Gå til sygdomsliste

Sådan foregår iltbehandling i trykkammer

Ved trykkammerbehandling indånder man ren ilt ved overtryk, mens man er i en slags dykkerklokke. Den øgede tilførsel af ilt kan hjælpe med at hele senfølger efter strålebehandling.

Sådan foregår behandlingen i trykkammer på Aarhus og Odense Universitetshospitaler

Trykkammeret er en slags dykkerklokke, hvor der er plads til én person. I trykkammeret kan trykket øges til ca. 1,4 atmosfæres overtryk, hvilket svarer til at dykke 14 meter ned under havets overflade

Du ligger ned under behandlingen og indånder 100 pct. ren ilt. Under behandlingen kan du se TV eller film, høre musik eller tage et hvil. Du må ikke medbringe noget i trykkammeret.

I trykkammeret kan du hele tiden får kontakt med det behandlende personale ved øjenkontakt eller via et samtaleanlæg.

Trykkammeret er bemandet med både sygeplejersker og læger.

Se indslag om trykkammerbehandling på Odense Universitetshospital:

Nyt trykkammer på OUH (Tv 2 Fyn)

Før behandlingen vil en læge fra trykkammeret gennemgå, hvad der skal ske.

Nogle gange får man også taget et røntgenbillede af brystkassen og foretaget en lungefunktionsundersøgelse eller en øreundersøgelse.

I Danmark findes der trykkamre på Rigshospitalet, Århus Universitetshospital og Odense Universitetshospital.

En læge taler med en patient i et trykkammer, inden behandlingen går i gang.

Før behandlingen vil en læge fra trykkammeret forklare, hvad der skal ske.

Sådan foregår behandlingen i trykkammeret på Rigshospitalet

Trykkammeret er en slags dykkerklokke, hvori der kan være op til syv personer og en ledsager. I trykkammeret kan trykket øges til ca. 1,4 atmosfæres overtryk, hvilket svarer til at dykke 14 meter under havets overflade.

Det er professionelle erhvervsdykkere, der betjener trykkammeret og instruerer patienterne. Trykkammeret er også bemandet med sygeplejersker og læger.

Når det rette tryk i løbet af fem minutter er nået, bliver du hjulpet en gennemsigtig hætte på. Når alle har fået hætte på, går dykkeren ud af trykkammeret gennem en sluse.

Selvom personalet var ufattelig søde, opmærksomme og gode til at forklare, virkede det hele lidt voldsomt den første dag. Jeg skulle virkelig lukke øjnene og koncentrere mig om at bevare roen og bare mærke, at jeg faktisk godt kunne trække vejret! De andre sad alle helt stille og roligt, så jeg tog en dyb vejrtrækning og tænkte - det her klarer jeg også.

Louise, 28 år, livmoderhalskræft

Forholdsregler

På grund af brandfare skal du altid skifte til rent hospitalstøj af bomuld for at undgå risikoen for statisk elektricitet (gnister). Du må ikke have makeup, læbepomade på eller creme i ansigtet eller i håret.

For at undgå, at uvedkommende ting kommer med ind i trykkammeret, må du ikke tage noget med ind i trykkammeret. 

Som regel får man 30 behandlinger af 1½ times varighed

Behandling foregår på alle hverdage seks uger i træk. Længden af behandlingsperioden kan fastsættes individuelt, så den passer til netop din situation.

Behandlingens effekt måles løbende

For at lægen kan kontrollere, hvordan behandlingen virker, får du løbende under behandlingerne målt koncentrationen af ilt i det bestrålede væv.

Ved senere ambulante kontrolbesøg vil du også få taget opfølgende målinger.

Effekten af behandlingen bliver som regel også registreret ved ugentlige optegnelser af f.eks. smerteniveau, appetit, træthed og almentilstand.

Ved behandlingens afslutning bliver der sendt et lægebrev om behandlingens forløb og resultat til den henvisende læge, til egen læge og til dig selv.

Trykkammerets sygeplejerske vil som regel ringe til dig en måned efter afsluttet behandling for at høre, hvordan det går.

Sådan bliver du henvist til trykkammerbehandling

Hvis du har kroniske stråleskader efter strålebehandling, kan du blive henvist til trykkammerbehandling fra sygehusafdelinger eller fra din egen læge. Kort efter at henvisningen er modtaget, bliver du indkaldt til orientering og forundersøgelse.

Trykkammerbehandling kan kun komme på tale, hvis du er færdig med anden behandling.

Ved mistanke om knogleskade efter strålebehandling

Knogleskader (osteoradionekrose) opstår oftest efter strålebehandling af kræft i hoved-halsområdet.

Ved mistanke om knogleskade skal du undersøges af en kæbekirurg, som kan henvise til trykkammerbehandling, hvis det er relevant.

Du kan som udgangspunkt ikke få behandling i trykkammer, hvis:
  • du har tilbagefald af din kræftsygdom, da anden behandling er mere nødvendig
  • du har fået behandling med visse lægemidler, f.eks. kemoterapistoffet bleomycin

I meget få tilfælde kan du få behandling i trykkammer, selvom du har en aktiv kræftsygdom.

Som regel vil du da blive henvist via en smerteklinik. I disse tilfælde drøfter lægen på trykkammeret en eventuel behandling grundigt med både dig og den henvisende læge, sådan at behandlingens hensigt og mål er helt klart for alle parter.

Læs også:

Bivirkninger til trykkammerbehandling

Hvor godt virker trykkammerbehandling

Læs alt om trykkammerbehandling:

Trykkammerbehandling af stråleskader - forside

 

Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Alternativ behandling og naturlægemidler

Om alternativ behandling

At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.

Alternativ behandling


Til kræftpatienter, der ryger

Hjælp til rygestop

Hæfte og pjece til rygere, der har fået kræft

Hjælp til rygestop