Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Forsøgets titel: MEDI 4736-MM-003 (Fusion)

Kræftsygdom	Myelomatose (knoglemarvskræft)
Forklaring	I dette forsøg får patienter med myelomatose et nyt antistof kaldet durvalumab ((Imfinzi®) sammen med et antistof kaldet daratumumab. Durvalumab er en form for immunterapi. Forsøget undersøger sikkerheden og effekten af behandlingen. Det er til patienter der har fået tilbagefald eller hvis sygdom ikke reagerer på standardbehandling.
Baggrund for forsøgsbehandlingen	Durvalumab er et nyt stof, som blokerer signaler fra proteinet PD-L1, der hjælper tumorer med at undgå at blive opdaget af immunforsvaret. På den måde modarbejder durvalumab tumorens evne til at slippe uden om immunforsvaret. I forsøget kombinerer man durvalumab med et andet antistof kaldet daratumumab (Darzalex®) og undersøger virkningen og sikkerheden ved denne behandling. Derudover undersøger man også effekten og sikkerheden ved at tilføje stofferne pomalidomid og dexametason til behandlingen med durvalumab og daratumumab. Pomalidomid (Imnovid®) tilhører en gruppe lægemidler kaldt immunmodulerende stoffer. Det er medicin som kan modificere eller regulere immunforsvarets funktion. Dexamethason er et kunstigt fremstillet binyrebarkhormon, som man bruger til at behandle myelomatose. Dexamethason forårsager tilsyneladende programmeret celledød, også kaldet apoptose. Det betyder, at steroider som fx dexamethason kan fremkalde destruktion af myelomatoseceller. - Antistoffer er en type kræftmedicin, der efterligner kroppens egne antistoffer. Kroppen bruger antistoffer som en del af immunforsvaret, når den f.eks. forsvarer sig mod bakterier og virusser. Antistoffer kan også reagere mod en kræftcelle. Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne. Man får antistofferne via et drop i armen. Nogle gange kombinerer man dem med andre kræftbehandlinger som kemoterapi eller hormonbehandling.
Du kan deltage i forsøget hvis:	Din sygdom ikke har reageret på flere standardbehandlinger Sygdommen har reageret delvist på en tidligere behandling Du er selvhjulpen og oppegående mere end halvdelen af dagen (performancestatus 2)
Forsøgsmetode	Forsøget er et lodtrækningsforsøg. En computer trækker lod blandt patienterne, der deltager, for tilfældigt at afgøre, hvem der får de forskellige behandlinger.
Bivirkninger ved behandlingen	Du kan læse på minmedicin.dk om de forskellige stoffers bivirkninger: Carboplatin (Accord®, Actavis® Flere medicinvaremærker indeholder stoffet og kan bruges til behandlingen. Bivirkningerne er ens for dem alle. Linket fører til et af mærkerne. Paclitaxel (Actavis ®, Hospira® Flere medicinvaremærker indeholder stoffet og kan bruges til behandlingen. Bivirkningerne er ens for dem alle. Linket fører til et af mærkerne. Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen	Herlev Hospital Odense Universitetshospital Vejle Sygehus Aalborg Universitetshospital (Lukket) Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre	Protokolnr.: EudraCT 2013-000266-11. NCT 02001272

Denne side er sidst opdateret: 03-03-2016

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

Resume for fagpersoner

Tilbage til søgeresultat