Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: DANSAC - open

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Behandling på tværs af kræftsygdomme
Stadie 4 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring Forsøget går ud på at undersøge, om det er muligt og sikkert at forhindre kvalme og opkastninger hos patienter med udbredt kræft ved at kombinere en indsprøjtning og smeltetabletter indeholdende lægemidlet Olanzapin.

Baggrund for forsøgsbehandlingen Olanzapin har i flere undersøgelser vist effekt mod kvalme og opkastninger og anvendes også mod dette, om end det ikke er godkendt som kvalmestillende lægemiddel.

I dette forsøg vil lægerne undersøge, om de ved at kombinere først en indsprøjtning og herefter smeltetabletter med 10 mg olanzapin kan lindre kvalmen og opkastninger hos patienter med udbredt kræft.

Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Din kræft er fremskreden
  • Du lider af kvalme og har haft mindst én episode med opkastninger inden for 24 timer op til, at forsøget starter


Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Du er overfølsom over for indholdsstofferne i præparatet olanzapin
  • Du lider af grøn stær
  • Du lider af en hjertekarsygdom (forhøjet blodtryk undtaget)
  • Du lider af Parkinsons sygdom
  • Du lider af demens
  • Du lider af epilepsi
  • Du har symptomer på forhøjet tryk i hjernen eller har spredning af kræften til hjernen
  • Du lider af tarmslyng
  • Du har fået kemo eller stråler inden for 4 uger op til forsøgets start
  • Du har en nyrefejl
  • Du er for nyligt blevet behandlet med præparater med stærk smertestillende effekt (opioider)


Sådan foregår behandlingen Alle deltagerne får en indsprøjtning med 10 mg olanzapin under huden den første dag og herefter en smeltetablet indeholdende 10 mg olanzapin til natten i 4 dage. I løbet af forsøget, som varer 7 dage, vil du blive bedt om at udfylde en kort dagbog.

Indsprøjtningen foregår på sygehuset, og resten af forsøget sker på sygehuset, hvis du er indlagt, og ellers hjemme hos dig selv.

Bivirkninger ved behandlingen Læs om Olanzapin:
Olanzapin

Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen
  • Odense Universitetshospital
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: EudraCT: 2015-002294-38

  • Denne side er sidst opdateret: 28-06-2017

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat