Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: Blærekræftstudie med fokus på prognostiske faktorer

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Blærekræft
Ukendt stadie (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring Hvis du har blærekræft og skal opereres eller have kemoterapi kan du deltage i dette forsøg ved at få taget en blodprøve. Prøven vil man analysere for at få større viden om blærekræft.
Baggrund for forsøget Når man skal stille diagnosen blærekræft, og når man skal kontrollere patienten efter behandling for sygdommen, kræver det en kikkertundersøgelse af blæren, hvor man udtager vævsprøver.

Undersøgelsen er forbundet med visse risici og gener for patienten. Derfor leder man i dette forsøg efter en mere skånsom metode og ser, om proteinet uPAR kan forudse blærekræfts opførsel.
Formål Forsøget skal undersøge, om man kan bruge proteinet uPAR til at forudse blærekræfts opførsel, og om denne nye viden kan lede til en bedre håndtering af patienter med blærekræft.
Du kan deltage i forsøget hvis:
  1. Du har blærekræft
  2. Du skal have fjernet blæren ved en operation på Urologisk afdeling, Rigshospitalet
  3. Du er henvist til de onkologiske afdelinger på Rigshospitalet eller Herlev med henblik på kemoterapi .
Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Du fortsat har bivirkninger efter tidligere behandlinger
  • Du har fået behandling for myelomatose inden for 14 dage op til forsøgets start
  • Du har fået en stamcelletransplantation med dine egne celler inden for 100 dage op til forsøgets start
  • Du tidligere har fået en stamcelletransplantation med celler fra en donor eller tidligere har fået en organtransplantation
  • Du har tryk på rygmarven, som en operation eller stråleterapi ikke har kunnet fjerne
  • Du er blevet behandlet med immunstimulerende medicin inden for 28 dage op til forsøgets start
  • Du er blevet behandlet med immundæmpende medicin inden for 28 dage op til forsøgets start
  • Du har fået stråleterapi inden for 14 dage op til forsøgets start og/eller har bivirkninger til tidligere stråleterapi
  • Du tidligere har haft eller en øjenundersøgelse viser, at du har problemer med øjets nethinde
  • Dit hjerte-kar-system ikke fungerer optimalt
  • Du har haft en blodprop inden for 12 måneder op til forsøgets start
  • Du har en blødersygdom
  • Du er kendt med en anden ondartet sygdom
  • Du er kendt med en autoimmun sygdom eller immundefekt
  • Du ikke kan optage stoffer i din tarm
  • Du har aktiv tuberkulose
  • Du har haft en alvorlig infektion inden for 28 dage op til forsøgets start
  • Du har fået antibiotika inden for 14 dage op til forsøgets start
  • Du er smittet med hepatitis B eller C eller kendt med HIV
  • Du er blevet influenzavaccineret inden for 28 dage op til forsøgets start eller planlægger at skulle influenzavaccineres under studiet eller i mindst 5 måneder efter sidste dosis af forsøgslægemidlet


Forsøgsmetode Forsøget er et åbent forsøg, der betyder, at både du og lægen ved, hvilken behandling du får. Det er desuden et lodtrækningsforsøg, hvor et computerprogram trækker lod blandt deltagerne for tilfældigt at afgøre, hvilken behandling, du får.

Sådan foregår behandlingen Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen går i gang. Her vil du bl.a. få taget en knoglemarvsprøve og blive scannet.
Herefter deles patienterne i tre grupper ved lodtrækning:
  • Gruppe A: Cobimetinib
  • Gruppe B: Cobimetinib + venetoclax
  • Gruppe C: Cobimetinib + venetoclax + atezolizumab
Cobimetinib og venetoclax skal du tage som en tablet én gang om dagligt. Du kan tage medicinen derhjemme og behøver ikke være indlagt.

Atezolizumab får du hospitalet hver anden uge. Du får stoffet direkte i dine blodårer gennem et drop. Du får det ambulant og behøver derfor ikke at være indlagt.

Kontrol
Du skal løbende gå til kontrol, mens forsøget står på.

Bivirkninger ved behandlingen På minmedicin.dk kan du læse om bivirkningerne til de enkelte stoffer:

Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen
  • Odense Universitetshospital
  • Rigshospitalet (Lukket)
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: EUdraCT # 2012-003757-28.
    De Videnskabsetiske Komitéer for Region Hovedstaden J.nr.: H‐3‐2013‐025
    ClinicalTrials.gov Identifier: NCT01783444
  • Denne side er sidst opdateret: 29-08-2013

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat