Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Forsøgets titel: GEN702, HuMax-TF-ADC

Kræftsygdom	Blærekræft, Livmoderhalskræft, Livmoderkræft, Lungekræft, ikke småcellet, Prostatakræft, Spiserørskræft, Æggestokkræft Stadie 3, Stadie 4 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring	Dette forsøg undersøger et nyt stof kaldet HuMax-TF-ADC. Det henvender sig til patienter med en solid tumor, hvor standardbehandling ikke er en mulighed.
Baggrund for forsøgsbehandlingen	I dette forsøg afprøver man et nyt lægemiddel, kaldet HuMax-TF-ADC, som i dyre- og celleforsøg har haft effekt på solide tumorer med bestemte vævsfaktorer. HuMax-TF-ADC er endnu ikke er godkendt til kræftbehandling. HuMax-TF-ADC er et lægemiddel, der består af et antistof og et kemoterapistof: Antistoffet binder sig til de kræftceller, der bærer vævsfaktoren, der hovedsageligt er til stede på kræftcellernes overflade Kemoterapistoffet virker ved at slå de celler ihjel, som antistoffet har bundet sig til - Antistoffer er en type kræftmedicin, der efterligner kroppens egne antistoffer. Kroppen bruger antistoffer som en del af immunforsvaret, når den f.eks. forsvarer sig mod bakterier og virusser. Antistoffer kan også reagere mod en kræftcelle. Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne. Man får antistofferne via et drop i armen. Nogle gange kombinerer man dem med andre kræftbehandlinger som kemoterapi eller hormonbehandling. Hvad er solide tumorer? Det er kræftknuder, der sidder i og stammer fra solidt væv. F.eks. bryst, lunge, lever og prostata.
Formål	I forsøget undersøges virkningen af HuMax-TF-ADC, hvor sikkert det er at bruge, hvor høj dosis man kan give, og hvordan kroppen fordeler og omsætter stoffet.
Du kan deltage i forsøget hvis:	Blodprøver viser, at din lever, dine nyrer og dit blod virker normalt Du kan udføre alt andet end tungt fysisk arbejde (performancestatus 1)
Du kan ikke deltage i forsøget hvis:	Du lider af en blødningsforstyrrelse Du har en hjertesygdom, der skønnes uforenelig med deltagelse i forsøget Du får lindrende behandling med binyrebarkhormon i dosis større end 150 mg inden for 2 uger før, forsøget starter Du har behov for ernæringstilskud, undtaget tilskud af multivitamin, D-vitamin og calcium Du har en sygdom i hjernen, herunder spredning af kræft til hjernen Du har fået behandling med bevacizumab inden for 12 uger før, forsøget starter Du stadig har bivirkninger efter strålebehandling Du har haft en anden kræftsygdom Du har HIV eller Hepatitis B eller C virus Du har en inflammatorisk tarm-, lunge- eller hudsygdom Du har en alvorlig lungelidelse, eller tumoren støder op til store blodkar Du har en nerveskade Du har en infektion enten på grund af levende virus, bakterier eller svamp, som kræver behandling og ikke er blevet behandlet færdig 4 uger før, at forsøgsbehandlingen starter
Forsøgsmetode	Forsøget er det, man kalder et fase 1 forsøg. Det betyder, at forskerne forsøger at finde ud af, hvordan stoffet virker på den menneskelige organisme. Man forsøger derfor først at finde den rette dosis af stoffet, som patienten kan tåle uden at få for svære bivirkninger. Det sker ved, at man øger dosis undervejs. De første patienter får en lille dosis, der så øges hos den næste gruppe patienter. Hver ny gruppe får således en højere dosis end den forrige, indtil der opstår uacceptable bivirkninger. Det er et åbent forsøg, der betyder, at både du og lægen ved, hvilken behandling du får.
Sådan foregår behandlingen	Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen går i gang. Du skal have behandling med RO6874281 én gang om ugen i fire uger og atezolizumab hver anden uge. Efter de fire uger skal du kun have RO6874281 hver anden uge. Hvis du er i gruppen af patienter, der også skal behandles med bevacizumab, skal du have det hver anden uge. Du kan deltage i forsøget i op til 29 måneder, afhængigt af hvordan kræften reagerer på behandlingen. Behandlingen stopper dog før tid, hvis kræften bliver værre under forsøget, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du eller forsøgslægen ønsker at afslutte behandlingen. Kontrol Efter din deltagelse i forsøget er slut, skal du løbende gå til kontrol
Bivirkninger ved behandlingen	Her kan du se de bivirkninger, som mere end 10 % af patienterne får: Vinflubin: Hårtab. Nervebetændelse fx på arme og ben Muskelsmerter Blodmangel, øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader Kvalme, opkastning, sår i munden, mavemerter, forstoppelse, diarré Nedsat appetit, vægttab, kraftesløshed, træthed, temperaturstigning, reaktioner på indstiksstedet Gemcitabin: Influenzalignende symptomer Kvalme, opkastning, påvirkning af leverens funktion Væskeophobning i kroppen, åndenød Påvirkning af knoglemarven med øget tendens til infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, træthed og svimmelhed pga. mangel på røde blodlegemer og øget tendens til blødninger pga. mangel på blodplader Allergisk hududslæt, hudkløe, hårtab Blod i urinen. Carboplatin: Kraftesløshed Kvalme, opkastning, mavesmerter, påvirkning af leverens funktion Påvirkning af knoglemarven med øget tendens til infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, træthed og svimmelhed pga. mangel på røde blodlegemer og øget tendens til blødninger pga. mangel på blodplader Forstyrrelse i saltbalancen Muskelsmerter Hårtab Forhøjet urinkvælstof i blodet Høretab. Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen	Herlev Hospital Odense Universitetshospital Rigshospitalet Sjællands Universitetshospital, Næstved Aalborg Universitetshospital Århus Universitetshospital Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre	Protokolnr.: 2013-002417-35

Denne side er sidst opdateret: 01-09-2014

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

Resume for fagpersoner

Tilbage til søgeresultat