Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: HARLEY

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Blærekræft
Forklaring I dette forsøg undersøger lægerne effekten af et nyt stof kaldet pembrolizumab, brugt mod blærekræft. Forsøgsbehandlingen er til patienter, hvis sygdom har spredt sig, eller som ikke kan fjernes ved operation, og som ikke egner sig til kemoterapi med cispaltin.

Baggrund for forsøgsbehandlingen Pembrolizumab (MK-3475/Keytruda®) er et stof der hjælper kroppen med selv at bekæmpe kræften. Det er et såkaldt antistof af typen PD1-hæmmere.

Det fungerer ved, at stoffet booster kroppens naturlige forsvar mod kræft.

Kræftceller kan normalt udskille stoffer, der blokerer immunsystemet fra at angribe dem, men en PD1-hæmmer som pembrolizumab kan forhindre disse stoffer i at virke, så immunsystemet atter kan bekæmpe kræften.

Det fjerner så at sige stopklodsen fra immunsystemet, så immun t-cellerne bliver meget mere effektive over for kræften.

Pembrolizumab er allerede godkendt til behandling af visse typer af modermærkekræft hos voksne, men det er endnu ikke godkendt til andre typer kræft.



-

Antistoffer er en type kræftmedicin, der efterligner kroppens egne antistoffer. Kroppen bruger antistoffer som en del af immunforsvaret, når den f.eks. forsvarer sig mod bakterier og virusser. Antistoffer kan også reagere mod en kræftcelle.

Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst eller forhindre dannelsen af nye blodkar.

Man får antistofferne via et drop i armen. Nogle gange kombinerer man dem med andre kræftbehandlinger som kemoterapi eller hormonbehandling.

Formål Forsøget skal undersøger sikkerheden ved pembrolizumab og dets effekt på blærekræft.

Forsøgsmetode Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling, og hvem der får standardbehandling.

Det er desuden et åbent forsøg. Det betyder, at både du og lægen ved, hvilken behandling du får.

Sådan foregår behandlingen Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen går i gang.
Herefter deles patienterne i to grupper ved lodtrækning:
  • Gruppe 1: BEACOPP
  • Gruppe 2: BrECADD
Noget af kemoterapien skal du tage som en tablet. Du kan tage medicinen derhjemme og behøver ikke være indlagt. Andre af stofferne får du på hospitalet direkte i dine blodårer gennem et drop. Du får det ambulant – det vil sige uden, at du behøver være indlagt.

Efter de første to serier af kemoterapi vil du få en PET/CT-scanning. Hvis der har været markant effekt, vil du få yderligere to behandlinger. Hvis der har været begrænset effekt, vil du få yderligere fire behandlinger.

Når du er færdig med behandlingen,vil du blive PET/CT-scannet igen. Her vil lægerne kunne afgøre, hvorvidt du har brug for supplerende strålebehandling.


Kontrol
Mens forsøget står på, skal du løbende gå til kontrol. Her vil vi bl.a. undersøge din lungefunktion og dit hjertes pumpefunktion.
Når forsøget er slut, skal du komme til kontrol i yderligere 5 år.

Så længe kan du få behandlingen
Behandlingen stopper, hvis kræften bliver værre, hvis bivirkningerne bliver for store, hvis du selv ønsker at stoppe, eller hvis nye oplysninger viser, at det ikke længere er hensigtsmæssigt at fortsætte forsøget.

Bivirkninger ved behandlingen Kendte bivirkninger til bleomycin:
  • Skader på lungevævet
Kendte bivirkninger til etoposid:
  • Mavesmerter
  • Diarré
Kendte bivirkninger til vincristin:
  • Depressions- eller forvirringstilstand
  • Nedsat følesans og muskelkraft
  • Forstoppelse
Kendte bivirkninger til procarbazin:
  • Antabuslignende reaktion (utilpashed, kvalme)
  • Infertilitet
  • Udvikling af andre kræftsygdomme
Kendte bivirkninger til cyclophosphamid:
  • Symptomer der minder om høfeber
  • Metalsmag i munden idet du får medicinen
Kendte bivirkninger til doxorubicin:
  • Nedsat pumpekraft i hjertet
Kendte bivirkninger til dacarbazine:
  • Leverskader
Kendte bivirkninger til prednisolon/dexamethason:
  • Væskeophobning i kroppen
  • Grå stær
  • Forhøjet blodtryk
  • Humørsvingninger
  • Forstyrrelser i blodsukkeret
  • Søvnforstyrrelser
  • Rødme af huden
  • Øget svedtendens
  • Afkalkning af knoglerne
  • Mavesår


Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen
  • Odense Universitetshospital
  • Århus Universitetshospital
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre

Denne side er sidst opdateret: 14-12-2018

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat