Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: OReO

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Æggelederkræft, Æggestokkræft
Tilbagefald (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring I dette forsøg undersøger lægerne effekten ved behandling med forsøgsmidlet olaparib hos patienter med æggestokkekræft. Forsøget henvender sig til patienter, der tidligere er blevet behandlet med en PARP-hæmmer, og som har haft gavn af gentagen behandling med platinbaseret kemoterapi.

Baggrund for forsøgsbehandlingen Patienter med æggestokkræft, der har udviklet sig minimum seks måneder efter tidligere behandling, får standardbehandling med platinbaseret kemoterapi. Efter ca. seks gange med kemobehandling, vil der være en behandlingsfri periode, indtil kræften udvikler sig igen.

I dette forsøg undersøger lægerne effekten ved at behandle med PARP-hæmmeren olaparib i den ellers behandlingsfri periode, da tidligere studier har vist, at det har en positiv virkning.

Som deltager i forsøget vil du enten modtage behandling med olaparib eller placebo.



Hvad er PARP-hæmmere?

PARP er et vigtigt protein i kroppen og en slags værktøj, som celler bruger til at reparere skader på deres DNA. Men hvis proteinet hæmmes med en såkaldt PARP-hæmmer, dør kræftcellerne i nogle typer kræftknuder. Æggestok-kræftceller er særligt følsomme for PARP-hæmmere.

Formål At vurdere effekten af gentagen behandling med Olaparib hos patienter med ovariecancer, som tidligere er blevet behandlet med Olaparib eller andre PARP-hæmmere (PARPi), og som har respons på gentagen behandling med platinbaseret kemoterapi

Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du har dokumenteret kræft i æggestokkene, æggelederen eller i primært i bughinden af bestemt vævstype
  • Du tidligere har været i behandling med PARP-hæmmere
  • Lægerne vurderer, at dine organ- og knoglemarvsfunktion er tilstrækkelig
  • Du som minimum kan udføre alt andet end tungt fysisk arbejde (performancestatus 0-1)
  • Der findes væv fra kræftknuden, som lægerne kan analysere
  • Kræftknuden er undersøgt for mutationer i bestemte gener (BRCA1 og BRCA2)


Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Du op til dette forsøg har været i behandling med et andet forsøgsmiddel, mens du modtog kemoterapi
  • Du har modtaget systemisk kemo- eller stråleterapi (undtagen palliativ stråleterapi) inden for tre uger op til dette forsøgs opstart
  • Du har symptomer på eller ukontrolleret spredning af kræft til hjernen
  • Du har aktiv hepatitis eller HIV
  • Du modtager immunnedsættende (immunsuprimmerende) medicin
  • Du har en anden alvorlig sygdom (evt. hjertesygdom), aktiv ukontrolleret infektion eller en systemisk sygdom
  • Du har modtaget en fuld blodtransfusion inden for 30 dage op til forsøget


Forsøgsmetode Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne, for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling, og hvem der får placebo (stof uden nogen virkning).

Forsøget er også dobbeltblindet. Det betyder, at hverken du eller forsøgslægen under forsøget ved, om du får forsøgsbehandling eller standardbehandling. I nødstilfælde kan forsøgslægen dog hurtigt finde ud af det.

Læs mere om lodtrækningsforsøg:

Lodtrækningsforsøg og blindede forsøg

Sådan foregår behandlingen Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen går i gang. Herefter deles patienterne i to grupper ved lodtrækning.

Du vil få udleveret forsøgsmidlet – enten Olaparib eller placebo – som er i tabletform. Du skal tage tabletterne på samme tidspunkt hver dag, morgen og aften, med ca. 12 timers mellemrum. Tabletterne skal tages med et glas vand.

Bivirkninger ved behandlingen Almindelige bivirkninger ved Olaparib (påvirker mere end 1 ud af 10 patienter):
  • Utilpashed (kvalme) eller dårligt tilpas/opkast
  • Træthed/svaghed
  • Fordøjelsesbesvær/ halsbrand
  • Appetitløshed
  • Hovedpine
  • Ændring i fødevarers smag
  • Svimmelhed
  • Diarré
  • Åndenød
  • Bleg hud
  • Hurtig hjerteslag


Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen
  • Odense Universitetshospital
  • Rigshospitalet
  • Aalborg Universitetshospital
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Diverse Sponsor: AstraZeneca

Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: Clinicaltrials.gov nr.: NCT03106987

  • Denne side er sidst opdateret: 06-08-2018

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat