Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: Keynote 061. MK 3475-061

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Mavekræft
Forklaring Hvis du har kræft i mavemunden eller mavesæk, hvor indledende behandling med kemoterapi ikke længere er effektiv kan forsøgsbehandling med pembrolizumab (MK-3475) være en mulighed.

Baggrund for forsøgsbehandlingen Hvis man har mavekræft, der har spredt sig, eller man ikke har gavn af behandling med cisplatin og fluropyrimidin, kan behandling med stoffet pembrolizumab være en mulighed. Stoffet er endnu ikke godkendt til behandling af mavekræft.

Pembrolizumab er et antistof. Forskerne ved endnu ikke, om det er effektivt til at behandle kræft i mavemunden eller mavesækken.

I forsøget får man enten behandling med kemostoffet pembrolizumab (MK-3475) eller standardbehandling med kemostoffet paclitaxel.



Hvad er biomarkører?

Antistoffer er en type kræftmedicin, der efterligner kroppens egne antistoffer. Kroppen bruger antistoffer som en del af immunforsvaret, når den f.eks. forsvarer sig mod bakterier og virusser. Antistoffer kan også reagere mod en kræftcelle.

Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne.

Man får antistofferne via et drop i armen. Nogle gange kombinerer man dem med andre kræftbehandlinger som kemoterapi eller hormonbehandling.

Formål Forsøget skal klarlægge effekten af pembrolizumab (MK-3475) og undersøge, hvorvidt pembrolizumab er bedre til at behandle mavekræft end standardbehandlingen med kemostoffet paclitaxel.

Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du har nyrekræft, som har spredt sig, og du tidligere har fået 2 eller 3 forskellige behandlinger, dog ikke med sorafenib eller tivozanib
  • Du har gennemgået mere end tre behandlingslinjer for nyrekræft, der har spredt sig
  • Din sygdom kan ses på en scanning
  • Du kan udføre alt andet end tungt fysisk arbejde (Performance status 0-1)


Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Du har metastaser i centralnervesystemet. Patienter med behandlede stabile hjernemetastaser kan deltage
  • Du lider af andre alvorlige sygdomme
  • Du har problemer med blødning eller størkning af blodet
  • Du har mén efter tidligere operation


Forsøgsmetode Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne, for tilfældigt at afgøre, hvem der får tivozanib, og hvem der får sorafenib.
Både du og forsøgslægen ved, hvilket forsøgslægemiddel du får.

Omkring 322 patienter vil deltage fra ca. 190 forsøgssteder over hele verden. I Danmark kommer der til at deltage 8 forsøgsdeltagere på 3 forsøgssteder.

Sådan foregår behandlingen Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen går i gang. Herefter deles patienterne i to grupper ved lodtrækning.
Deltagere, der får tivozanib, skal tage stoffet som kapsel en gang om dagen i 3 uger og derefter med 1 uges pause. Du kan tage medicinen derhjemme og behøver ikke være indlagt. Deltagere, der får sorafenib, skal tage stoffet som tabletter to gange om dagen

I løbet af forsøget får du undersøgelser i form af blod- og urinprøver, hjertediagram og CT- eller MR-scanninger

Du kan få behandlingen, så længe du har gavn af den. Behandlingen stopper, hvis du selv ønsker at stoppe. Den kan også ophøre, hvis din forsøgslæge eller medicinalfirmaet, der har udviklet forsøgsstoffet, beslutter, at det er bedst for dig at stoppe.

Bivirkninger ved behandlingen Tivozanib
Almindelige bivirkninger, der er forekommet hos over 5%, kan være:
- højt blodtryk
- hæshed
- træthed eller svaghed
- diarré
- åndenød
- rødme eller smerter/hævelse eller blærer på hænder og fødder
- kvalme
- protein i urinen (kan være et tegn på problemer med nyrerne)
- sår i munden eller på andre slimhinder
- hovedpine
- nedsat appetit
- opkastning
- vægttab
- ømhed og smerter i leddene,
- udslæt
- ændringer i skjoldbruskkirtlens funktion (der kan give symptomer som træthed, vægtøgning og kuldefornemmelse)

Sorafenib
Sorafenib

Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen
  • Herlev Hospital
  • Odense Universitetshospital
  • Århus Universitetshospital (Lukket)
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Diverse VEK journal nr: M-20110079

Forsøgets id-numre

Denne side er sidst opdateret: 13-10-2017

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat