Til forsiden
Gå til sygdomsliste
Vælg kræftsygdom
Behandling for kræft
Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Forsøgets titel: ANBRA II

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Analkræft
Stadie 2 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring Hvis du har analkræft, og kræftknuden måler 4 cm eller mere i omkreds, kan denne forsøgsbehandling være en mulighed. Behandlingen består af kemoterapi og to slags strålebehandling - standard strålebehandling og indvendig strålebehandling . Forsøget undersøger, hvor godt behandlingen virker. Formålet er at fjerne kræften helt.
Baggrund for forsøgsbehandlingen Udvendig strålebehandling suppleret med kemoterapi er standardbehandling af kræft i analkanalen.

Dette forsøg undersøger, om man kan øge behandlingseffekten ved at kombinere standardbehandlingen med brachyterapi (indvendig strålebehandling).

Man undersøger både effekten på kræften og behandlingens bivirkninger.

Hvad er brachyterapi?

Bracchyterapi kaldes også for indvendig strålebehandling. Strålingen kommer fra små stykker radioaktivt iridium i tynde rør, som lægen lægger i kræftknuden eller tæt på den. Derved kan strålingen præcist ramme det syge væv.
Formål Forsøget vil undersøge effekten af at kombinere udvendig og indvendig strålebehandling på patienter, der har kræft i analkanalen.
Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Kræftknuden er 4 cm eller mere i omkreds og opfylder bestemte lokalisationskrav
  • Du har normal knoglemarvs og leverfunktion.
Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Kræften involverer lymfeknuder, der ikke ligger tæt på tumoren i analkanalen
  • Du har modtaget anden forsøgsbehandling 30 dage inden start på dette forsøg
  • Du har eller har haft andre kræftsygdomme inden for de sidste 5 år. Bortset fra hudkræft og forstadier på livmoderhalsen
  • Din sygdom har spredt sig.
Sådan foregår behandlingen I forsøget får du både udvendig og indvendig strålebehandling suppleret med kemoterapi (cisplatin).

KEMOTERAPI
DU får kemoterapien gennem et drop i armen. Behandlingen foregår ambulant – det vil sige uden du behøver være indlagt - med tre til fire ugers mellemrum.

UDVENDIG STRÅLEBEHANDLING
Før du begynder på strålebehandling, skal du igennem en række undersøgelser, så lægen er sikker på at, strålerne rammer hele knuden og ofte også lymfeknuderne i bækkenet og lyskerne - og så lidt af det normale væv som muligt.

Du får derfor foretaget en speciel CT-scanning eller en MR-scanning, hvor scanneren er koblet sammen med stråleapparatet. Derefter får du strålebehandling mod selve knuden. Som regel mellem 25 og 32 strålebehandlinger fordelt på ugens fem hverdage. Behandlingen foregår ambulant, tager nogle minutter og gør ikke ondt.

INDVENDIG STRÅLEBEHANDLING
Ved den indvendige strålebehandling kommer strålerne fra kilder, som er lagt ind i knuden eller ganske tæt på den. Gennem et hult, cylinderformet kateter, der er lagt ind i endetarmsåbningen, sender lægen den radioaktive kilde (strålingen) ind i kateteret under behandlingen. Det tager 5 – 15 minutter.
Bivirkninger ved behandlingen Her kan du se de bivirkninger, som mere end 10 % af patienterne får:

Kemoterapi (cicplatin):
  • Høretab, varige skader på det indre øre, øresusen (tinnitus).
  • Nyresvigt
  • Nedsat mængde natrium i blodet, forhøjet urinsyre i blodet
  • Blodmangel, øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader, mangel på hvide blodlegemer (giver tendens til infektion)
  • Kvalme, opkastning, diarré
  • Nedsat appetit, feber
Udvendig strålebehanding
akutte/midlertidige bivirkninger:
  • Træthed.
  • Tab af kønsbehåring
  • Nedsat appetit og vægttab
  • Tørre og ømme slimhinder
  • Rød og skoldet hud
  • Hyppig vandladning
  • Diarré
  • Kvalme
Sene/kroniske bivirkninger:
  • Diarré og smerter ved afføring
Indvendig strålebehandling
akutte/midlertidige bivirkninger:
  • Øget tendens til diarré
  • Lidt blødning/slimafgang fra endetarmen de første dage efter behandlingen
  • Mere uro/smerter i tarmen de første dage efter behandlingen, og derfor få behov for at tage ekstra smertestillende medicin.
Sene/kroniske bivirkninger:
  • Et ændret afføringsmønster, enten i form af hyppigere og tyndere afføring, eller tendens til forstoppelse.


Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen
  • Vejle Sygehus (Lukket)
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: Videnskabsetisk Komite nr. S-20100107
    		•

    Denne side er sidst opdateret: 14-10-2013

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat