Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Forsøgets titel: MORPHO

Kræftsygdom	Akut myeloid leukæmi (AML)
Forklaring	I forsøget ønsker lægerne at undersøge, om det er sikkert og effektivt at behandle patienter med forsøgslægemidlet gilteritinib efter en stamcelletransplantation med celler fra en donor. Forsøget er til patienter med AML, der har en DNA-ændring ved navn FLT3/ITD.
Baggrund for forsøgsbehandlingen	AML er en type kræft i blodet og knoglemarven, der får kroppen til at lave for mange hvide blodlegemer. 20-30% af patienterne med AML har også en mutation i genet FLT3/ITD, hvilket øger risikoen for tilbagefald. En knoglemarvstransplantation med celler fra en donor kurerer AML hos nogle patienter, men hos andre kan sygdommen vende tilbage. Med forsøget vil lægerne finde ud af, om gilteritinib kan forhindre AML med mutationen FLT3/ITD, i at vende tilbage efter en knoglemarvstransplantation. Det undersøges også, om der er nogle bivirkninger til behandlingen med gilteritinib. Gilteritinib hæmmer specifikt det enzym, som FLT3/ITD producerer i AML-cellerne.
Formål	At sammenligne progressionsfri overlevelse mellem patienter med FLT3/ITD AML i første morfologiske komplet remission (CR 1), som modtager en allogen stamcelletransplantation og randomiseres til gilteritinib eller placebo
Du kan deltage i forsøget hvis:	Du er egnet til at få en stamcelletransplantation med celler fra en donor En knoglemarvsundersøgelse har vist, at der ikke er nogen ondartede celler tilbage efter behandling for AML Du er bærer af mutationen FLT3/ITD Du har maksimalt fået to serier af kemoterapi Det er maksimalt 12 måneder siden, at lægerne ikke kunne finde ondartede celler i din knoglemarv Dine organer fungerer tilstrækkeligt
Du kan ikke deltage i forsøget hvis:	Du tidligere har fået en stamcelletransplantation med celler fra en donor Du samtidigt har fået en behandling med stoffer, der påvirker specifikke enzymsystemer (din læge ved hvilke) Dit hjertes elektriske ledningsevne er påvirket (QTc-interval > 450 msek) Du er kendt med hepatitis B, C eller HIV Du har en ukontrolleret eller ubehandlet infektion Du har haft en hjertesygdom inden for de seneste 6 måneder op til behandlingsstart Du har haft en anden ondartet sygdom, der er behandlet med henblik på helbredelse inden for de seneste 5 år Du klarer dig selv, men ikke er i stand til normal aktivitet eller normalt arbejde (Karnofsky < 70%)
Forsøgsmetode	Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne, for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling, og hvem der får standardbehandling og placebo (stof uden nogen virkning). Forsøget er også dobbeltblindet. Det betyder, at hverken du eller forsøgslægen under forsøget ved, om du får forsøgsbehandling eller standardbehandling. I nødstilfælde kan forsøgslægen dog hurtigt finde ud af det. Læs mere om lodtrækningsforsøg: Lodtrækningsforsøg og blindede forsøg
Sådan foregår behandlingen	Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen går i gang. Herefter deles patienterne i to grupper: Gruppe 1: Gilteritinib Gruppe 2: Placebo Stoffet skal du tage som en tablet en gang om dagen i to år. Du kan tage medicin derhjemme og behøver ikke være indlagt. Så længe kan du være med i forsøget Du vil få forsøgsmedicinen i op til to år med en opfølgningsperiode på tre-syv år afhængig af, hvornår du starter og stopper med at tage forsøgsmedicinen. Kontrol Du skal løbende gå til kontrol, mens forsøget står på.
Bivirkninger ved behandlingen	Forøget niveau af nzymet enzymet kreatininkinase, der kan give muskelsvaghed eller -skade Diarré Træthed Udmattelse Lavt stofskifte, der kan give kuldefornemmelse, åndedrætsbesvær, tør hud, muskelsvækkelse m.fl. Forøgelse i leverenzymerne, der kan indikere problemer med eller skade på leveren Lavt antal blodplader, der øger risikoen for blødning Unormal smag i munden Svimmelhed Ændring i hjertets elektriske aktivitet, der kan føre til unormal hjerterytme (forlænget QTc) Lavt niveau af hvide blodlegemer, der kan øge risikoen for infektion Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen	Rigshospitalet Århus Universitetshospital Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Diverse	Astellas Pharma Global Development, Inc. (Astellas) og National Institutes of Health (NIH) gennem Blood and Marrow Transplant Clinical Trials Network (BMT CTN).
Forsøgets id-numre	Protokolnr.: EudraCt nr.: 2016-001061-83, Clinicaltrials.gov nr.: NCT02997202

Denne side er sidst opdateret: 12-06-2019

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

Resume for fagpersoner

Tilbage til søgeresultat