge siden.

Kontakt evt. en træner med forstand på kræftbehandling og hør, hvad der er realistisk for dig.

Brug træningstilbud i din kommune

Flere kommuner tilbyder genoptræning for kræftpatienter, her findes fysioterapeuter, som måske kan guide dig. Hvis du er i behandling med kemoterapi, kan du søge om at blive tilknyttet motionsholdet Krop og Kræft, som er intensiv træning under behandling.

På sundhed.dk kan du finde en oversigt over sundhedstilbud, bl.a. til kræftpatienter, i din kommune eller region. Læs mere her:

Sundhedstilbud

Gode råd i forhold til træning
  • Vær tålmodig – det tager tid at træne kroppen op igen. Sæt små mål – og få succesoplevelser
  • Du skal sammenligne din præstation med, hvad du kunne i går og i forgårs, ikke med hvad du kunne før sygdommen (og ikke med andre)
  • Lav et skema over hvor meget, hvor længe, hvor langt du kan gå/træne, så du kan se fremgang eller vedholdenhed – også selv om det er små skridt. Husk at lidt er bedre end ingenting!
  • Meld dig til et motionshold for kræftramte

Sygdommen kan betyde, at man oplever en afstand til sin egen krop

Når man er rask, tænker man måske ikke særligt meget over sin krop. For mange af os er den der bare, fungerer og gør det, den skal.

Når sygdom og behandling rammer kroppen, bliver man til gengæld gjort opmærksom på kroppens begrænsninger. Mange begynder at tænke på deres krop udefra. Som en ”ting”, der kan diagnosticeres og behandles. Man kan opleve, at man har en syg krop, som er forskellig fra én selv.
 

Mit forhold til min krop blev mærkeligt. Først og fremmest følte jeg, at den havde svigtet mig. Det tog tid at få tillid til den igen.  

Mand med leukæmi

Lær din krop at kende på ny

Nogle oplever, at kroppen kan blive genstand for skuffelse og vrede.  Måske er man blevet syg på trods af, at man igennem hele livet har spist sundt og dyrket motion. Man kan føle sig forrådt af kroppen, som har udviklet sygdom på trods af dette.

De fleste oplever, at jo længere tid man er sygdomsfri efter et behandlingsforløb, jo mere kan man tro på og få tillid til kroppen igen.

Man skal på en måde lære sin krop at kende på ny. Det kan hjælpe at forsøge at blive venner med den, også hvis den ikke lever op til de forventninger, man har til den. Man må undersøge og afprøve, hvad kroppen kan lige nu, og hvad der er godt for den.

Kvinde, der står afslappet og smiler i en have

De fleste oplever, at jo længere tid man er sygdomsfri efter et behandlingsforløb, jo mere kan man tro på og få tillid til kroppen igen.

Man kan have svært ved at genkende sig selv som kvinde eller mand

Krop og udseende er for de fleste af os en vigtig del af det at være kvinde eller mand. Det er forskelligt, hvad den enkelte oplever som feminint og maskulint.  Mange mænd forbinder f.eks. det at være maskulin med at være muskuløs, have en kraftfuld krop, være handlekraftig og have mod. Og sådanne maskuline værdier kan komme under pres, når man er syg.

Behandlingen kan være langvarig og hård og påvirke kroppens muskelmasse og styrke. Måske gør træthed og uvished, at det er svært at føle sig helt så handlekraftig og modig som før.

I perioder kan man opleve, at man har svært ved at genkende sig selv - som en følelse af at være ude af sig selv.  For nogle vil det derfor føles rart at gøre ting, som minder én om, hvem man var, inden sygdommen. I perioder med intensiv behandling kan selv små aktiviteter eller gøremål ofte gøre en forskel. 

Det er meget forskelligt, hvad der kan få os til at føle os som om selv. For nogle kan det være små hverdagsting som at betale regninger, gå en tur med hunden, ordne noget i haven eller invitere venner over.

Jeg har været bange for at miste mig selv. Bange for jeg forsvandt. Men det gjorde jeg ikke. Jeg har fået et bedre billede og følelse af min krop, og jeg mærker, hvordan jeg bare elsker at føle mig som MIG, den jeg er. Et helt menneske igen.

Louise, 28 år, livmoderhalskræft

Læs også:

Parforholdet, når den ene har kræft

Når en kræftsygdom kommer ind i et parforhold, rammes begge parter. Få gode råd til, hvordan man passer på parforholdet:

Kræft og parforhold

Kræft og seksualitet

Kræftsygdommen og behandlingen kan påvirke lysten og hvad du kan seksuelt. Få gode råd om, hvordan du kan bevare intimiteten:

Seksualitet

Hvad kan jeg selv gøre?

Gode råd om kost, fysisk aktivitet, alternativ behandling og hvordan man kan håndtere bivirkninger:

Hvad kan du selv gøre


Læs mere om følelser og reaktioner

Følelser og reaktioner - oversigt

 

Hvad kan jeg selv gøre?

Gode råd, hvis du har kræft

Om kost, fysisk aktivitet, samvær med andre og alternativ behandling.

Hvad kan du selv gøre


Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme