Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: T-celle terapi på tværs af cancerdiagnoser

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Analkræft, Behandling på tværs af kræftsygdomme, Binyrebarkkræft, Blærekræft, Brystkræft, Bugspytkirtelkræft, Endetarmskræft, Galdeblære- og galdegangskræft, Hjernetumor, Hoved-halskræft, Hudkræft, Kimcelle tumorer - gonadale, Knoglesarkomer, Kræft i tolvfingertarmen, Kræft i øjne og øjenomgivelser, Leverkræft, Livmoderhalskræft, Livmoderkræft, Lungekræft, Lungekræft, ikke småcellet, Lungekræft, småcellet, Mavekræft, Modermærkekræft, Mundhulekræft, Nyrebækkenkræft og urinlederkræft, Nyrekræft, Næse- og bihulekræft, Svælget - kræft i, Prostatakræft, Skjoldbruskkirtelkræft, Spiserørskræft, Strubekræft, Testikelkræft, Tyktarmskræft, Urinrørskræft, Ydre kvindelige kønsorganer, Æggelederkræft, Æggestokkræft
Stadie 3, Stadie 4 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring I dette forsøg undersøger lægerne effekten og bivirkningerne ved behandling med T-celleterapi med såkaldte checkpoint-hæmmere efter behandling med 7 dages kemoterapi.

Baggrund for forsøgsbehandlingen Tidligere studier har vist gode resultater, når patienter har været i behandling med kemoterapi inden behandling med T-celleterapi. Det nye i dette forsøg er, at der også behandles med såkaldte checkpoint-hæmmere.

Checkpoint-hæmmere virker ved at blokere forskellige bremser i dit immunsystem. I dette forsøg bruger lægerne disse checkpoint-hæmmere til målrettet at aktivere og forbedre T-cellebehandlingen, så den bliver endnu mere effektiv.

Checkpoint-hæmmere bliver brugt i standardbehandling af modermærke- og blærekræft og visse former for lungekræft.



Hvad er T-celle immunterapi?

Behandlingen med T-celler handler om at styrke patientens eget immunforsvar, så det bedre kan bekæmpe kræftcellerne. T-cellen er en vigtig 'dræbercelle' i immunforsvaret, som bekæmper infektioner i kroppen, men cellen kan også genkende og slå kræftceller ihjel.

I T-celleterapi bruger man T-celler fra patientens friske kræftvæv og avler dem i et laboratorie. Når man har fremstillet et meget højt antal celler, får patienten ført alle cellerne direkte ind i blodet. I kræftvævet er der måske kun nogle få hundrede T-celler, men når patienten får cellerne tilbage i kroppen, er der milliarder.

Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du som minimum kan udføre alt andet end tungt fysisk arbejde (performancestatus 1)
  • Kræften kan følges på scanninger
  • Der ikke findes egnede standardbehandlinger, du kan deltage i
  • En vævsprøve har vist, at du har kræft, der har spredt sig eller som ikke kan fjernes ved operation
  • Dine organer fungerer tilstrækkeligt, og dine blodtal er gode nok
  • Du ikke har betydelige bivirkninger efter tidligere kræftbehandling
  • Det er muligt at tage en vævsprøve fra en tumor


Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Du har haft en anden kræftsygdom inden for de sidste tre år
  • Du har kræft i hjernen. primær hjernekræft, eller hvis kræften har spredt sig til hjernen
  • Du er allergisk overfor nogle af de stoffer, der bliver brugt i forsøgsbehandlingen
  • Du har alvorlig astma/KOL, en hjertesygdom, dårligt reguleret type 1 diabetes eller anden alvorlig sygdom
  • Du har HIV, hepatitis eller syfilis
  • Du har en aktiv autoimmun sygdom
  • Du er i gang med en anden kræftbehandling, eller hvis du er i behandling med immunsuprimerende (immunnedsættende) lægemidler
  • Alvorlige allergier eller tidligere anafylaktisk reaktion
  • Du har for meget calcium i blodet (hypercalcæmi)


Sådan foregår behandlingen Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen går i gang.

Behandlingsforløbet er delt op i tre faser:

Fase 1:
Lægerne vil udtage noget tumorvæv fra en kræftknude 4-6 uger inden, du skal i gang med T-cellebehandlingen. Inden tumorvævet udtages, vil du få en enkelt behandling med ipilimumab, som er en checkpoint-hæmmer.

Fase 2:
Otte dage inden du skal i gang med T-cellebehandlingen, bliver du indlagt på hospitalet, hvor du skal have kemoterapi dagligt i syv dage. To dage før t-cellebehandlingen, får du behandling med nivolumab, som er en anden checkpoint-hæmmer. Du vil få nivolumab hver anden uge, indtil du har fået fire behandlinger.

Én dag efter sidste kemobehandling, starter T-cellebehandlingen og et andet immunaktiverende lægemiddel interleukin-2 (IL-2).

Behandlingen stopper før tid, hvis kræften bliver værre under forsøget, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du eller forsøgslægen ønsker at afslutte behandlingen.

Fase 3/Kontrol:
Når du er færdig med t-cellebehandlingen, skal du til kontrol efter 6 uger og 12 uger. Herefter er der kontrol ca. 3. måned i to år og hver 6. måned i yderligere tre år.

Bivirkninger ved behandlingen Mulige bivirkninger ved kemoterapien:
  • Træthed og svaghed
  • Alle mister håret som følge af behandlingen. Hvis der bliver behov for paryk, vil afdelingen give tilskud til køb af denne
  • Hududslæt, væskeophobning og kulderystelser – forsvinder efter behandlingen
  • Irritation af blæreslimhinden ses ved behandling med cyklofosfamid
  • Irritation af slimhinder kan give gener som synsforstyrrelser, mundbetændelse, madlede, mavesmerter og diarré
  • Kvalme og opkastning i forbindelse med behandlingen
  • Der er en øget risiko for feber og infektioner i form af bl.a. lungebetændelse eller mere sjældne infektioner
  • Mangel på hvide blodlegemer giver øget tendens til infektioner
  • Blodplademangel kan give tendens til blødning og blå mærker
  • Blodmangel kan give træthed, svimmelhed, hovedpine, hjertebanken og øresusen
Mulige bivirkninger ved IL-2:
  • Rødme og hævelse med indsprøjtningsstedet
  • Træthed
  • Muskel/ledsmerter
  • Utilpashed
  • Feber
Almindelige bivirkninger ved checkpoint-hæmmere (som ca. 10% oplever):
  • Træthed
  • Udslæt
  • Hudkløe
  • Feber
  • Nedsat appetit
  • Diarre
Derudover vil de fleste opleve at få feber, evt. kulderystelser og kortåndethed, når de får T-cellebehandlingen

Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen
  • Herlev Hospital
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: EudraCT nr.: 2017-002323-25, Herlev KFE: AA 1720

  • Denne side er sidst opdateret: 01-08-2018

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat