Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: Keynote 590

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Spiserørskræft
Stadie 3, Stadie 4 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring I forsøget undersøger lægerne, om behandling med immunterapi og kemoterapi er mere effektivt end behandling med kemoterapi alene.
Forsøget er til patienter, der har spiserørskræft, der ikke kan fjernes ved en operation.

Baggrund for forsøgsbehandlingen I dag er kemoterapi med cisplatin (Accord ®) og fluorouracil (Accord®) standardbehandlingen til spiserørskræft, der ikke kan fjernes ved en operation.

Dette forsøg undersøger, om man kan forbedre behandlingen, hvis man tilføjer immunterapi til kemoterapien.

Pembrolizumab (Keytruda ®) er et antistof, der genaktiverer immunforsvaret, så det kan genkende og angribe kræftcellerne. Pembrolizumab er allerede godkendt til behandling af flere kræftformer i Danmark, dog ikke spiserørskræft.



Hvad er antistoffer?

Antistoffer er en type kræftmedicin, der efterligner kroppens egne antistoffer. Kroppen bruger antistoffer som en del af immunforsvaret, når den f.eks. forsvarer sig mod bakterier og virusser. Antistoffer kan også reagere mod en kræftcelle.

Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne.

Man får antistofferne via et drop i armen. Nogle gange kombinerer man dem med andre kræftbehandlinger som kemoterapi eller hormonbehandling.

Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du har kræft i spiserøret eller ved overgangen til mavesækken med spredning, og kræften ikke kan opereres væk
  • Du for nylig har fået taget en biopsi af kræftknuden
  • Du som minimum kan udføre alt andet end tungt fysisk arbejde (performancestatus 1)
  • Blodprøver viser, at dine organer fungerer tilstrækkelig godt


Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Du tidligere er blevet behandlet for din fremskredne spiserørskræft
  • Du er blevet opereret indenfor den sidste måned eller forventer at skulle opereres i løbet af forsøget
  • Du har en anden alvorlig sygdom, der kræver aktiv behandling
  • Du har spredning til hjernen eller hjernehinderne
  • Du har en aktiv autoimmun sygdom, der har krævet behandling indenfor de seneste to år
  • Du har en immundefekt
  • Du har haft en ikke-infektiøs lungebetændelse, som har krævet behandling med binyrebarkhormon
  • Du har en aktiv lungebetændelse eller infektion, der kræver behandling
  • Du har modtaget stråleterapi indenfor 14 dage op til forsøgets start
  • Du ikke er kommet dig fuldstændig efter bivirkninger til strålebehandlingen


Forsøgsmetode Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling, og hvem der får standardbehandling og placebo (stof uden nogen virkning).

Forsøget er også dobbeltblindet. Det betyder, at hverken du eller forsøgslægen under forsøget ved, om du får forsøgsbehandling eller standardbehandling. I nødstilfælde kan forsøgslægen dog hurtigt finde ud af det.

Sådan foregår behandlingen Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen går i gang.
Her skal du bl.a. have taget en biopsi fra din kræftknude, hvis du ikke har fået gjort det før.
Herefter bliver du tilfældigt tilknyttet en af to grupper:
  • Gruppe 1: Pembrolizumab + cisplatin + 5-fluorouracil
  • Gruppe 2: Placebo + cisplatin + 5-fluorouracil
Stofferne får du på hospitalet hver 3. uge direkte i dine blodårer gennem et drop. Du får det ambulant – det vil sige uden, at du behøver være indlagt.

Kontrol
Mens behandlingen står på, skal du løbende gå til kontrol. Du skal også gå til kontrol, når du er færdig med behandlingen. Her vil du blive CT- eller MR-scannet hver 9. uge.

Så længe kan du få behandlingen
Du vil få behandlingen så længe, at medicinen virker på din sygdom, og så længe du kan tåle den. Behandlingsperioden er dog maximalt sat til 2 år.
Behandlingen stopper før tid, hvis kræften bliver værre, hvis bivirkningerne bliver for store, hvis du selv ønsker at stoppe, eller hvis nye oplysninger viser, at det ikke længere er hensigtsmæssigt at fortsætte forsøget.

Bivirkninger ved behandlingen Du kan læse på minmedicin.dk om de forskellige stoffers bivirkninger:

Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen
  • Odense Universitetshospital (Midlertidig lukket)
  • Rigshospitalet (Midlertidig lukket)
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Diverse Sponsor: Merck Sharp & Dohme Corp.

Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: EudraCT nr.: 2017-000958-19, Clinicaltrials.gov nr.: NCT03189719, Sponsorprotokol nr.: MK-3475-590

  • Denne side er sidst opdateret: 29-01-2019

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat