Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: CHRONOS-4

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Non-Hodgkin Lymfom (NHL)
Forklaring Dette forsøg undersøger, om forsøgsbehandling med copanlisib kombineret med rituximab og standardkemoterapi er mere effektiv end behandling med placebo, rituximab og standardkemoterapi.

Forsøget er til patienter med Non-Hodgkin lymfom af typen langsomt voksende B-lymfom, som har fået standardbehandling og har tilbagefald af sygdommen.

Første del af forsøget går ud på at fastlægge dosis af copansilib, mens anden del går ud på at sammenligne effekten mellem de to nævnte behandlingsformer.

Baggrund for forsøgsbehandlingen Copanlisib er endnu ikke er godkendt til kræftbehandling. I forsøget sammenligner man stoffet med standardbehandlinger for at finde ud af, om forsøgsstoffet virker bedre.

Copanlisib virker ved at blokere enzymet phospho-inositol-3-kinase (PI3K), som er med til at få kræftcellerne til at vokse. På denne måde hæmmer man kræftens vækst.



Standardiseret behandling og forsøgsbehandling

En tyrosin kinase-hæmmer er et stof, der hæmmer en del af de signalveje, som kræftcellen bruger til at vokse. På den måde bremser man kræftens vækst.

Formål Forsøget er todelt. De første patienter deltager i den del af forsøget, hvor det skal fastlægges, hvor høj en dosis af copansilib man kan give. De efterfølgende patienter deltager i den del af forsøget, hvor effekten af forsøgsbehandling med copanlisib, rituximab og standardkemoterapi sammenlignes med behandling med placebo, rituximab og standardkemoterapi.

Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du har Non-Hodgkin lymfom af typen langsomt voksende B-lymfom
  • Du tidligere har får behandling med rituximab og kemoterapi
  • Du har fået tilbagefald af sygdommen
  • Det er muligt for lægerne at kontrollere, om din sygdom udvikler sig
  • Du mindst er selvhjulpen og oppegående mere end halvdelen af dagen (performancestatus 0-2)
  • Det er muligt at tage en vævsprøve fra din tumor
  • Dine blodprøver ligger inden for bestemte grænser
  • Dit hjerte har normal pumpefunktion


Bivirkninger ved behandlingen 5-10 dage efter hver serie får patienterne stort set altid påvirkning af knoglemarvsfunktionen med behov for blodtransfusioner og risiko for infektioner (især med bakterier og svampe).

Desuden ses:
  • Kvalme
  • Hårtab
  • Nyrepåvirkning
  • Mundbetændelse
  • I sjældne tilfælde kramper og påvirkning af hjertefunktionen.


Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her foregår behandlingen
  • Odense Universitetshospital
  • Rigshospitalet
  • Aalborg Universitetshospital
  • Århus Universitetshospital
Hvis man er interesseret i behandlingen, skal man tale med lægen på sit sygehus. Lægen kan undersøge, om det kan være en mulighed.
Diverse Internationalt studie der rekrutterer patienter fra hele Europa
Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: Version 1.0;
  • Denne side er sidst opdateret: 09-03-2015

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat