Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: C16029

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Myelomatose (knoglemarvskræft)
Forklaring I dette forsøg sammenligner lægerne to stoffer, ixazomib og pomalidomid. Målet er at finde ud af hvilket stof, der er bedst til at holde sygdommen under kontrol og forlænge patienternes overlevelse.

Forsøget er rettet mod patienter med myelomatose, der ikke reagerer på behandling eller har fået tilbagefald.

Baggrund for forsøgsbehandlingen Standardbehandling for endetarmskræft er meget omfattende. Den består af kemo- og stråleterapi over en længere periode, efterfulgt af en helbredende operation. Nogle får også kemoterapi efter operationen.

En del patienter kan imidlertid ikke gennemføre behandlingen.

Man undersøger derfor, om patienterne har lettere ved at gennemføre stråleterapi over en kort periode, efterfulgt af først kemoterapi og så en helbredende operation.

Formål Forsøget skal undersøge, om kort stråleterapi, efterfulgt af kemoterapi og kirurgi er bedre end standardbehandling med lang kemo-stråleterapi givet på same tid, efterfulgt af kirurgi og evt. forebyggende kemoterapi

Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du har endetarmskræft, og operation alene ikke kan fjerne kræften helt
  • Lægen skønner, at du kan tåle kemoterapi
  • Du kan udføre alt andet end tungt fysisk arbejde. (performancestatus 0-1).


Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  1. Kræftknuden vokser ind i korsbenet
  2. Kræften har spredt sig
  3. Du har såkaldt familiær adenomatøs polypose coli, arvelig ikke-polypose Colorectal Cancer (HNPCC), aktiv Crohns sygdom eller aktiv colitis ulcerosa.
  4. Du har en anden kræftsygdom eller har haft det indenfor de seneste 5 år
  5. Du har såkaldt DPD-mangel
  6. Du ikke kan tåle at få lavet en MR scanning
  7. Du har andre alvorlige sygdomme
  8. Du har andre tarmproblemer
  9. Du har en alvorlig hjertesygdom
  10. Du har nervebetændelse.


Forsøgsmetode Forsøget er et lodtrækningsforsøg. En computer trækker lod blandt forsøgets deltagere og deler dem op i to grupper. I gruppe A får man standardbehandling med lang stråleterapi. I gruppe B får man forsøgsbehandling med kort stråleterapi.

Sådan foregår behandlingen Før strålebehandling får du lavet en MR- og CT-scanning. Dem bruger lægerne til at lægge en stråleplan, så svulsten bliver bestrålet, uden der opstår for mange bivirkninger.

Selve strålebehandlingen tager under en halv time hver gang, uanset om du skal have forsøgs- eller standardbehandling.

Al behandling inklusiv kemoterapien foregår ambulant på hospitalet - det vil sige, uden at du behøver være indlagt.

GRUPPE A - STANDARDBEHANDLING
Over 5-6 uger kombinerer lægerne strålebehandling med kemoterapi, som du tager som tabletter hver dag. Så følger 4-6 ugers pause, hvor man venter på, at kræftknuden skal blive mindre.

Så skærer lægerne kræftknuden i tarmen væk.

Efter operationen giver man ofte kemoterapi i op til 6 måneder. Kemoterapien består af capecitabin, du tager som tabletter og oxaliplatin , du får i et drop i en blodåre over 30-60 minutter hver 3. uge.

GRUPPE B - FORSØGSBEHANDLING
Først får du strålebehandling over 1 uge.

Derefter får du kemoterapi i op til 5 måneder. Den består som i Gruppe A af capecitabin og oxaliplatin.

Først herefter skæres kræftknuden i tarmen væk.

KONTROL
Når du har afsluttet dit behandlingsforløb skal du regelmæssigt gå til kontrol, og du skal have en CT scanning 12 og 36 måneder efter operationen.

Bivirkninger ved behandlingen STRÅLEBEHANDLING:
  • Kan give diarré og kvalme og hos enkelte patienter svie i blæren.
  • Du kan blive rød i huden, hvor strålerne rammer huden som ved solskoldning.
Reaktionerne ved strålebehandling varierer fra patient til patient. Det meste ubehag er ofte forbigående og kan oftest lindres.

KEMOTERAPI:
Samlede bivirkninger for capecitabin og oxaliplatin, som mere end 10 % af patienterne får:
  • Kraftesløshed, nedsat appetit, vægtøgning, feber, træthed, reaktioner og ubehag på indstiksstedet
  • Smagsforstyrrelser, mundbetændelse, kvalme, opkastning, mavesmerter, forstoppelse, diarré, påvirkning af leverens funktion
  • Åndenød, hoste, næseblod
  • Blodmangel, øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader, øget tendens til infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
  • Forhøjet sukkerniveau i blodet, nedsat mængde kalium i blodet, forhøjet mængde natrium i blodet
  • Rygsmerter
  • Hovedpine, nervebetændelse på fx arme og ben
  • Hududslæt, hårtab
  • Infektion, allergiske reaktioner
  • Alvorligt udslæt og føleforstyrrelser på hænder og fødder.


Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen
  • Aalborg Universitetshospital (Lukket)
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: EudraCT number 2010-023957-12

  • Denne side er sidst opdateret: 01-02-2015

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat