Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: AZA-MDS-003

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Myelodysplastisk syndrom (MDS)
Forklaring Hvis du har Myelodysplastisk Syndrom (MDS), og du på grund af anæmi er afhængig af blodtransfusioner, kan denne forsøgsbehandling være en mulighed. I forsøget får du enten kemostoffet azacitidin og den - for dig - bedste understøttende behandling, som f.eks. blodtranfusioner Eller også får du lindrende behandling og placebo. Forsøget sammenligner de to behandlinger for at se, om azacitidin gør en forskel og virker bedre end lindrende behandling alene

Baggrund for forsøgsbehandlingen Der er god grund til at finde en behandling, der nedsætter behovet for transfusioner. For mange blodtransfusioner er besværlige, og de tilfører kroppen for meget jern..

Stoffet azacitidin har i tidligere forsøg vist sig at have en gunstig virkning på aktiviteten af myelodysplastisk syndrom.

Dette forsøg skal vise, om stoffet kan hjælpe knoglemarven, så den producerer mere blod, så man undgår for mange transfusioner.

Azacytidin påvirker arvemassen i de syge MDS-celler, så de ikke deler sig så hurtigt.

Formål Forsøget skal undersøge, om behovet for blodtransfusion falder, hvis du får azacytidin.

Det skal også registrere, om azacytidin bringer sygdommen i en mere rolig fase, og se på livskvaliteten under behandlingen

Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du har lavrisiko myolodysplastisk syndrom og har behov for transfusioner
  • Der samtidig er et lavt antal blodplader i blodet.


Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Du har høj risikotype MDS
  • Du før har haft leukæmi
  • Du tidligere er behandlet med azacytdin
  • Du er HIV-positiv
  • Du er allergisk overfor azacytidin
  • Du er gravid eller har planer om at blive det.


Forsøgsmetode Forsøget er et lodtrækningsforsøg. En computer trækker lod blandt deltagerne for tilfældigt at afgøre, hvem der får azacytidin, og hvem der får placebo (stof uden nogen virkning).

Forsøget er også dobbeltblindet. Det betyder, at hverken forsøgslæge eller patient ved, hvem der får forsøgsbehandling, og hvem der får standardbehandling, mens forsøget står på. I nødstilfælde kan man selvfølgelig finde svaret frem.

Sådan foregår behandlingen Behandlingen består af tabletter, og du skal tage en tablet dagligt i 21 dage. Så holder du pause i 7 dage, og så gentages kuren.

Efter 6 kure vurderer lægerne effekten på transfusioner og på sygdommen.

Undervejs får du de blodtransfusioner, du har brug for, ud fra de gældende retningslinjer - hvad enten du får forsøgsbehandling eller placebo.

BEHANDLINGSSTOP OG KONTROL
Du får forsøgsbehandlingen, indtil du har gennemført behandlingsforløbet.

Behandlingen stopper dog før tid, hvis kræften bliver værre under forsøget, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du eller forsøgslægen ønsker at afslutte behandlingen.

Under behandlingen skal du løbende til kontrol

Bivirkninger ved behandlingen Her kan du se de bivirkninger, som mere end 10 % af patienterne får:
  • Infektioner
  • Diarre
  • Rødme på injektiossted
  • Feber.


Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen
  • Odense Universitetshospital
  • Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Århus Universitetshospital
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: IND nr: 074618.

  • Denne side er sidst opdateret: 04-06-2014

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat