Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: Rilotumumab (RILOMET-1)

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Mavekræft, Spiserørskræft
Tilbagefald (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring Hvis du har fået mavekræft eller kræft i spiserøret og skal have kemoterapi, kan denne forsøgsbehandling være en mulighed. Behandlingen består af standard kemoterapi og forsøgsmedicinen rilotumumab.
Baggrund for forsøgsbehandlingen Rilotumumab er et nyt antistof. Det binder sig til bestemte proteiner, kaldet MET, der findes på kræftceller.

Man ved endnu ikke om rilotumumab kombineret med standard kemoterapi er mere effektivt end standard kemoterapi alene.

Man sammenligner derfor behandling, der både består af antistoffet og kemoterapi, med behandling der kun består af kemoterapi.

Fordi antistoffet binder sig til MET- proteiner, skal din kræftknude indeholde disse proteiner, hvis du skal deltage i forsøget.

Man kan se det ved at analysere den vævsprøve, du tidligere har fået lavet.

Hvad er antistoffer?

Antistoffer er en type kræftmedicin, der efterligner kroppens egne antistoffer. Kroppen bruger antistoffer som en del af immunforsvaret, når den f.eks. forsvarer sig mod bakterier og virusser. Antistoffer kan også reagere mod en kræftcelle.

Antistofferne binder sig til specifikke fejl i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne.

Man får antistofferne via et drop i armen. Nogle gange kombinerer man dem med andre kræftbehandlinger som kemoterapi eller hormonbehandling.

Formål Forsøget skal undersøge, om det er mere effektivt at give rilotumumab sammen med standard kemoterapi end kun at give standard kemoterapi.

Man undersøger derudover, om det giver flere bivirkninger, når man også får rilotumumab.
Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Din kræft i mavesækken eller spiserøret er udgået fra en kirtelcelle
  • Du som minimum kan udføre alt andet end tungt fysisk arbejde (performancestatus 1)
  • Din kræftknude udtrykker MET
  • Dine blodprøver opfylder visse krav
  • Du kan indtage tabletter.
Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Din tumor er HER2-positiv
  • Du tidligere har modtaget medicinsk kræftbehandling for din sygdom
  • Din sygdom kan fjernes ved en operation eller ved en kombination af kemoterapi og strålebehandling
  • Din sygdom har spredt sig til centralnervesystemet
  • Du lider af alvorlig blødning fra mave-tarmkanalen
  • Du lider af svære hjerte-karsygdomme, lungesygdomme, leversygdomme, herunder; hjertesvigt, ikke-helede sår, leverbetændelse, KOL og tidligere blodpropper.
Forsøgsmetode Forsøget er et lodtrækningsforsøg. En computer trækker lod blandt deltagerne, for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling med antistof og kemoterapi, og hvem der får standardbehandling med kemoterapi og placebo (stof uden nogen virkning).

Forsøget er også dobbeltblindet. Det betyder, at hverken forsøgslæge eller patient ved, hvem der får forsøgsbehandling, og hvem der får standardbehandling, mens forsøget står på.
I nødstilfælde kan man selvfølgelig finde ud af, hvilken behandling du får.
Sådan foregår behandlingen Alt efter lodtrækningen vil du få forsøgsmedicin eller placebo sammen med standard kemoterapi, der består af 3 stoffer: Cisplatin, epirubicin og capecitabine.

Du får forsøgsmedicinen eller placebo, og epirubicin og cisplatin gennem et drop i armen. Capecitabine skal du tage som en tablet.

Droppet får du den første dag i hver behandlingsserie. Hver serie varer 21 dage og i hver serie skal du dagligt tage to tabletter med capecitabine

Du kan få behandlingen i 6-12 måneder. Bagefter vil du blive fulgt med kontrolbesøg eller blive kontaktet hver tredje måned.
Bivirkninger ved behandlingen Her kan du se de bivirkninger, som mere end 10 % af patienterne får:

Rilotumumab:
  • Hævede arm og ben.
  • Kvalme
  • Træthedsfornemmelse
Cisplatin, epirubicin og capecitabine:
  • Kraftesløshed,
  • Nedsat appetit, feber
  • Kvalme, opkastning, diarré, mavesmerter
  • Blodmangel, øget tendens til blødning p.g.a. fald i antallet af blodplader
  • Mangel på hvide blodlegemer (giver tendens til infektion)
  • Træthed og svimmelhed pga. mangel på røde blodlegemer
  • Nedsat mængde natrium i blodet, forhøjet urinsyre i blodet
  • Nyresvigt
  • Høretab, varige skader på det indre øre, øresusen (tinnitus)
  • Hårtab
  • Alvorligt udslæt og føleforstyrrelser på hænder og fødder.


Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen
  • Odense Universitetshospital (Lukket)
  • Rigshospitalet (Lukket)
  • Aalborg Universitetshospital (Lukket)
  • Århus Universitetshospital (Lukket)
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: Eudract-nummer: 2011-0049-11
  • Denne side er sidst opdateret: 18-09-2013

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat