Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftsygdom |
Æggestokkræft Tilbagefald (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er) |
---|---|
Forklaring |
Hvis du har kræft i æggestokkene, og du har fået tilbagefald, kan denne forsøgsbehandling være en mulighed. Behandlingen består af et stof kaldet niraparib. Forsøget undersøger, hvor godt niraparib kan holde kræften i ro. |
Baggrund for forsøgsbehandlingen |
Normalt behandler man ikke patienter, efter de med god effekt har fået kemoterapi med platin. I stedet observerer man dem og holder øje med, om kræften holder sig i ro. Niraparib er en såkaldt PARP hæmmer. Flere undersøgelser tyder på, at et sådan stof kan forlænge tiden, hvor kræft i æggestokkene holder sig i ro, efter man har fået kemoterapi med platin. Det afprøver man derfor i dette forsøg. - PARP er et protein, der er med til at reparere celler, herunder også kræftceller. Når medicinen hæmmer PARP proteinet, dør kræftcellerne. |
Formål |
Forsøget vil undersøge om niraparib kan holde æggestokkekræft i ro i længere tid end observation. |
Du kan deltage i forsøget hvis: |
|
Du kan ikke deltage i forsøget hvis: |
|
Forsøgsmetode |
Forsøget er et lodtrækningsforsøg. En computer trækker lod blandt deltagerne, for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling med niraparib, og hvem der får placebo (stof uden nogen virkning). Forsøget er også dobbeltblindet. Det betyder, at hverken forsøgslæge eller patient ved, hvem der får forsøgsbehandling, og hvem der får standardbehandling, mens forsøget står på. I nødstilfælde kan man selvfølgelig finde svaret frem. |
Sådan foregår behandlingen |
Alt efter lodtrækningen får du niraparib eller placebo som tabletter, du skal tage dagligt, indtil du stopper i forsøget. KONTROL I løbet af forsøget, skal du have foretaget CT-scanninger eller MR-scanninger, så lægerne kan se, om behandlingen virker. Derudover skal du løbende til helbredsundersøgelser og samtale på hospitalet. BEHANDLINGSSTOP Så længe du har gavn af behandlingen, kan du fortsætte behandlingen. Behandlingen stopper, hvis kræften bliver værre, hvis du får alvorlige bivirkninger, hvis du selv ønsker at stoppe, eller hvis lægerne skønner, at videre behandling er en risiko for dig. |
Bivirkninger ved behandlingen |
Fordi niraberib er et nyere stof, kan der opstå bivirkninger, som man ikke kender til på forhånd. I tidligere forsøg, hvor patienterne fik niraparib som det eneste lægemiddel mod kræft, var de hyppigste bivirkninger:
Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger. |
Her kan du få behandlingen |
|
Forsøgets id-numre |
|
Denne side er sidst opdateret: 25-01-2019
Lægefaglig beskrivelse af forsøget
Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):