Gå til sygdomsliste
Vælg kræftsygdom
Facebook
Twitter
LinkedIn
Støt kræftsagen
Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Forsøgets titel: Tidlig opdagelse af hjerteskader hos lymfekræftpatienter
| Kræftsygdom | Hodgkin Lymfom ( HL), Non-Hodgkin Lymfom (NHL) |
|---|---|
| Forklaring |
Dette forsøg undersøger, om PET/MR-scanninger og en speciel hjertescanning (MIBG) kan bruges til at opdage hjerteskader tidligt i et forløb. Forsøget er til patienter med lymfeknudekræft – enten Hodgkin lymfom eller Non-Hodgkin lymfom – som får kemoterapibehandling med doxorubicin. |
| Baggrund for forsøgsbehandlingen |
Lymfeknudekræft (malignt lymfom, i folkemunde også kaldet lymfekræft) er en sygdom, der opstår i lymfeknudernes celler (kaldet lymfocytter). Der er ca. 1.000 danskere i alle aldre, der får lymfeknudekræft hvert år. Standardbehandling af lymfeknudekræft er kemoterapi med flere stoffer, og ofte er doxorubicin et af stofferne. Standardbehandling med doxorubicin er meget effektiv. Men hvis man får behandling med doxorubicin, så har man en øget risiko for at få en permanent skade på hjertet – risikoen er højere, jo større dosis man får. Der går som regel et par år, før det bliver opdaget, at hjertet er blevet påvirket af behandlingen. Derfor vil dette forsøg undersøge, om MIBG- og PET/MR-scanninger kan bruges til at opdage eventuelle hjerteskader tidligere end hidtil, så det er muligt at sætte ind med behandling af hjertet eller ændre dosis i behandlingen med doxorubicin. Hvis lægen ved scanningerne kan konstatere, at hjertet er blevet påvirket af behandlingen, så vil lægen ved efterfølgende kontrolbesøg holde øje med, om man danner bindevæv i hjertet og dermed har øget risiko for at få et hjertesvigt. |
| Formål |
Målet med forsøget er at kunne tilpasse behandlingen med stoffet doxorubicin til hver enkelt lymfeknudekræftpatient og minimere risikoen for at få en permanent hjerteskade. |
| Du kan deltage i forsøget hvis: |
|
| Du kan ikke deltage i forsøget hvis: |
|
| Forsøgsmetode |
Lægevidenskabelig undersøgelse, hvorunder man følger en eller flere grupper af patienter i et vist tidsrum. Undersøgelsen er et tillæg til behandlingen og har ingen betydning for, hvilken behandling du får tilbudt. |
| Sådan foregår behandlingen |
Der vil deltager ca. 100 personer fra Danmark i forsøget. Forsøgets varighed Forsøget starter kort efter, du har fået din diagnose og varer ca. 1 år. I forsøget får du en række ekstra scanninger. Du får tre scanninger i forbindelse med, at du starter behandlingen med kemoterapi:
Du får en MR-scanning efter 1 års behandling, som lægen bruger til at vurdere, om der er dannet bindevæv i hjertet. Blodprøver Som en del af forsøget tages en række ekstra blodprøver, som efter samtykke opbevares i en forskningsbiobank, som kun er tilgængelig, mens forsøget er åbent. Nogle prøver opbevares efter samtykke i en biobank i minimum 10 år. Forsøgsstop Forsøget stopper, hvis man ikke kan gennemføre de planlagte scanninger. |
| Bivirkninger ved behandlingen |
Da der i forsøget indgår flere scanninger end ved standardbehandling og kontrol af lymfeknudekræft, vil der samlet være en større strålerisiko. Den øgede strålerisiko svarer til ca. 4 års baggrundsstråling ved at bo i Danmark, og det betyder, at man får en lille øget risiko for at udvikle en ny kræftsygdom. Men den øgede risiko er meget lille og skal ses i forhold til, hvor stor betydning undersøgelsesresultatet har for, at man kan få stillet en diagnose og få den bedst mulige behandling. De mest almindelige bivirkninger ved MR-scanning er kvalme og hovedpine, men generne er som regel moderate og går hurtigt over. Du kan læse på minmedicin.dk om de hyppigste rapporterede bivirkninger ved behandling med adenosin:
Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger. |
| Her kan du få behandlingen |
|
| Forsøgets id-numre |
|
Denne side er sidst opdateret: 14-06-2016
Lægefaglig beskrivelse af forsøget
Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):