Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Forsøgets titel: SAKK 35/14

Kræftsygdom	Anden hæmatologisk sygdom
Forklaring	Dette forsøg undersøger sikkerheden af et antistof kaldet atezolizumab, brugt mod kræft i urinvejene, der ikke kan fjernes ved operation. Atezolizumab kan hjælpe dit immunsystem med at bremse kræftens vækst. Forsøget henvender sig til patienter, der har fået tilbagefald eller hvis sygdom har spredt sig eller er vokset for meget.
Baggrund for forsøgsbehandlingen	Atezolizumab er et såkaldt antistof. Det fungerer ved at blokere den såkaldte PD-L1 signalvej, der er med til at regulere immunforsvaret. Kræftcellerne kan hæmme immunsystemet via PD-L1-signalvejen. Når antistoffet blokerer PD-L1, fjernes denne hæmning, så dit immunforsvar blive aktiveret igen og dermed bekæmper kræften. I dette forsøg undersøges sikkerheden og effekten af atezolizumab. Atezolizumab er allerede godkendt i USA til behandling af kræft i urinvejene. Hvad er antistoffer? Antistoffer er en type kræftmedicin, der efterligner kroppens egne antistoffer. Kroppen bruger antistoffer som en del af immunforsvaret, når den f.eks. forsvarer sig mod bakterier og virusser. Antistoffer kan også reagere mod en kræftcelle. Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne. Man får antistofferne via et drop i armen. Nogle gange kombinerer man dem med andre kræftbehandlinger som kemoterapi eller hormonbehandling.
Du kan deltage i forsøget hvis:	Du har kræft i urinvejene og kræften har spredt sig, eller den er vokset i en grad, så sygdommen ikke egner sig til helbredende kirurgi Du tidligere har fået en type kemoterapi Du har fået taget en vævsprøe Du er selvhjulpen og oppegående mere end halvdelen af dagen (performancestatus 0-2) Dine organer fungerer tilstrækkeligt, og dine blodtal er gode nok til, at du kan deltage i forsøget.
Du kan ikke deltage i forsøget hvis:	Du tidligere har fået mere end én type medicinsk behandling for kræften Du har fået kemoterapi inden for 2 uger op til første behandling i forsøgsbehandlingen Du har eller har haft symptomer på infektion inden for 2 uger op til første behandling i forsøgsbehandlingen Du har aktiv hepatistis B, hepatitis C eller tuberkulose Du har alvorligt nedsat nyrefunktion, der kræver dialyse eller nyretransplantation Du er blevet opereret inden for 4 uger op til den første behandling i forsøgsbehandlingen Du er blevet vaccineret (med levende vaccine) inden for 4 uger op til første behandling i forsøgsbehandlingen Du har fået behandling med stoffer, der stimulerer dit immunsystem inden for 4 uger op til første behandling med forsøgsmedicinen Du har fået en allogen stamcelletransplantation eller organtransplantation
Forsøgsmetode	Det er et åbent forsøg, der betyder, at både du og lægen ved, hvilken behandling du får.
Sådan foregår behandlingen	Inden behandlingen går i gang, vil du få en grundig helbredsundersøgelse. Når du er godkendt til forsøgsbehandlingen, skal du én dag hver tredje uge på hospitalet, hvor du får atezolizumab direkte i dine blodårer gennem et drop. Du får det ambulant – det vil sige, at du ikke behøver være indlagt. Du kan få behandlingen, så længe du har gavn af den. Behandlingen stopper dog før tid, hvis kræften bliver værre under forsøget, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du eller forsøgslægen ønsker at afslutte behandlingen. Stopper du med forsøgsbehandlingen, skal du aftale din videre behandling med lægerne fra den hospitalsafdeling, du normalt er tilknyttet. Kontrol Mens behandlingen står på, skal du løbende gå til kontrol. Når du er færdig med behandlingen, skal du også til én kontrol, og derudover vil du blive ringet op hver fjerde måned i op til fire år.
Bivirkninger ved behandlingen	Her kan du se de bivirkninger, som mere end 10 % af patienterne får af atezolizumab: Træthed Ledsmerter Manglende energi Rygsmerter Nedsat appetit Diarré Stakåndethed Mavesmerter Hovedpine Kløe i huden Kvalme Feber Udslæt Opkastning Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen	Herlev Hospital (Lukket) Rigshospitalet (Lukket) Aalborg Universitetshospital (Lukket) Århus Universitetshospital Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre	Protokolnr.: EudraCT: 2016-002625-11, Clinicaltrials.gov: NCT02928406, sponsors protokolnr.: MO29983

Denne side er sidst opdateret: 31-01-2018

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

Resume for fagpersoner

Tilbage til søgeresultat