Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: Keynote 158 (Pembrolizumab basket)

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Analkræft, Behandling på tværs af kræftsygdomme, Binyrebarkkræft, Blærekræft, Bløddelssarkomer, Brystkræft, Brystkræft hos mænd, Bugspytkirtelkræft, Endetarmskræft, Galdeblære- og galdegangskræft, Hjernetumor, Hoved-halskræft, Hudkræft, Kimcelle tumorer - ekstrakranielle og ekstragonadale, Kimcelle tumorer - gonadale, Kimcelle tumorer - intrakranielle og intraspinale , Knoglesarkomer, Kræft i tolvfingertarmen, Kræft i øjne og øjenomgivelser, Leverkræft, Livmoderhalskræft, Livmoderkræft, Lungehindekræft, Lungekræft, Læbekræft, Mavekræft, Modermærkekræft, Mundhulekræft, Neuroendokrine tumorer, Nyrebækkenkræft og urinlederkræft, Nyrekræft, Næse- og bihulekræft, Peniskræft, Prostatakræft, Skjoldbruskkirtelkræft, Spiserørskræft, Spytkirtelkræft, Strubekræft, Testikelkræft, Thymuskræft (brislen), Tyktarmskræft, Tyndtarmskræft, Ukendt primær tumor, Urinrørskræft, Ydre kvindelige kønsorganer, Æggelederkræft
Stadie 4 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring I dette forsøg undersøger forskerne, hvilken effekt et nyt antistof, kaldet pembrolizumab (MK-3475/Keytruda®), har på solide kræfttumorer hos patienter, som tidligere har fået anden behandling. Pembrolizumab er et antistof, der fungerer som en type immunterapi.

Baggrund for forsøgsbehandlingen Pembrolizumab (MK-3475/Keytruda®) er et stof der hjælper kroppen med selv at bekæmpe kræften. Det er en såkaldt PD1-hæmmer. Det fungerer ved, at stoffet booster kroppens naturlige forsvar mod kræft.

Kræftceller kan udskille stoffer, der forhindrer immunsystemet i at angribe dem.

En PD1-hæmmer som pembrolizumab kan forhindre disse stoffer i at virke, så immunsystemet atter kan bekæmpe kræften. Det fjerner så at sige stopklodsen fra immunsystemet.

Pembrolizumab er allerede godkendt til behandling af visse typer af modermærkekræft, men det er endnu ikke godkendt til brug ved de fleste kræftformer.



Hvad er antistoffer?

Antistoffer er en type kræftmedicin, der efterligner kroppens egne antistoffer. Kroppen bruger antistoffer som en del af immunforsvaret, når den f.eks. forsvarer sig mod bakterier og virusser. Antistoffer kan også reagere mod en kræftcelle.

Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne.

Formål Dette forsøg skal:
  • Undersøge om pembrolizumab kan standse væksten i fremskredne, solide kræfttumorer hos patienter, som inden forsøget har fået anden behandling mod kræften
  • Undersøge stoffets bivirkninger og sikkerhed


Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du har en solid, fremskreden kræfttumor
  • Tumoren vokser, efter du har fået anden behandling, eller hvis du ikke kan tåle andre behandlinger
  • Der foreligger vævsprøver fra kræftknuden til analyser (afhængig af tumortype)
  • Sygdommen kan ses på en scanning
  • Du kan udføre alt andet end tungt fysisk arbejde (performancestatus 0-1)


Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Dit immunsystem ikke fungerer, som det skal (immundefekt)
  • Du har en immunsygdom, som inden for de sidste 2 år har krævet behandling
  • Du inden for de sidste 5 år har haft en anden livstruende sygdom
  • Kræften har spredt sig til hjernen eller hjernehinderne
  • Du har en såkaldt svær kronisk irritationstilstand i lungerne
  • Du har en aktiv infektion, der kræver medicinsk behandling
  • Du har HIV, aktiv hepatitis B eller aktiv hepatitis C


Sådan foregår behandlingen Behandlingen varer et år og er delt op i serier. Hver serie varer 3 uger.

Du skal have forsøgsmedicinen pembrolizumab på dag 1 af hver serie. Så tiden mellem doserne af pembrolizumab vil være ca. 21 dage.

Stoffet får du på hospitalet direkte i dine blodårer gennem et drop. Du får den ambulant - det vil sige uden at du behøver være indlagt. Selve behandlingen tager ca. 30 min., men du skal regne med ekstra tid til f.eks. blodprøver, samtale med læge m.m.

Undersøgelser før under og efter forsøget
Inden du påbegynder behandlingen og under selve forsøget, vil din kræft blive vurderet ved en CT-scanning eller en MR-scanning

Mens du er i behandling, vil du få udført en scanning hver 9. uge, i det første år du er i forsøget.

Derudover skal du løbende have forskellige undersøgelser: Helbredsundersøgelser, blodtryk, blod- og urinprøver m.m.

Efter sidste dosis af forsøgsmedicinen vil du blive fulgt af lægerne i mindst 30 dage, eller indtil du påbegynder en ny kræftbehandling.

Behandlingsstop
Du får forsøgsbehandlingen, så længe din kræftsygdom ikke bliver værre. Hvis din kræft ikke er blevet forværret efter 24 måneder, skal du dog stoppe med forsøgsbehandlingen.

Hvis din kræftknude forsvinder inden, vil du måske kunne stoppe behandlingen. Vender den så tilbage i løbet af forsøget, kan du måske genoptage behandlingen.

Behandlingen stopper, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du eller forsøgslægen ønsker at afslutte behandlingen.

Bivirkninger ved behandlingen Pembrolizumab er allerede godkendt til behandling af visse former for modermærkekræft.

Du kan læse på minmedicin.dk om stoffets bivirkninger, når man bruger det i de tilfælde:

Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen
  • Odense Universitetshospital
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: EudraCT nummer 2015-002427-26. Clinicaltrials.gov nr: NCT02559687

  • Denne side er sidst opdateret: 30-05-2016

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat