Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: MICRO

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Akut lymfatisk leukæmi (ALL), Akut myeloid leukæmi (AML), Behandling på tværs af blodsygdomme, Hodgkin Lymfom ( HL), Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), Kronisk myeloid leukæmi (CML), Lymfeknudekræft, Myelodysplastisk syndrom (MDS), Myelomatose (knoglemarvskræft), Non-Hodgkin Lymfom (NHL)
Forklaring Forsøget undersøger, om lægemidlet methylphenidat (Ritalin®) kan hjælpe på den træthed, som mange patienter med en hæmatologisk sygdom er påvirket af.

Baggrund for forsøgsbehandlingen Mange kræftpatienter oplever en særlig træthed. Den bedres ikke af hvile og resulterer i for lidt energi til dagligdagens gøremål. Undersøgelser har desuden vist, at træthed er det problem, som patienterne føler sig dårligst hjulpet med.

Methylphenidat er en tablet, der har været i brug i mere end 50 år, og som bruges til børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser og særlige søvnforstyrrelser. Ny forskning viser, at stoffet methylphenidat muligvis kan bruges til at bedre den specielle træthed, som mange kræftpatienter oplever. Forsøget her undersøger stoffets effekt på træthed relateret til kræft og patienternes livskvalitet.

Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du har en ondartet sygdom i blodet eller de bloddannende organer: myeloproliferativ sygdom, myelodysplasi, akut lymfoblastær leukæmi, malignt lymfom, kronisk lymfatisk leukæmi eller myelomatose
  • Du på en skala fra 1-10 har været træt svarende til en score på 4 eller mere i løbet af de seneste 2 uger
  • Du ikke er indlagt ved forsøgets start
  • Din blodprocent har været normal ved de seneste tre målinger
  • Du forstår og kan læse dansk


Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Du har fået kemoterapi inden for de seneste 8 uger (for undtagelser, se protokol)
  • Du er blevet behandlet med varierende daglige doser af binyrebarkhormon, der overstiger 10 mg. Hvis du har fået den samme dosis gennem de seneste 4 uger, kan du godt deltage
  • Du har en aktiv infektion
  • Du har eller tidligere har haft en psykose, eller en psykiater har stillet diagnosen mani eller Tourette syndrom
  • Du tidligere har forsøgt at begå selvmord
  • Du tidligere er blevet behandlet med medicin for en psykisk sygdom
  • Du er kendt med hjerte-kar-sygdom
  • Et elektrokardiogram viser forandringer i hjertets elektriske ledningsevne
  • Du er kendt med sygdom i hjernens kar
  • Du har forhøjet blodtryk, der ikke er kontrolleret
  • Du har nedsat kognitiv funktion
  • Du har fået ændret din dosis af smertestillende opioider inden for de seneste 2 uger
  • Du er startet i EPO-behandling eller har fået ændret din dosis inden for 6 uger op til forsøgets start
  • Du har for lavt stofskifte og er startet i behandling eller har fået ændret din dosis inden for 6 uger op til forsøges start
  • Du er kendt med for højt stofskifte
  • Du er kendt med kræft i binyremarven
  • Du er kendt med grøn stær
  • Du har eller tidligere har haft et misbrug af rusmidler


Forsøgsmetode Forsøget er et overkrydsningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt patienterne for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling, og hvem der får standardbehandling og placebo (stof uden nogen virkning). Senere bytter man rundt, så de patienter, der før fik standardbehandling og placebo, nu får forsøgsbehandling og omvendt.

Forsøget er også dobbeltblindet. Det betyder, at hverken du eller forsøgslægen under forsøget ved, om du får forsøgsbehandling eller standardbehandling. I nødstilfælde kan forsøgslægen dog hurtigt finde ud af det.

Sådan foregår behandlingen Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen går i gang. Herefter deles patienterne i to grupper ved lodtrækning:
  • Gruppe 1: Methylphenidat + placebo
  • Gruppe 2: Placebo + methylphenidat
Methylphenidat og placebo skal du tage som en tablet i stigende dosis. Du kan tage medicinen derhjemme og behøver ikke være indlagt.

Så længe kan du få behandlingen
Forsøget varer 16 uger i alt.

Kontrol
Du skal løbende gå til kontrol, mens forsøget står på.

Bivirkninger ved behandlingen
  • Ændringer i puls og blodtryk
  • Psykiske forstyrrelsen i form af rastløshed, irritabilitet og i sjædne tilfælde egentlige psykoser
  • Blodpropper i hjerne og hjerte
  • Søvnforstyrrelser ved indtag for sent på eftermiddagen


Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen
  • Herlev Hospital
  • Odense Universitetshospital
  • Regionshospitalet Holstebro
  • Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Aalborg Universitetshospital
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: EudraCT nr.: 2017-001844-36 , Clinicaltrials.gov nr.: NCT03218254

  • Denne side er sidst opdateret: 26-03-2019

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat