Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Forsøgets titel: EORTC 1209/Nintedanib

Kræftsygdom	Skjoldbruskkirtelkræft Stadie 4 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring	Dette forsøg undersøger virkning og bivirkninger ved stoffet Nintedanib til patienter med uhelbredelig kræft i skjoldbruskkirtlen. Det er til patienter, som har fået standardbehandlingen, men hvis sygdom nu atter udvikler sig.
Baggrund for forsøgsbehandlingen	Der findes kun begrænset information om brugen af stoffet nintedanib i behandlingen af kræft i skjoldbruskkirtlen. Derfor undersøger man stoffet i dette forsøg. Nintedanib er et lægemiddel der retter sig mod kræftknuders vækst. Det er en såkaldt angiokinasehæmmer. - En angiokinasehæmmer hæmmer blodkarrenes vækst i og rundt om kræftknuderne. Når kræftens blodforsyning på denne måde svinder ind, sultes kræftcellerne. Det fører til celledød, og hæmmer kræftknudens vækst.
Formål	Forsøget skal undersøge effekten og sikkerheden af Nintedanib. Det skal bestemme, om stoffet kan holde kræft i skjoldbruskkirtlen under kontrol og bidrage til, at patienter med kræft i skjoldbruskkirtlen lever længere.
Du kan deltage i forsøget hvis:	En vævsprøve har vist, at du har hjernekræft af typen glioblastom Der enten er taget en vævsprøve fra kræftknuden, eller du helt eller delvist har fået fjernet kræftknuden Du er egnet til standardbehandling med temozolomid eller stråleterapi Du klarer dig selv, men er ikke i stand til normal aktivitet eller aktivt arbejde (Karnofsky performance score ≥ 70) Du er kommet dig efter følgevirkninger til eventuelle kirurgiske indgreb som f.eks. infektioner eller andre komplikationer Du modtager den samme dosis binyrebarkhormon over længere tid eller kan nedtrappe mængden i mindst én uge op til inklusionen Du er blevet MR-scannet inden for 14 dage op til forsøgets start. Scanningen er foretaget efter vævsprøven er taget, eller efter du har fået fjernet kræftknuden Dine organer fungerer tilstrækkeligt Du kan indtage og synke tabletter
Du kan ikke deltage i forsøget hvis:	Du er kendt med en IDH-mutation Du tidligere er blevet behandlet for hjernekræft ud over kirurgi, tidligere har fået bestråling mod hjernen og/eller tidligere kehar fået moterapi Du tidligere har haft en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen eller hjertet inden for de seneste 6 måneder Du er kendt med hjertesvigt eller har haft hjerte-kar-relaterede symptomer inden for de seneste 6 måneder Du har en anden alvorlig eller ukontrolleret medicinsk tilstand eller sygdom Du er kendt med aktiv hepatitis B eller C Du er kendt med HIV Du tidligere har haft eller har en anden ondartet sygdom
Forsøgsmetode	Det er et åbent forsøg, der betyder, at både du og lægen ved, hvilken behandling du får. Forsøget er også et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne, for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling, og hvem der får standardbehandling. Læs mere om lodtrækningsforsøg: Lodtrækningsforsøg og blindede forsøg
Sådan foregår behandlingen	Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen går i gang. Herefter deles patienterne i to grupper ved lodtrækning: Gruppe A: Standardstrålebehandling + temozolomid Gruppe B: Standardstrålebehandling + temozolomid + marizomib I de første seks uger vil du få 30 strålebehandlinger over seks uger, samtidigt med at du dagligt tager temozolomid som tabletter. Hvis du er i gruppe B, får du også marizomib. Marizomib får du på hospitalet direkte i dine blodårer gennem et drop. Du får det ambulant – det vil sige uden, at du behøver være indlagt. Så længe varer behandlingen Behandlingen varer i alt ca. 9 måneder inkl. behandlingspause og efterbehandling. Behandlingen stopper, hvis kræften bliver værre, hvis bivirkningerne bliver for store, hvis du selv ønsker at stoppe, eller hvis nye oplysninger viser, at det ikke længere er hensigtsmæssigt at fortsætte forsøget. Kontrol Du skal løbende til kontrol, mens forsøget står på. Efter behandlingens afslutning vil du hver 8. uge blive MR-scannet og hver 16. uge blive bedt om at udfylde et spørgeskema.
Bivirkninger ved behandlingen	Meget almindelige bivirkninger til marizomib er: Forstoppelse Diarré Kvalme Opkastninger Træthed Reaktioner ved infusion- eller injektionsstedet, herunder rødme, irritation, smerter, hævelse, blå mærker eller misfarvning ved nålens indstikssted eller i.v.-injektionsstedet Hævelse på grund af ophobet væske i vævene, specielt i ankler, fødder eller fingre Svimmelhed Hovedpine Forvirring Hallucinationer, dvs. at man ser eller hører noget, som ikke findes Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen	Århus Universitetshospital Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre	Protokolnr.: EudraCT nummer: 2009-010273-20, Herlev KFE MM 1303

Denne side er sidst opdateret: 21-02-2017

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

Resume for fagpersoner

Tilbage til søgeresultat