Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: Respons på ALK targeteret behandling

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Lungekræft, ikke småcellet
Alle stadier (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring Dette forsøg er et såkaldt observeringsstudie, så det indebærer ikke nogen forsøgsbehandling. Det er et studie rettet mod patienter, der behandles med crizotinib. Formålet er at indsamle flere data om stoffets virkning.

Baggrund for forsøget Patienter med ikke-småcellet lungekræft kan behandles med crizotinib (Xalkori®), men effekten er meget varierende fra person til person.

Forsøget går ud på at foretage yderligere undersøgelse af stoffets virkning.

Det skal hjælpe lægerne med i fremtiden at kunne blive bedre til at forudsige forløbet af en kræftsygdom og til at målrette behandlingen til den enkelte patient.

Studiet er et såkaldt observationsstudie, så det indebærer ikke forsøgsbehandling, og det har ingen indflydelse på din planlagte standardbehandling med crizotinib. Det foregår ved, at du får taget nogle ekstra blodprøver.

Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du har ikke-småcellet lungekræft (NSCLC)
  • Din vævsprøve har vist, at du har ALK-translokation


Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Din tumor er HER2-positiv
  • Du tidligere har modtaget medicinsk kræftbehandling for din sygdom
  • Din sygdom kan fjernes ved en operation eller ved en kombination af kemoterapi og strålebehandling
  • Din sygdom har spredt sig til centralnervesystemet
  • Du lider af alvorlig blødning fra mave-tarmkanalen
  • Du lider af svære hjerte-karsygdomme, lungesygdomme, leversygdomme, herunder; hjertesvigt, ikke-helede sår, leverbetændelse, KOL og tidligere blodpropper.
Forsøgsmetode Forsøget er et lodtrækningsforsøg. En computer trækker lod blandt deltagerne, for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling med antistof og kemoterapi, og hvem der får standardbehandling med kemoterapi og placebo (stof uden nogen virkning).

Forsøget er også dobbeltblindet. Det betyder, at hverken forsøgslæge eller patient ved, hvem der får forsøgsbehandling, og hvem der får standardbehandling, mens forsøget står på.
I nødstilfælde kan man selvfølgelig finde ud af, hvilken behandling du får.
Sådan foregår behandlingen Alt efter lodtrækningen vil du få forsøgsmedicin eller placebo sammen med standard kemoterapi, der består af 3 stoffer: Cisplatin, epirubicin og capecitabine.

Du får forsøgsmedicinen eller placebo, og epirubicin og cisplatin gennem et drop i armen. Capecitabine skal du tage som en tablet.

Droppet får du den første dag i hver behandlingsserie. Hver serie varer 21 dage og i hver serie skal du dagligt tage to tabletter med capecitabine

Du kan få behandlingen i 6-12 måneder. Bagefter vil du blive fulgt med kontrolbesøg eller blive kontaktet hver tredje måned.
Bivirkninger ved behandlingen Her kan du se de bivirkninger, som mere end 10 % af patienterne får:

Rilotumumab:
  • Hævede arm og ben.
  • Kvalme
  • Træthedsfornemmelse
Cisplatin, epirubicin og capecitabine:
  • Kraftesløshed,
  • Nedsat appetit, feber
  • Kvalme, opkastning, diarré, mavesmerter
  • Blodmangel, øget tendens til blødning p.g.a. fald i antallet af blodplader
  • Mangel på hvide blodlegemer (giver tendens til infektion)
  • Træthed og svimmelhed pga. mangel på røde blodlegemer
  • Nedsat mængde natrium i blodet, forhøjet urinsyre i blodet
  • Nyresvigt
  • Høretab, varige skader på det indre øre, øresusen (tinnitus)
  • Hårtab
  • Alvorligt udslæt og føleforstyrrelser på hænder og fødder.


Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her foregår behandlingen
  • Odense Universitetshospital
  • Rigshospitalet
  • Aalborg Universitetshospital
  • Århus Universitetshospital
Hvis man er interesseret i behandlingen, skal man tale med lægen på sit sygehus. Lægen kan undersøge, om det kan være en mulighed.
Forsøgets id-numre

Denne side er sidst opdateret: 09-10-2019

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat