Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: PAGIST

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom GIST: Sarkom i mave-tarmkanalen, Sarkomer
Forklaring Hvis du har en såkaldt GIST i mave-tarmkanalen, og den ikke kan fjernes ved en operation, kan denne forsøgsbehandling være en mulighed. Behandlingen består af Pazopanib, et lægemiddel som allerede er godkendt til behandling af nyre- og bindevævskræft. Forsøget undersøger, om Pazopanib kan få kræften til at skrumpe eller holde sig i ro, og om bivirkningerne er tålelige. For at deltage i forsøget skal du tidligere have fået Imatinib eller Sunitinib.
Baggrund for forsøgsbehandlingen GIST, som ikke kan opereres, eller som er kommet tilbage efter en operation, er en kronisk og alvorlig kræftsygdom.

Indenfor de sidste 10 år har man dog fundet nye effektive lægemidler kaldet tyrosin kinase hæmmere. To af dem hedder Glivec (imatinib) og Sutent (sunitinib). Begge er godkendt til behandling af GIST.

Desværre vil de fleste med tiden blive modstandsdygtige overfor disse stoffer, og det er derfor nødvendigt at finde nye stoffer.

Pazopanib er ligesom Glivec og Sutent en tyrosin kinase hæmmer. Den blokker og hæmmer effekten af forskellige enzymer, som har betydning for, at kræftcellerne kan dele sig. På den måde kan den bremse kræftknudernes vækst og hæmme deres udvikling af blodkar.

Pazopanib er allerede godkendt til behandling af nyrekræft og bindevævskræft. Teoretisk set burde stoffet også have en god effekt på GIST. Dette forsøg undersøger om det er tilfældet.

-

En tyrosin kinase-hæmmer er et stof, der hæmmer en del af de signalveje, som kræftcellen bruger til at vokse. På den måde bremser man kræftens vækst.

Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Du har lidt eller lider af alvorlig hæmatologisk lidelse
  • Din kemoterapi er blevet forsinket op til 2 uger pga. hæmatologiske bivirkninger
  • Du har fået stråleterapi inden for 6 uger før forsøgsbehandling starter
  • Du før er blevet behandlet med såkaldt PARP-inhibitorer, f.eks. Olaparib
  • Du samtidig får kendte lægemidler der hæmmer CYP3A4 enzymer
  • Du har alvorlig og betydende hjerte-karsygdom
  • Der er mistanke om hjernemetastaser eller rygradskompression
  • Du har oplevet et alvorligt traume inden for 4 uger før forsøgsbehandlingen starter
  • Du er overfølsom over for olaparib
  • Du får immundæmpende behandling


Forsøgsmetode Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne, for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling, og hvem der får standardbehandling og placebo (stof uden nogen virkning).
Læs mere om lodtrækningsforsøg:

Lodtrækningsforsøg og blindede forsøg

Forsøget er også dobbeltblindet. Det betyder, at hverken du eller forsøgslægen under forsøget ved, om du får forsøgsbehandling eller standardbehandling. I nødstilfælde kan forsøgslægen dog hurtigt finde ud af det.

Det forventes, at der skal deltage 612 patienter fordelt på ca. 10 lande i Europa (plus yderligere 24 i Japan) i forsøget.

Sådan foregår behandlingen Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen går i gang.
Herefter deles patienterne i to grupper ved lodtrækning. Alle deltagerne vil få standardbehandling (bevacizumab), og derudover vil 2 ud af 3 patienter få behandling med forsøgsmidlet, og den resterende gruppe vil få placebo.
Stofferne skal du tage som tabletter to gange om dagen. Du kan tage medicinen derhjemme og behøver ikke være indlagt.

Gennem behandlingsperioden vil du skulle komme på sygehuset til regelmæssige besøg og undersøgelser

Du kan få behandlingen, så længe du har gavn af den. Behandlingen stopper, hvis kræften bliver værre, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du selv ønsker at stoppe. Den kan også ophøre, hvis din forsøgslæge eller medicinalfirmaet, der har udviklet forsøgsstoffet, beslutter, at det er bedst for dig at stoppe.

Bivirkninger ved behandlingen Meget almindelige bivirkninger ved olaparib (forekommer hos mere end 10 % af patienterne):
- Kvalme eller opkast

- Træthed/asteni (følelse af generel svaghed)

- Anæmi: fald i røde blodlegemer, der fører til åndenød og træthed og undertiden kræver blodtransfusion.

- Diarré

- Dyspepsi (mavesmerter) eller sure opstød

- Svimmelhed

- Hovedpine

- Smagsforstyrrelser

Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen
  • Rigshospitalet
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Diverse Sponsor: ARCAGY/ GINECO GROUP

Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: EudraCT: 2014-004027-52, Clinicaltrials.gov: NCT02477644

  • Denne side er sidst opdateret: 02-06-2017

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat