Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Her kan du læse om, hvordan du kan forberede dig på at blive bedøvet, og hvilke almindelige former for bedøvelse du kan møde.
Når man skal opereres, er der en række forberedelser, der skal være på plads, før man kan blive bedøvet.
Før man bliver opereret, mødes man med en anæstesilæge (narkoselæge). Hospitalet vil forsøge at sikre, at det er den samme anæstesilæge, der senere skal bedøve én.
Anæstesilægen gennemgår hospitalets oplysninger og stiller supplerende spørgsmål til ens helbred. Nogle sygdomme har betydning for, hvor godt man tåler at blive bedøvet. Hvis man har en eller flere af disse sygdomme, vil lægen fortælle, hvilken betydning det kan få i forbindelse med operationen. Hvis man får medicin, vil lægen forklare, hvordan og hvornår medicinen skal tages i forbindelse med operationen – om man f.eks. skal tage medicinen på et andet tidspunkt på dagen, eller om man skal holde en kort pause med medicinen.
Derefter forklarer lægen, hvilken bedøvelse der egner sig bedst til den planlagte operation. Husk at stille spørgsmål, hvis der er noget, du er i tvivl om.
I nogle tilfælde kan man aftale med lægen at få beroligende medicin før operationen. Hvis man ønsker dette, skal man have aftalt det med lægen inden operationen. Man aftaler også, om man eventuelt skal tage noget af sin sædvanlige medicin om morgenen på operationsdagen.
Mad, drikke og rygning før operationen
Det er vigtigt, at mavesækken er tom, når man skal bedøves, da der ellers er risiko for at få noget af maveindholdet over i lungerne. Det gælder både, hvis man skal have en fuld bedøvelse, og hvis man skal lokalbedøves.
Du kan halvere risikoen for komplikationer ved at holde op med at ryge og undgå at drikke alkohol inden operationen.
Fakta er, at:
På afdelingen får man udleveret hospitalstøj og anvist en seng. Man behøver ikke at klæde om og gå i seng, før personalet giver besked.
Afhængigt af, hvilken operation man skal have udført, kan der være forberedelser, som skal udføres før operationen på indlæggelsesdagen.
Man bliver bedt om at tisse umiddelbart før, man bliver kørt til operation.
På operationsstuen bliver man modtaget af operationspersonalet og den anæstesisygeplejerske, som, sammen med en anæstesilæge, skal bedøve ved operationen. Man bliver bedt om at oplyse navn og fødselsdato og bliver spurgt om, hvilken form for operation man skal have, hvor længe man har fastet, om man er overfølsom og lignende spørgsmål.
Kirurgen, som skal udføre operationen, kommer og hilser på og sikrer sig, at der er enighed om operationen.
Anæstesipersonalet forbereder bedøvelsen og forklarer imens, hvad der sker.
Man får sat overvågningsudstyr på kroppen, som kontrollerer puls, blodtryk og vejrtrækning. Man får lagt drop, som er et tyndt plastikrør, der føres ind i en blodåre. Gennem droppet kan man få medicin og væske. Når droppet lægges, føler man et stik og måske lidt svie.
Det kan være nødvendigt at fjerne eventuelle hår på kroppen i det område, som skal opereres. Som regel fjernes hårene først, når man er blevet bedøvet. Huden på operationsområdet renses med en desinficerende gul væske. Den gule farve forsvinder fra huden i løbet af nogle dage, men kan smitte af på tøjet.
Beskrivelse af forskellige typer bedøvelse
Ved en fuld bedøvelse sover man under hele operationen.
Sovemedicinen gives gennem droppet, og det kan godt svie eller gøre lidt ondt i den arm, hvor droppet ligger. Mens man falder i søvn, får man ofte lidt ekstra ilt, som man indånder via en maske, som holdes over næse og mund. Under bedøvelsen er det nødvendigt at få hjælp til at trække vejret. Når man sover, får man derfor lagt et plastikrør ned i halsen, som man under bedøvelsen kan få pustet luft ind gennem.
Plastikrøret bliver fjernet igen, når man vågner. Det kan give irritation i halsen det første døgn efter operationen.
Ved spinalbedøvelse bedøves nerverne i den nederste del af rygmarvskanalen med lokalbedøvelse.
Man skal sidde eller ligge med krum ryg, mens spinalbedøvelsen bliver lagt. Anæstesilægen lægger først lokalbedøvelse i huden på ryggen. Dette stik og lidt svie er som regel det eneste, man kan mærke, når man får anlagt en spinalbedøvelse. Lokalbedøvelsen sprøjtes gennem en tynd nål ind i væsken under hinden omkring rygmarven, hvorpå nålen straks fjernes. Anæstesilægen stikker ikke ind i selve rygmarven, men stikker på et niveau under rygmarven, så den ikke bliver ramt.
Herefter kan man ikke føle eller bevæge underkroppen i nogle timer.
Hvis man gerne vil sove under operationen, kan man få sovemedicin ud over spinalbedøvelsen.
Den mest almindelige bivirkning efter spinalbedøvelse er hovedpine, men det er mindre end 1 %, som får denne bivirkning. Årsagen til hovedpinen er, at rygmarvsvæsken kan lække ud gennem det lille hul, som anæstesilægen har lavet i hinden omkring rygmarven. Tilstanden er ubehagelig, men ufarlig. Hovedpinen forsvinder af sig selv, men man kan henvende sig på hospitalet og få behandling, hvis det generer én for meget.
Ved epiduralbedøvelse bedøves nerverne lige uden for hinden omkring rygmarven med lokalbedøvelse.
Man skal sidde eller ligge med krum ryg, mens epiduralbedøvelsen bliver lagt. Anæstesilægen lægger først lokalbedøvelse i huden på ryggen. Dette stik og lidt svie er som regel det eneste, man kan mærke, når man får anlagt en epiduralbedøvelse. Et tyndt plastikrør føres ind mellem to ryghvirvler ved hjælp af en speciel kanyle. Spidsen af plastikrøret placeres uden for hinden omkring rygmarven, hvorefter kanylen fjernes. Når der gives lokalbedøvelsesmiddel gennem plastikslangen, bliver operationsstedet bedøvet.
Epiduralbedøvelse vælges som regel, når man forventer mange smerter efter en operation, da epiduralbedøvelsen gør det muligt at holde operationssåret bedøvet i nogle dage ved hjælp af en medicinblanding, som gives i plastikslangen med en pumpe.
Enkelte operationer kan udføres i epiduralbedøvelse alene, men for det meste kombineres epiduralbedøvelse med spinal- eller fuldbedøvelse.
Komplikationer til spinal- og epiduralbedøvelse er sjældne. I meget sjældne tilfælde kan man få blødning eller infektion i ryggen. Hvis det forekommer, skal det imidlertid behandles omgående.
Det er normalt med nogle dages ømhed i ryggen, hvor man er blevet stukket.
Lokalbedøvelse sprøjtes gennem en tynd kanyle ind omkring nerverne fra det sted på kroppen, som skal opereres.
Det kan bruges ved operation af f.eks. en fod, finger eller skulder. Når bedøvelsen efter nogle minutter virker, kan man ikke føle smerte i det bedøvede område, men man kan godt føle berøring.
Lokalbedøvelsen kan lægges af enten anæstesilægen eller kirurgen og kan eventuelt kombineres med sovemedicin, hvis man ønsker det.
Ved lokalbedøvelse af et område er man sikret god smertelindring efter operationen. Af og til vælger lægen at lægge en tynd plastikslange ind omkring nerverne til operationsstedet. Det er derved muligt at holde operationsområdet bedøvet i nogle dage ved hjælp af en medicinblanding, som gives i plastikslangen med en pumpe.
Opvågning efter operationen
Efter mindre operationer ligger man på opvågningsafsnittet til bedøvelsen er forsvundet.
Efter større operationer bliver man observeret på intensivafsnittet til næste dag. Man bliver overvåget tæt og får smertestillende medicin, hvis man har brug for det. Nogen får kvalme efter en operation, men kvalmen kan for det meste behandles med medicin.
Selvom man føler sig frisk efter en operation, kan man stadig have rester af bedøvelsen i kroppen, som kan nedsætte ens reaktionsevne. Man må derfor aldrig køre bil eller betjene farlige maskiner det første døgn efter bedøvelsen.
Hvis man tager hjem på operationsdagen, skal man sørge for at blive hentet af en voksen person. Det gælder også, selvom man tager med offentligt transportmiddel. Man må heller ikke være alene den første nat efter en operation. Der skal være en voksen person, som kan hjælpe, hvis man skulle blive utilpas.