Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: Perfusion skanning af nyretumor

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Nyrekræft
Forklaring Den undersøgelse skal forbedre diagnostikken for nyrekræft inden operationen, så man undgår at operere patienter med godartede nyretumorer. Projektet er et såkaldt observeringsstudie, så det indebærer ikke nogen forsøgsbehandling, kun en blodprøve og en ekstra CT skanning samt en ultralydsskanning.

Baggrund for forsøget Forekomsten af nyrekræft er steget igennem de seneste to årtier. Det skyldes i høj grad øget brug af CT scanninger, hvilket medfører at man finder flere små nyretumorer.

Der findes flere undertyper af nyretumorer, og det er ikke dem alle, der er ondartede. Men der findes aktuelt ingen undersøgelse, der præcist nok kan forudsige, om en nyretumor er god- eller ondartet.

Det betyder, at man i nogle tilfælde opererer en nyretumoren, der senere viser sig at være godartet. Det gælder også udtagning af vævsprøver. I en nylig undersøgelse af 228 patienter, opereret for nyrekræfttumorer under 4 cm, var 26,3 % af tumorerne godartede.

Der forekommer altså en relativ stor overbehandling af nyretumorer.

Der er derfor behov for at udvikle nye diagnostiske undersøgelsesmetoder, der bedre kan fastslå om en nyretumor er god- eller ondartet. Det forsøger man at gøre med denne undersøgelse.

Formål Undersøgelsen skal forbedre diagnostikken for nyrekræft inden operationen, så man undgår at operere patienter med godartede nyretumorer.

Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du har en nyretumor, og du skal have operativ behandling
  • Du er mellem 35-75 år
  • Din nyrefunktion er normal
  • Kan læse og forstå dansk


Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Du har nyrekræft, som har spredt sig.
  • Du har nedsat nyrefunktion
  • Du er allergisk over for kontraststof, som man bruger til scanning
  • Du har en ubehandlet stofskiftesygdom
  • Du er gravid


Sådan foregår forsøget Hvis du deltager i forsøget, vil du blive indkaldt til en blodprøve og en ekstra CT skanning samt en ultralydsskanning.

Undersøgelserne vil blive udført samme dag uden at forsinke den operation, der er planlagt for din nyretumor. Resultatet af CT skanningen og Ultralydsskanningen vil ikke få indflydelse på, om din operations skal gennemføres eller ej.

Her foregår forsøget
  • Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Hvis du er interesseret i forsøget, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om det kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre

Denne side er sidst opdateret: 27-06-2016

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat