Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: Afatinib til tumorer med dysreguleret ErbB

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Behandling på tværs af kræftsygdomme, Bløddelssarkomer, Bløddelssarkomer - rhabdomyosarkom, Behandling målrettet signalveje
Progredierende sygdom, Tilbagefald, Resistent sygdom (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring Forsøget henvender sig til børn og unge, hvor tidligere behandling ikke har haft den ønskede effekt på sygdommen, eller hvor sygdommen er kommet igen, og hvor der ikke findes yderligere standardbehandlingstilbud.

Du kan deltage i dette forsøg, hvis du har en hjernetumor, en tumor af typen neuroblastom eller rhabdomyosarkom eller en anden fast tumor, som forstyrrer signalsystemet ErbB.

Baggrund for forsøgsbehandlingen Afatinib (Giotrif®) er et lægemiddel, der bruges til at behandle nogle former for lungekræft hos voksne med god effekt. Ind til nu er mere end 6000 voksne blevet behandlet med afatinib. Virkningen af afatinib hos børn og unge er ikke tidligere blevet undersøgt systematisk.

Laboratorieforsøg tyder på, at afatinib også kan have en god virkning på hjernetumorer, neuroblastom og rhabdomyosarkom, som er kræftsygdomme hos børn og unge.
Afatinib er en tyrosin kinase-hæmmer. Det er et stof, der hæmmer en del af de signalveje (f.eks. et enzym), som kræftcellen bruger til at vokse. Afatinib hæmmer især den signalvej, der kaldes ErbB.

Hvis du deltager i tillægsforsøget, vil dine blod- og rygmarvsvæskesprøver blive analyseret for tilstedeværelsen af biomarkører.



Hvad er biomarkører?

Biomarkører er en slags advarselsblink, som kan vise, om patienten har brug for en særlig behandling eller ej. Man finder dem ved at analysere kræftcellerne gennem vævsprøver og blodprøver.

Formål Målet med forsøget er at finde ud af, hvad virkningen af stoffet afatinib er hos børn og unge, hvor sikkert det er at bruge, hvor høj dosis man kan give, og hvordan kroppen fordeler og omsætter stoffet.

Forsøget er delt i to dele, hvor første del primært går ud på at finde ud af højest tålte dosis, og anden del går ud på at vurdere, hvilken virkning afatinib i højst tålte dosis har på de forskellige typer kræft, som deltagerne i forsøget har.

Du kan også deltage i et tillægsforsøg, hvor du skal have taget ekstra blod- og rygmarvsvæskeprøver. Målet med tillægsforsøget er at få mere viden om, hvordan stoffet afatinib optages i kroppen hos børn og unge, når det tages som en tablet eller mikstur, herunder hvor meget af stoffet der bliver optaget i blodet, og hvor meget der bliver optaget i rygmarvsvæsken.

Man kan deltage i forsøget hvis:
  • Du er mellem 2 år og 18 år gammel
  • Du (eller dine forældre/værge) underskriver en erklæring om, at du deltager i forsøget, efter at have fået grundig information om forsøget (informeret samtykke)
  • Du er villig til at anvende sikker prævention, hvis du eller din partner er i den fødedygtige alder
  • Du enten har fået tilbagefald af din sygdom, eller tidligere behandling ikke har haft den ønskede effekt på din sygdom, og hvor der ikke findes yderligere standardbehandlingstilbud til din sygdom
  • Du har en tumor af følgende type, som forstyrrer signalsystemet ErbB: højgradsgliom, diffust intrapontint gliom, lavgrads gliom, astrocytom, neuroblastom, ependymom, medulloblastom/PNET, rabdomyosarkom eller anden kræftsvulst


Man kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Du har fået stråleterapi inden for 2 uger før forsøgets start
  • Du har fået behandling med kemoterapi inden for 3 uger før forsøgets start
  • Du har fået anden medicinsk behandling, operation eller forsøgsmedicin inden for de sidste 4 uger før forsøgets start
  • Du lider af en sygdom i hjerte, lunge, mave-tarm, nyre eller lever
  • Du har HIV
  • Din knoglemarv ikke fungerer optimalt
  • Du har betændelse i hornhinden (kaldet keratitis)
  • Du er gravid eller ammer
  • Du har planer om at blive gravid i løbet af behandlingen


Forsøgsmetode Forsøget er et åbent forsøg, hvor alle deltagere får behandling med forsøgsstoffet afatinib.

Forsøget er det, man kalder et kombineret fase 1 og fase 2 forsøg. Det betyder, at forskerne forsøger at finde ud af, hvordan afatinib virker på den menneskelige organisme.

Man forsøger derfor først at finde den rette dosis af stoffet, som patienten kan tåle uden at få for svære bivirkninger (= fase 1).

Det sker ved, at man øger dosis undervejs. De første patienter får en lille dosis, der så øges hos den næste gruppe patienter. Hver ny gruppe får således en højere dosis end den forrige, indtil der opstår uacceptable bivirkninger.

Sådan foregår behandlingen Det forventes, at der deltager ca. 30 børn og unge i første del og ca. 20 i anden del af forsøget, hvor effekten af behandlingen undersøges (=fase 2). Deltagerne kommer fra flere europæiske lande, USA og Canada, heraf ca. 7 fra Danmark.

Behandling
Behandlingen er delt op i blokke, der hver varer 28 dage. En blok kalder man for en behandlingsserie.

Inden behandlingen starter, skal du først gennemgå nogle undersøgelser for at fastslå, om du egner dig til behandlingen.

Alle deltagere i forsøget skal tage afatinib som en tablet eller et mikstur en gang om dagen på samme tidspunkt. Det er din alder og din evne til at sluge piller, der er afgørende for, hvilken form du får stoffet i. Husk at du skal tage medicinen minimum 1 time før eller 3 timer efter et måltid – og du skal tage medicinen sammen med et helt glas vand.

Efter første behandling i behandlingsserie 1 skal du blive på hospitalet natten over. Herefter kan du tage medicinen derhjemme og behøver ikke være indlagt. Du skal dog møde til kontrolbesøg på hospitalet løbende i forsøget. I behandlingsserie 1 skal du til kontrol en gang ugentligt. I behandlingsserie 2 skal du til kontrol på dag 1 og 15 ud af de 28 dage. I de efterfølgende behandlingsserier skal du møde til kontrol på den første dag ud af de 28 dage.

Så længe lægen vurderer, at du har gavn af behandlingen, kan du fortsætte behandlingen.

Tillægsforsøg
Du får taget ekstra blod- og rygmarvsvæskeprøver, når du har fået samme dosis af afatinib i mere end 8 dage.

Forsøgsafslutning, kontrolforløb og videre behandling
Du vil blive CT- eller MR-scannet før forsøget og hver gang, du har afsluttet 2 behandlingsserier, dvs. hver 8. uge.

Behandlingen stopper, hvis kræften bliver værre, hvis bivirkningerne bliver for store, hvis du får andre alvorlige sygdomme, hvis du bliver gravid, hvis du starter anden behandling, eller hvis du selv ønsker at stoppe. Den kan også ophøre, hvis din forsøgslæge eller medicinalfirmaet, der har udviklet forsøgsstoffet, beslutter, at det er bedst for dig at stoppe.

Når du er færdig med behandlingen, skal du til et lægebesøg inden for 7 dage efter, at du har fået den sidste dosis af behandlingen, og du skal til et afsluttende kontrolbesøg 28-30 dage efter, behandlingen er stoppet. Hvis du udgår af forsøget før tid, vil du også blive bedt om at komme ind til et afsluttende kontrolbesøg.

Herefter vil du blive kontaktet af din forsøgslæge hver 12. uge for at holde øje med din sygdom og effekten af behandlingen.

Lægerne fra den hospitalsafdeling, du normalt er tilknyttet, vil aftale det videre behandlingsforløb med dig.

Bivirkninger ved behandlingen Her kan du se de rapporterede bivirkninger hos voksne, som mere end 10 % fik ved behandling med afatinib:
  • Diarré, som kan kræve væskebehandling eller være tilstrækkeligt alvorligt til at medføre indlæggelse
  • Hudproblemer, såsom udslæt, akne, tør hud, kløen, rødme i huden, at huden falder af og betændelse i huden
  • At slimhinden i mund, spiserør og næse bliver irriteret, hævet eller gør ondt
  • Betændelse og smerte i fingernegle eller revnede fingernegle
  • Træthed og manglende energi
  • Nedsat appetit
  • Kvalme og opkast
  • Næseblod
  • Problemer med at trække vejret og hoste
  • Forstoppelse
  • Feber
  • Vægttab
  • Fald i antallet af røde blodlegemer (anæmi, blodmangel), som kan medføre træthed og kan være tilstrækkeligt alvorligt til at kræve blodtransfusion
Du skal hurtigst muligt kontakte din forsøgslæge, hvis du får et af følgende symptomer:
  • Forværret eller pludselig hoste
  • Feber
  • Problemer med at trække vejret
  • Akut eller forværret øjenbetændelse, tåreflåd, overfølsomhed over for sollys, sløret syn, smerter i øjet og/eller et rødt øje – det kan være symptomer på betændelse i hornhinden (kaldet keratitis)


Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her foregår behandlingen
  • Rigshospitalet
Hvis man er interesseret i behandlingen, skal man tale med lægen på sit sygehus. Lægen kan undersøge, om det kan være en mulighed.
Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: EudraCT No.: 2014-002123-10. Verion 12. december 2014 1200.120

  • Denne side er sidst opdateret: 29-03-2016

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA):

    Resume for fagpersoner

     

    Gå til SKAs hjemmeside

     

    Tilbage til søgeresultat