Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Forsøgets titel: IMbassador 250

Kræftsygdom	Prostatakræft Stadie 4 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring	I dette forsøg undersøger lægerne effekten af forsøgsmidlet atezolizumab. Forsøget henvender sig til patienter med prostatakræft, der har spredt sig, hvor tidligere behandling ikke har vist nogen positiv effekt. Forsøget henvender sig også til patienter, der ikke skal have behandling med kemoterapi.
Baggrund for forsøgsbehandlingen	Forsøgsmidlet, atezolizumab, som lægerne undersøger i dette forsøg, er et antistof og er en form for immunterapi. Lægerne undersøger effekten og bivirkningerne ved at give atezolizumab sammen med lægemidlet enzalutamid. Kræftcellerne kan hæmme immunsystemet via et protein kaldet PD-L1. Ved at fjerne denne hæmning kan immunforsvaret blive reaktiveret og dermed bekæmpe kræften. Atezolizumab blokerer for denne PD-L1-signalvej, så immunsystemet reaktiveres, så det kan bekæmpe kræft. Enzalutamid er godkendt i Danmark til behandling af patienter med prostatakræft, der har spredt sig, men atezolizumab er endnu ikke godkendt til behandling af prostatakræft. Hvad er antistoffer? Antistoffer er en type kræftmedicin, der efterligner kroppens egne antistoffer. Kroppen bruger antistoffer som en del af immunforsvaret, når den f.eks. forsvarer sig mod bakterier og virusser. Antistoffer kan også reagere mod en kræftcelle. Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne. Man får antistofferne via et drop i armen. Nogle gange kombinerer man dem med andre kræftbehandlinger som kemoterapi eller hormonbehandling.
Du kan deltage i forsøget hvis:	Du kan udføre alt andet end tungt fysisk arbejde (performancestatus 0-1) Sygdommen kan følges med skanninger Dine organer fungerer tilstrækkeligt til, at du kan deltage i forsøget Du ikke er egnet til eller tidligere har modtaget kemoterapi af taxantypen Undersøgelser har vist, at sygdommen vokser
Du kan ikke deltage i forsøget hvis:	Hvis du har fået bortopereret dine testikler Du tidligere har været i behandling med enzalutamid (eller anden såkaldt hormonel androgren hæmmer) Du har fået kemo-, stråle- eller immunterapi inden for fire uger op til din deltagelse i forsøget Du har en lungesygdom, en alvorlig aktiv infektion eller anden lidelse, der gør, at du ikke kan deltage i forsøget Du har fået foretaget en organtransplantation Du har været i behandling med abirateron inden for to uger op til din deltagelse i forsøget Du får immunhæmmende behandling
Forsøgsmetode	Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne, for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandlingen (atezolizumab og enzalutamid), og hvem der får behandling med enzalutamid alene.
Sådan foregår behandlingen	Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen går i gang. Herefter deles patienterne i to grupper ved lodtrækning. Hvis du skal behandles med begge lægemidler, skal du have atezolizumab gennem en vene i armen hver tredje uge. Begge grupper af patienter skal dagligt tage fire kapsler med enzalutamid. Du kan fortsætte med behandlingen, så længe du har gavn af den. Behandlingen stopper dog før tid, hvis kræften bliver værre under forsøget, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du eller forsøgslægen ønsker at afslutte behandlingen. Kontrol Du skal til kontrol 30 dage og 120 dage efter den sidste dosis af forsøgsmidlet.
Bivirkninger ved behandlingen	Almindelige symptomer ved atezolizumab (forekommer hos flere end 10 % af patienterne): Træthed Ledsmerter (artralgi) Manglende energi (asteni) Rygsmerter Nedsat appetit Diarré Stakåndethed (dyspnø) Smerter i maveregionen (mavesmerter) Hovedpine Kløe i huden Kvalme Feber Udslæt Opkastning Læs om bivirkningerne ved enzalutamid på min medicin: Enzalutamid (Xtandi®) Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen	Herlev Hospital Odense Universitetshospital Aalborg Universitetshospital Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre	Protokolnr.: ClinicalTrials.gov nr.: NCT03016312, EudraCT nr.: 2016-003092-22

Denne side er sidst opdateret: 16-02-2018

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

Resume for fagpersoner

Tilbage til søgeresultat