Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Forsøgets titel: Javelin BRCA/ATM

Kræftsygdom	Behandling på tværs af kræftsygdomme, Brystkræft, Æggestokkræft Stadie 3, Stadie 4 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring	Dette forsøg undersøger, om en kombination af to forsøgsstoffer ved navn avelumab og talazoparib kan bremse kræften hos patienter med BRCA eller ATM-mutante kræfttumorer.
Baggrund for forsøgsbehandlingen	DNA er et sæt instruktioner i vores celler, der fortæller cellerne, hvordan de skal opføre sig. Ændringer i DNA kaldes også mutationer, og i nogle tilfælde kaldes ændringerne enten BRCA 1-, BRCA 2- eller ATM-mutationer. Formålet med dette forskningsforsøg er at afgøre, om en kombination af forsøgslægemidlerne, avelumab og talazoparib, er en effektiv behandling af forskellige typer af fremskredne tumorer, der indeholder BRCA 1-, BRCA 2- eller ATM-mutationer. Avelumab og talazoparib er begge forsøgslægemidler og er ikke godkendt til behandling af kræft i Danmark. I USA er avelumab og talazoparib godkendt til behandling af visse kræftformer. Avelumab genkender og binder sig til et protein i kroppen, der hedder PD-L1. PD-L1 findes på overfladen af visse kræftceller, hvor det virker beskyttende på disse celler mod angreb fra dit immunsystem. Når avelumab binder sig til PD-L1, forhindrer det PD-L1 i at fungere. Det gør at dit immunsystem kan genkende og dræbe dine kræftceller. Talazoparib stopper den normale aktivitet af visse proteiner, der kaldes PARP. PARPs er proteiner, der findes i alle normale celler og kræftceller, og som er med til at reparere DNA-skader. Ved at hæmme PARP med talazoparib fører de ureparerede DNA-skader til at cellen dør.
Du kan deltage i forsøget hvis:	Du har en BRCA1, BRCA2 og/eller ATM mutation Du har en lokal fremskreden kræft eller kræft som har spredt sig og som ikke egner sig til helbredende behandling Din sygdom vokser Du som minimum kan udføre alt andet end tungt fysisk arbejde (performancestatus 0-1) Din lever, nyrer og knoglemarv fungerer tilfredsstillende
Du kan ikke deltage i forsøget hvis:	Du har alvorlige bivirkninger fra tidligere behandling Du skal have behandling med immundæmpende medicin samtidig med forsøget Du har eller har haft en autoimmun sygdom, som kan forværres ved behandling med immunstimulerende lægemidler Du har fået en organtransplantation inklusiv allogen stamcelletransplantation Kendt med eller tidligere har haft immunmedieret sygdomme fra tarmen eller alvorlig sygdom fra lungerne. Du har en anden alvorlig sygdom, som ikke skønnes forsvarlig for indgang i forsøget. Du har spredning til hjernen som kræver behandling med binyrebarkhormon
Sådan foregår behandlingen	Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen går i gang. Talazoparib tages som tablet en gang dagligt derhjemme (eller på hospitalet de dage, hvor du får avelumab). Avelumab får du på hospitalet hver anden uge direkte i dine blodårer gennem et drop. Du får det ambulant – det vil sige uden, at du behøver være indlagt
Bivirkninger ved behandlingen	Avelumab Bivirkninger observeret hos 10 % eller flere patienter: Generelle tegn og symptomer: Træthed, kvalme, løs eller vandig afføring (diarré), forstoppelse, nedsat appetit, vægttab, opkastning, lavt antal erytrocytter (blodmangel), mavesmerter, hoste, feber, åndenød, hævelse i fødder og ben, rygsmerter, ledsmerter. Talazoparib Følgende bivirkninger er set hos 502 patienter, som tog 1 mg/dag af talazoparib uden anden anti-kræftbehandling: Bivirkninger observeret hos 10 % eller flere patienter (meget almindelige): Træthed, kvalme, anæmi (lavt antal røde blodlegemer), thrombocytopeni (lavt antal blodplader - en type celler, der hjælper blodet til at størkne), neutropeni (lavt antal neutrofile - en type hvide blodlegemer, der hjælper med at bekæmpe infektion), leukopeni (lavt antal hvide blodlegemer – en type celler, der hjælper med at bekæmpe infektioner), diarré, opkastning, hovedpine, hårtab, mindsket appetit, Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen	Odense Universitetshospital Rigshospitalet (Midlertidig lukket) Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Diverse	Sponsor: Pfizer
Forsøgets id-numre	Protokolnr.: EudraCT nr.: 2018-000345-39, ClinicalTrials.gov nr.: NCT03565991

Denne side er sidst opdateret: 07-01-2020

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

Resume for fagpersoner

Tilbage til søgeresultat