Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Forsøgets titel: Carbiralizumab

Kræftsygdom	Bugspytkirtelkræft Stadie 3, Stadie 4 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring	I dette forsøg undersøger lægerne, hvilken behandling der er bedst til patienter med bugspytkirtelkræft, hvis sygdom har spredt sig eller vokset trods standardbehandling med kemoterapi. Lægerne sammenligner tre typer af behandling – immunterapi, kemoterapi og en kombination af de to. I forsøges undersøges det desuden, hvordan kroppen bearbejder immunterapien og hvilke patienter, der har mest gavn af de forskellige behandlinger.
Baggrund for forsøgsbehandlingen	Formålet med dette forsøg er at undersøge, om behandling med immunterapi er mere effektiv end behandling med kemoterapi, eller om det er mest effektivt at kombinere immunterapi og kemoterapi. Afhængig af hvilken behandling du modtag som den første, består kemoterapien af en kombination af 5- Fluorouracil (Accord®), Leucovorin (Fresenius Kabi®) og Irinotecan (Accord®) eller Gemcitabin (Sandoz®) og nab-Paclitaxel (Abraxane®). Disse stoffer er godkendt til behandling af patienter med kræft i bugspytkirtlen. I behandlingen indgår de to immunterapistoffer, nivolumab (Opdivo®) og cabiralizumab, som også kaldes antistoffer. De virker ved at påvirke kroppens immunforsvar til øget aktivitet og derved styrker evnen til at bekæmpe f.eks. bakterier, vira og kræftceller. Nivolumab er i Danmark godkendt til fremskredent modermærkekræft, nyrekræft og lungekræft. I USA og EU er Nivolumab godkendt til blærekræft med spredning. Cabiralizumab er immunterapi, der virker på andre typer immunceller end Nivolumab. Cabiralizumab er endnu ikke godkendt til behandling af mennesker. Hvad er antistoffer? Antistoffer er en type kræftmedicin, der efterligner kroppens egne antistoffer. Kroppen bruger antistoffer som en del af immunforsvaret, når den f.eks. forsvarer sig mod bakterier og virusser. Antistoffer kan også reagere mod en kræftcelle. Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne. Man får antistofferne via et drop i armen. Nogle gange kombinerer man dem med andre kræftbehandlinger som kemoterapi eller hormonbehandling
Du kan deltage i forsøget hvis:	En vævsprøve har vist, at du har bugspytkirtelkræft, der har spredt sig eller er vokset i sådan grad, at sygdommen ikke egner sig til helbredende kirurgi trods standardbehandling med kemoterapi Du som minimum kan udføre alt andet end tungt fysisk arbejde (performancestatus 1) Dine organer fungerer tilstrækkelig Din sygdom kan følges med scanninger
Du kan ikke deltage i forsøget hvis:	Der er mistanke om, eller du er kendt med spredning til hjernen Du har en aktiv, kendt eller mistænkt autoimmun sygdom Du har en ukontrolleret eller alvorlig hjerte-kar-sygdom Du tidligere er blevet behandlet med antistoffer
Forsøgsmetode	Forsøget er et åbent forsøg. Det betyder, at både du og lægen ved, hvilken behandling du får. Forsøget er også et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne, for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling, og hvem der får standardbehandling. Læs mere om lodtrækningsforsøg: Lodtrækningsforsøg og blindede forsøg
Sådan foregår behandlingen	Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen går i gang. Herefter inddeles patienterne i fire grupper ved lodtrækning: Gruppe 1: Kemoterapi Gruppe 2: Carbiralizumab + nivolumab Gruppe 3: Carbiralizumab + nivolumab + gemcitabin + nab-paclitaxel Gruppe 4: Carbiralizumab + nivolumab + oxaliplatin/5-flourouracil/leucovorin Du får medicinen på hospitalet to til tre gange om måneden direkte i dine blodårer gennem et drop. Du får det ambulant – det vil sige uden, at du behøver være indlagt. Så længe kan du få behandlingen Du vil modtage behandling, så længe du kan tåle behandlingen, og forsøgsmedicinen virker på din sygdom. Behandlingen stopper dog før tid, hvis kræften bliver værre under forsøget, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du eller forsøgslægen ønsker at afslutte behandlingen. Kontrol Du skal jævnligt gå til kontrol, mens forsøget står på. Her vil du bl.a. få taget blodprøver og blive CT-scannet hver 8. uge. Efter behandlingens afslutning skal du til tre opfølgningsbesøg, så forsøgslægen fortsat kan følge din helbredstilstand.
Bivirkninger ved behandlingen	Bivirkningerne afhænger af, hvilken kemoterapi du får. Du kan læse på minmedicin.dk om de forskellige stoffers bivirkninger: Nivolumab Gemcitabin/Nab-Paclitaxel De mest almindelige bivirkninger til de øvrige stoffer følger her. Cabiralizumab: Forhøjede enzymer i blodet fra muskelskade Forhøjede enzymer i blodet relateret til leverens funktion Hævelse af øje/øjenlåg, ansigt, arme, ben og eller lokaliseret til dele af kroppen Hudproblemer, herunder kløe, udslæt eller misfarvede områder og ujævnheder Træthed Forøget niveau af lipase i blodet (fedtnedbrydende enzym) Kvalme Opkastninger Forhøjet niveau af kreatinin (udskilles normalt med urinen) Nedsat appetit Oxaliplatin/Leucovorin /5-Fluorouracil (FOLFOX) Træthed Ændringer i smagsopfattelse Nerveskade (følelsesløshed, prikkende og brændende fornemmelse, smerter) Nedsat appetit Opkastning, kvalme Diarré Reaktioner fra øjne, næse og mund ( kan omfatte rindende øjne) Mulig øget risiko for infektion som følge af nedsat mængde af hvide blodlegemer Leucovorin, 5-Fluorouracil, Irinotecan (FOLFIRI) Hårtab Diarré, kvalme, opkast, mangel på appetit Infektion, især ved lavt antal af hvide blodlegemer Blodmangel, som måske kræver en blodtransfusion Træthed Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen	Herlev Hospital Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Diverse	Sponsor: Bristol-Myers Squibb
Forsøgets id-numre	Protokolnr.: Clinicaltrials.gov: NCT03336216, andet protokol nr.: CA025-006

Denne side er sidst opdateret: 26-06-2019

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

Resume for fagpersoner

Tilbage til søgeresultat