Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: BO

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Myelomatose (knoglemarvskræft)
Forklaring Dette forsøg ser på et stof kaldet cobimetinib. Forsøget er til patienter, der har myelomatose, der er vendt tilbage eller ikke reagerer på behandling.

Baggrund for forsøgsbehandlingen Myelomatose kan ikke helbredes, men er en sygdom, der kan bringes i ro for kortere eller længere perioder. I forsøget undersøges hvilken effekt og hvilke bivirkninger, der er til forsøgslægemidlet cobimetinib – når det gives alene eller i kombination med stofferne venetoclax og/eller atezolizumab.

Cobimetinib (Cotellic®) tilhører gruppen af stoffer, der hedder MEK-hæmmere. MEK er et protein, der kontrollerer kræftcellens vækst, og cobimetinib kan dermed stoppe kræftcellers vækst.

Venetoclax (Venclyxto®) blokerer virkningen af en række beskyttende proteiner, der gør, at kræftceller lever længere og gør dem mere modstandsdygtige overfor behandling. Venetoclax er godkendt til behandling af en type kronisk lymfocytær leukæmi.

Atezolizumab (Tecentriq®) er et antistof, der blokerer PD-L1. PD-L1 er involveret i reguleringen af kroppens naturlige immunrespons, og kræftceller udnytter denne regulering til at omgå immunsystemet. Når atezolizumab blokerer PD-L1, bliver det nemmere for immunsystemet at stoppe væksten af kræftceller.



-

Antistoffer er en type kræftmedicin, der efterligner kroppens egne antistoffer. Kroppen bruger antistoffer som en del af immunforsvaret, når den f.eks. forsvarer sig mod bakterier og vira. Antistoffer kan også reagere mod en kræftcelle.

Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne.

Man får antistofferne via et drop i armen. Nogle gange kombinerer man dem med andre kræftbehandlinger som kemoterapi eller hormonbehandling.

Formål At vurdere effekt, sikkerhed, tolerabilitet og farmakokinetik af cobimetinib administreret som enkeltstofbehandling, cobimetinib plus venetoclax og cobimetinib plus venetoclax plus atezolizumab hos patienter med recidiverende og refraktær myelomatose

Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du er kvinde som har fået tilbagefald af ER+, HER2 negativ brystkræft
  • Du er kommet over overgangsalderen
  • Det er mindre end 1 år siden, du afsluttede forebyggende behandling med antihormoner eller hvis din sygdom ikke længere holder sig i ro på antihormonelbehandling
  • Brystkræften kan måles/vurderes på en CT/MR skanning.
Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Du har fået mere end en type kemoterapi for tilbagefald af brystkræft
  • Din sygdom ikke kan måles/vurderes på CT/MR skanning
  • Du tidligere har fået behandling med exemestan
  • Du tidligere har fået behandling med såkaldte mTOR-hæmmere, PI3K hæmmere eller AKT-hæmmere
  • Du får bestemte lægemidler, som ikke virker optimalt sammen med forsøgsbehandlingen.
Forsøgsmetode Forsøget er et lodtrækningsforsøg. En computer trækker lod blandt deltagerne, for tilfældigt at afgøre, hvem der får hvilken af de tre standardbehandlinger.
Sådan foregår behandlingen EVEROLIMUS OG EXEMESTAN
Hvis du skal have everolimus og exemestan, skal du tage 3 piller hver dag. Du kan tage medicinen derhjemme, og behøver ikke være indlagt.

EVEROLIMUS
Hvis du skal have everolimus og ikke andet, skal du tage 2 piller hver dag. Du kan tage medicinen derhjemme, og behøver ikke være indlagt.

CAPECITABINE
Behandlingen består af kemoterapi i tabletform. Du skal tage piller 2 gange om dagen i 14 dage, efterfulgt af 7 dages pause. Herefter starter du forfra. Behandlingen foregår ambulant - det vil sige uden at du behøver være indlagt.

SCANNING OG KONTROL
I forbindelse med det første besøg vil du få taget blodprøver, EKG (hjertekardiogram) samt en CT/MR scanning. Denne scanning vil blive gentaget hver 6. uge, så længe du får behandlingen.

Du skal til kontrolbesøg efter 3 ugers behandling og 6 ugers behandling. Herefter skal du til kontrol hver 6. uge.

Du får forsøgsbehandlingen, indtil du har gennemført behandlingsforløbet. Behandlingen stopper dog før tid, hvis kræften bliver værre, hvis bivirkningerne bliver for store, hvis du selv ønsker at stoppe, eller hvis nye oplysninger viser, at det ikke længere er hensigtsmæssigt at fortsætte forsøget.

Når du er stoppet med behandlingen, vil lægen ca. hver tredje måned søge information om dig for at se, hvilken behandling du får for din kræftsygdom.
Her kan du få behandlingen
  • Rigshospitalet
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre

Denne side er sidst opdateret: 25-08-2013

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat