Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: BoneBio

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Brystkræft
Stadie 4 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring Dette forsøg henvender sig til brystkræftpatienter, hvis sygdom har spredt sig til knoglerne. Lægerne undersøger, om man på sigt kan tilpasse behandling mod knoglenedbrydelse til den enkelte patient. Forsøget indebærer ikke nogen forsøgsbehandling. Formålet er at indsamle flere data ved at tage ekstra blodprøver.

Baggrund for forsøget Knoglen hos voksne mennesker fornyr sig konstant. Nogle celler nedbryder knoglen, mens andre opbygger den igen. Denne proces er naturlig og vigtig for at bevare sunde, stærke knogler.

Men desværre påvirkes denne proces, når brystkræftceller spreder sig til knoglerne (knoglemetastaser). De knoglenedbrydende celler bliver meget aktive samtidig med, at de knogledannende celler bliver mindre aktive.

Dette medfører, at der kommer ”huller” (osteolyse) i din knogle, så du oplever smerter, og det gør dine knogler svagere.

Derfor giver man en behandling, der stopper de knoglenedbrydende cellers aktivitet, så sygdommen ikke bliver værre og smerterne bliver mindre.

Dette forsøg undersøger, om to biomarkører i blodet kan bruges til tidligt at opdage, hvem der reagerer på denne behandlingen, og hvem der ikke gør. Målet er, at man på sigt bedre kan tilpasse behandlingen til den enkelte patient.

Forsøget ser også på, om biomarkørerne kan benyttes til tidligere at opdage spredning af kræften til knoglerne.

Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du har brystkræft som for nyligt har spredt sig til knoglerne
  • Du er mellem 40 og 67 år


Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Du har et brud på en knogle, som ikke er opstået på grund af kræften
  • Du tidligere har fået behandling med bisfosfonater på grund af knogleskørhed (osteoporose)


Sådan foregår forsøget Studiet er et såkaldt deskriptivt studie. Det indebærer ikke forsøgsbehandling, og det har ingen indflydelse på din planlagte standardbehandling.

Deltagerne i forsøget får taget nogle ekstra blodprøver.

Her foregår forsøget
  • Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Vejle Sygehus
Hvis du er interesseret i forsøget, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om det kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: Videnskabsetisk komité: S-20150059

  • Denne side er sidst opdateret: 08-11-2017

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA):

    Resume for fagpersoner

     

    Gå til SKAs hjemmeside

     

    Tilbage til søgeresultat