Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: Impassion 130

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Brystkræft, Brystkræft hos mænd
Stadie 3, Stadie 4 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring I dette forsøg undersøger forskerne effekten af at kombinere antistoffet atezolizumab, som er en form for immunterapi, med kemostoffet nab-paclitaxel.

Forsøget er til patienter med triple-negativ brystkræft, der har spredt sig, hvor du ikke tidligere har fået behandling for denne sygdom.

Baggrund for forsøgsbehandlingen Nab-paclitaxel er et kemostof, som er godkendt til behandling af blandt andet brystkræft.

Atezolizumab er et antistof og en form for immunterapi, som binder sig til kræftcellerne. Herved sker der nogle ændringer i kræftcellerne, som gør, at immunforsvaret bedre kan angribe og ødelægge kræftcellerne og dermed få kræften til at blive mindre eller holde sig i ro.



-

Antistoffer er en type kræftmedicin, der binder sig til specifikke receptorer i kræftceller.

De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere cellernes vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne.

Man får antistofferne via et drop i armen. Nogle gange kombinerer man dem med andre kræftbehandlinger som kemoterapi eller hormonbehandling.

Hvad er triple-negativ brystkræft?
Triple-negativ betyder, at kræften hverken udtrykker hormonfølsomhed eller HER2, som er et protein, der findes på overfladen af kræftcellerne.

Formål I forsøget undersøger man, hvor effektivt antistoffet atezolizumab i kombination med kemostoffet nab-paclitaxel er i behandlingen af triple-negativ brystkræft, der har spredt sig.

Her kan du få behandlingen
  • Rigshospitalet (Lukket)
  • Vejle Sygehus
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: EudraCT-nr: 2011-005709-62
  • Denne side er sidst opdateret: 19-09-2013

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat