Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: LOXO-TRK-15002

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Brystkræft, Endetarmskræft, Galdeblære- og galdegangskræft, Hjernetumor, Hjernetumor - astrocytom, Hoved-halskræft, Lungekræft, ikke småcellet, Modermærkekræft, Sarkomer, Skjoldbruskkirtelkræft, Spytkirtelkræft
Stadie 4 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring Formålet med forsøget er at undersøge, hvordan forskellige kræfttyper reagerer på et nyt forsøgslægemiddel LOXO-101. Forsøget henvender sig til patienter med bestemte kræft former, der har spredt sig

Baggrund for forsøgsbehandlingen LOXO-101 er et forsøgslægemiddel, der ikke er godkendt til behandling af kræft.
LOXO-101 blokerer aktiviteten af de såkaldte NTRK-gener i kræftceller, som derved forhindres i at dele sig
For at kunne deltage i forsøget skal kræften derfor have en forandring i et af NTRK1, NTRK2 eller NTRK3 generne.



Hvad er markører?

En markør er typisk et gen eller et protein, der findes i kræftceller, som en specifik medicin skal angribe. Den bruges som en form for advarselslampe, der kan fortælle, om en given behandling vil virke. Markørerne kan hjælpe lægerne til at stille mere præcise diagnoser og vælge den behandling, som virker bedst på patienten.

Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du har kræft, der er vokset eller har spredt sig, og hvor der ikke eksisterer nogen standardbehandling
  • Kræften indeholder forandringer i NTRK1, NTRK2 eller NTRK3 genern
  • Du har fået behandling for din kræftsygdom
  • Dine organer fungerer tilstrækkeligt til, at du kan deltage i forsøget
  • Der findes tilgængelig tumorvæv til analyse, eller du indvilliger i at få taget en ny biopsi


Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Du har fået kræftbehandling inden for 2 uger op til opstart med LOXO-101
  • Du fortsat lider af svære bivirkninger fra tidligere behandling Du har spredning til hjernen
  • Performance status ≤ 3
  • Du har en ukontrolleret infektion eller ustabil hjertekarsygdom


Forsøgsmetode Det forventes, at ca. 151 forsøgspersoner vil deltage i forsøget på ca. 25-30 forsøgscentre verden over, herunderi USA, Europa og Asien. I Danmark vil ca. 6 patienter deltage.

Sådan foregår behandlingen Stoffet skal du tage som en gelatine-kapsel to gange om dagen. Du kan tage medicinen derhjemme og behøver ikke være indlagt.

Planen er, at du tager LOXO-101 hver dag i serier på 28 dage, så længe du er med i forsøget.

Forsøget skal efter planen vare i ca. 24 måneder. Behandlingen stopper, hvis kræften bliver værre, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du selv ønsker at stoppe. Den kan også ophøre, hvis din forsøgslæge eller medicinalfirmaet, der har udviklet forsøgsstoffet, beslutter, at det er bedst for dig at stoppe.

I løbet af behandlingen vil du få undersøgelser i form af bl.a. blodprøver, forskellige scanninger, hjertediagram og evt. en biopsi, hvis der ikke i forvejen findes allerede indhentet tumorvæv fra dig.

Bivirkninger ved behandlingen Her kan du se de bivirkninger, som mere end 20 % af patienterne får:
Svimmelhed, træthed og forstoppelse

Her kan du se de bivirkninger, som mere end 10 % af patienterne får:
Mavesmerter, blodmangel, øget basisk fosfatase i blodet, hoste, kvalme, diarré, feber, angst, forhøjet blodtryk, øget antal leverenzymer i blodet, kortåndethed, hævede arme og ben og opkastning

Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen
  • Rigshospitalet
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Diverse Sponsor: Loxo Oncology, Inc.

Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: EudraCT: 2015-003582-28, Clinicaltrials.gov: NCT02576431

  • Denne side er sidst opdateret: 10-05-2017

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat