Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: 047/Rigel

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Idiopatisk Thrombocytopenisk Purpura (ITP)
Forklaring I dette forsøg undersøger forskerne virkningen af et stof kaldet fostamatinib, brugt mod kronisk immuntrombocytopenisk purpura. Stoffet er et antistof, der skal hindre kroppens immunangreb på blodpladerne

Formål Forsøget skal undersøge, hvor effektivt fostamatinib øger dit blodpladetal ved at måle, om antallet af blodplader stiger, når du tager forsøgslægemidlet

Forsøgsmetode Forsøget er et lodtrækningsforsøg. En computer trækker lod blandt forsøgets deltagere og deler dem op i to grupper. Den ene gruppe får forsøgsbehandling med fostamatinib. Den anden gruppe får placebo (stof der ligner forsøgsstoffet, men som er uden nogen virkning).

Forsøget er også dobbeltblindet. Det betyder, at hverken du eller forsøgslægen ved, om du får forsøgsbehandling eller standardbehandling. I nødstilfælde kan forsøgslægen dog hurtigt finde ud af det.

Sådan foregår behandlingen Du får fostamatinib eller placebo som tabletter. Tabletterne med placebo ligner fostamatinib, men indeholder ikke fostamatinib.

Hele forsøget varer 30 uger, og du skal tage fostamatinib eller placebotabletterne 2 gange dagligt i op til 24 uger.

Du skal komme til besøg på klinikken hver anden uge, mens du tager forsøgslægemidlet. Forsøgsbesøgene vil vare op til 2-4 timer.

Fra 4. uge evaluerer lægen hvordan din krop reagerer på forsøgslægemidlet - baseret på dine blodpladetal. Hvis de ikke er steget til mindst 50 mia/l, vil forsøgslægen muligvis forhøje din dosis af forsøgslægemiddel til 150 mg to gange dagligt, men kun hvis du ikke har problemer med forsøgslægemidlet.

FORSØGSSTOP
Du kan når som helst under forsøget trække dig ud af forsøgsprocedurerne og/eller stoppe med at tage forsøgslægemidlet. Det vil ikke påvirke din almindelige behandling.

Hvis enten du eller din forsøgslæge beslutter at stoppe forsøgslægemidlet, vil du blive bedt om at komme til et afsluttende besøg i forsøget.

Hvis du gennemfører forsøget helt til slut skal du til et opfølgningsbesøg to uger efter din sidste dosis forsøgslægemiddel (uge 26 besøget).

Her kan du få behandlingen
  • Herlev Hospital
  • Odense Universitetshospital
  • Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Aalborg Universitetshospital
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre

Denne side er sidst opdateret: 22-10-2015

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat