Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: Kombinationsprotokollen

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Myelofibrose (MF), Polycytæmia Vera (PV)
Forklaring Dette forsøg vurderer effekten af standardstoffet interferon kombineret med et nyere forsøgsstof kaldet Jakavi. Det er forsøgsbehandling til patienter med polycythæmia vera eller myelofibrose

Baggrund for forsøgsbehandlingen Sygdommene polycythæmia vera (PV) og myelofibrose (MF) er såkaldte stamcellesygdomme, som producerer for mange blodceller fra knoglemarven.

Normalt behandler man dem med kemoterapi og interferon

Begge behandlinger giver mange bivirkninger. Kemoteapien kan f.eks. give hudsår, små vabler i mundhulen, diaré og i sjældne tilfælde feber. Interferon kan især hos ældre være føre til bl.a. træthed, som gør, at op til ca. 20-30% af patienterne må stoppe behandlingen. Bivirkningerne kan dog reduceres ved at give interferon i lavere doser.

På grund af bivirkningerne er det vigtigt at undersøge, om man kan bruge andre stoffer med færre og mildere bivirkninger i stedet for.

Derfor ser man i dette forsøg på en kombinationsbehandling af interferon og et nye stof kaldet Jakavi.

Jakavi blev i august 2012 tilgængeligt for patienter med myelofibrose i Danmark. I alt er ca. 50 patienter i behandling med Jakavi herhjemme, og resultaterne bekræfter de meget positive rapporter fra store studier i udlandet.

Jakavi gør, at træthed, nattesved og hudkløe aftager betydeligt eller svinder i løbet af få dage og at vægttab ofte genvindes over 1-2 måneder.

Det er sandsynligt, at behandling med Jakavi sammen med interferon vil forbedre interferons muligheder for effektivt at angribe cancercellerne.

I dette forsøg undersøger og vurderer man derfor effekten af kombinationsbehandlingen



Hvad er interferon?

Interferoner er proteiner, som immunforsvarets celler bruger til at kommunikere med hinanden. Interferonerne kobler sig på andre immunceller og aktiverer dem, så de bekæmper infektioner og tumorer.

Kunstigt fremstillede versioner af proteinet kan bruges som immunterapi. Stoffet giver immunforsvaret et boost, så det bedre bekæmper kræften. Interferoner kan også direkte bremse kræftcellernes vækst.

Sådan foregår behandlingen Du får inteferon ambulant på hospitalet som indsprøjtninger under huden en gang om ugen.

Hvis du ikke kan tåle den type interferon som kaldes IFN-alpha2®, får du i stedet en anden type kaldet Pegasus®.

Jakavi tager du som tabletter x 2 daglig. Hvor høj dosis afhænger af din antal af blodplader.

Når forsøget er afsluttet vil din læge tage stilling til om du skal fortsætte kombinationsbehandlingen eller om du skal have en anden behandlingsform.

Efter behandlingen skal du regelmæssigt have taget blodprøver. Lægerne laver en løbende analyse af blodprøverne for at se, om behandlingen har haft den ønskede effekt.

Her kan du få behandlingen
  • Odense Universitetshospital
  • Sjællands Universitetshospital, Roskilde (Lukket)
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: EudraCT nr: 2013-003295-12.

  • Denne side er sidst opdateret: 20-10-2015

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat