Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: FLYER

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Lymfeknudekræft, Non-Hodgkin Lymfom (NHL)
Forklaring Dette forsøg sammenligner to variationer af den samme behandling af lymfekræft. Det undersøger, om det er lige så effektivt at give en bestemt kemoterapi 4 gange som 6 gange - begge gange sammen med antistofbehandling.
Baggrund for forsøgsbehandlingen Standardbehandlingen for nogle typer lymfekræft er 6 gange kemoterapi, kombineret med et antistof. Behandlingen gives hver 3. uge.

Det er kemoterapien. der giver de fleste bivirkninger, så det vil være en fordel at reducere antallet af disse.

Derfor ser man om det er tilstrækkeligt at give 4 gange kemoterapi sammen med 6 gange antistof.

Kemoterapien hedder CHOP, fordi den er en kombination af fire stoffer: Cyklofosfamid, Doxorubicin, Vincristin og Prednisolon.

Antistoffet hedder Rituximab.

-

Antistoffer er en type kræftmedicin, der efterligner kroppens egne antistoffer. Kroppen bruger antistoffer som en del af immunforsvaret, når den f.eks. forsvarer sig mod bakterier og virusser. Antistoffer kan også reagere mod en kræftcelle.

Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. Når antistoffet rituximab binder sig til disse celler, udløser det en immunreaktion, der hæmmer cellens funktion, eller dræber cellen.

Formål Forsøget skal sammenligne effekten af 4 og 6 gange CHOP kemoterapi - begge gange kombineret med antistoffet Rituximab.
Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du er mellem 18 og 60 år
  • Du har fået konstateret et lymfom, der har overflademarkøren CD20 på cellerne
  • Man ikke kan finde lymfom-knuder større end 7,5 cm i diameter
  • Du er selvhjulpen og oppegående mere end halvdelen af dagen (performancestatus 2)
Her kan du få behandlingen
  • Rigshospitalet
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: EudraCT 2011-000703-40
  • Denne side er sidst opdateret: 28-08-2012

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat