Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: Tidlig opdagelse af hjerteskader hos lymfekræftpatienter

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Hodgkin Lymfom ( HL), Non-Hodgkin Lymfom (NHL)
Forklaring Dette forsøg undersøger, om PET/MR-scanninger og en speciel hjertescanning (MIBG) kan bruges til at opdage hjerteskader tidligt i et forløb. Forsøget er til patienter med lymfeknudekræft – enten Hodgkin lymfom eller Non-Hodgkin lymfom – som får kemoterapibehandling med doxorubicin.

Baggrund for forsøgsbehandlingen Lymfeknudekræft (malignt lymfom, i folkemunde også kaldet lymfekræft) er en sygdom, der opstår i lymfeknudernes celler (kaldet lymfocytter). Der er ca. 1.000 danskere i alle aldre, der får lymfeknudekræft hvert år.

Standardbehandling af lymfeknudekræft er kemoterapi med flere stoffer, og ofte er doxorubicin et af stofferne. Standardbehandling med doxorubicin er meget effektiv.

Men hvis man får behandling med doxorubicin, så har man en øget risiko for at få en permanent skade på hjertet – risikoen er højere, jo større dosis man får. Der går som regel et par år, før det bliver opdaget, at hjertet er blevet påvirket af behandlingen.

Derfor vil dette forsøg undersøge, om MIBG- og PET/MR-scanninger kan bruges til at opdage eventuelle hjerteskader tidligere end hidtil, så det er muligt at sætte ind med behandling af hjertet eller ændre dosis i behandlingen med doxorubicin.

Hvis lægen ved scanningerne kan konstatere, at hjertet er blevet påvirket af behandlingen, så vil lægen ved efterfølgende kontrolbesøg holde øje med, om man danner bindevæv i hjertet og dermed har øget risiko for at få et hjertesvigt.

Formål Målet med forsøget er at kunne tilpasse behandlingen med stoffet doxorubicin til hver enkelt lymfeknudekræftpatient og minimere risikoen for at få en permanent hjerteskade.

Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du lige har fået diagnosen Hodgkin eller non-Hodgkin lymfom
  • Du skal have behandling med doxorubicin


Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Du tidligere har fået eller skal have strålebehandling i området omkring brystkassen inklusive hjertet
  • Du tidligere har fået behandling med kemoterapi
  • Du har nedsat hjertefunktion
  • Du har en betydelig nyresygdom
  • Din leverfunktion er påvirket
  • Du ikke kan tåle MR- eller PET-scanninger, f.eks. hvis du har meget alvorlig klaustrofobi eller har metal opereret ind i kroppen


Forsøgsmetode Lægevidenskabelig undersøgelse, hvorunder man følger en eller flere grupper af patienter i et vist tidsrum. Undersøgelsen er et tillæg til behandlingen og har ingen betydning for, hvilken behandling du får tilbudt.

Sådan foregår behandlingen Der vil deltager ca. 100 personer fra Danmark i forsøget.

Forsøgets varighed
Forsøget starter kort efter, du har fået din diagnose og varer ca. 1 år.

I forsøget får du en række ekstra scanninger.

Du får tre scanninger i forbindelse med, at du starter behandlingen med kemoterapi:
  • Scanning 1 er en PET-scanning, MIBG-scanning og MR-scanning, som du får 0-7 dage før, du starter behandlingen med kemoterapi
  • Scanning 2 er en PET-scanning og MR-scanning, som du får 2-3 dage efter, du er startet behandling med kemoterapi
  • Scanning 3 er en MIBG-scanning, som du får efter fire behandlingsserier (du får behandlingen i serier, som typisk varer 3 eller 4 uger)
De første scanninger bruger lægen til at vurdere, om behandlingen med kemoterapi har påvirket hjertet.

Du får en MR-scanning efter 1 års behandling, som lægen bruger til at vurdere, om der er dannet bindevæv i hjertet.

Blodprøver
Som en del af forsøget tages en række ekstra blodprøver, som efter samtykke opbevares i en forskningsbiobank, som kun er tilgængelig, mens forsøget er åbent. Nogle prøver opbevares efter samtykke i en biobank i minimum 10 år.

Forsøgsstop
Forsøget stopper, hvis man ikke kan gennemføre de planlagte scanninger.

Bivirkninger ved behandlingen Da der i forsøget indgår flere scanninger end ved standardbehandling og kontrol af lymfeknudekræft, vil der samlet være en større strålerisiko. Den øgede strålerisiko svarer til ca. 4 års baggrundsstråling ved at bo i Danmark, og det betyder, at man får en lille øget risiko for at udvikle en ny kræftsygdom. Men den øgede risiko er meget lille og skal ses i forhold til, hvor stor betydning undersøgelsesresultatet har for, at man kan få stillet en diagnose og få den bedst mulige behandling.

De mest almindelige bivirkninger ved MR-scanning er kvalme og hovedpine, men generne er som regel moderate og går hurtigt over.

Du kan læse på minmedicin.dk om de hyppigste rapporterede bivirkninger ved behandling med adenosin:
  • Adenosin (Adenocor®, Adenosin "Life Medical" ®)
    Flere medicinvaremærker indeholder stoffet og kan bruges til behandlingen. Bivirkningerne er ens for dem alle. Linket fører til et af mærkerne.
Læs mere om de forskellige scanninger:

Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen
  • Rigshospitalet
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: EudraCT nr: 2014-002226-13.

  • Denne side er sidst opdateret: 14-06-2016

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat