Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftsygdom | Myelodysplastisk syndrom (MDS) |
---|---|
Forklaring |
I dette forsøg undersøger lægerne, hvilken betydning C-vitamin har for såkaldte epigenetiske forandringer hos patienter med blodsygdomme. |
Baggrund for forsøgsbehandlingen |
Patienter med blodsygdomme har ofte såkaldte epigenetiske forandringer, der har betydning for, at kræften udvikler sig. Tidligere forskning har vist, at C-vitamin kan hjælpe med at fjerne disse epigenetiske ændringer, og forskning viser også, at patienter med blodsygdomme ofte har lavt C-vitamin-niveau i blodet. Lægerne vil med dette forsøg undersøge, hvilken betydning C-vitamin i blodet og i knoglemarven har for epigenetiske forandringer. De vil også undersøge om kosttilskud med C-vitamin kan påvirke de epigenetiske forandringer. Deltagere i forsøget vil enten få forsøgsbehandling med C-vitamin eller placebo. Hvad er epigenetiske forandringer? En fejl, som kan sidde "uden på" DNA’et kaldes epigenetiske forandringer. Disse fejl kan føre til, at cellerne udvikler sig forkert og bliver til syge celler, som kan udvikle sig til kræft. Det er muligt at fjerne fejlen ved hjælp af lægemidler, så cellen udvikler sig normalt. |
Formål |
At undersøge om kosttilskud med vitamin C kan ændre biologien af lavrisiko myeloide maligne sygdomme ved at omvende nogle af de epigenetiske ændringer, som er karakteristiske for disse sygdomme |
Du kan deltage i forsøget hvis: |
Du er diagnosticeret med CCUS:
|
Du kan ikke deltage i forsøget hvis: |
|
Forsøgsmetode |
Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne, for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling, og hvem der får standardbehandling og placebo (stof uden nogen virkning). Forsøget er også dobbeltblindet. Det betyder, at hverken du eller forsøgslægen under forsøget ved, om du får forsøgsbehandling eller standardbehandling. I nødstilfælde kan forsøgslægen dog hurtigt finde ud af det. Læs mere om lodtrækningsforsøg: Lodtrækningsforsøg og blindede forsøg |
Sådan foregår behandlingen |
Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen går i gang. Herefter deles patienterne i to grupper ved lodtrækning. Mens du deltager i forsøget, som varer 12 måneder, skal du hver aften i forbindelse med et måltid indtage to kapsler på én gang. Du får forsøgsbehandlingen, indtil du har gennemført behandlingsforløbet. Behandlingen stopper dog før tid, hvis kræften bliver værre under forsøget, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du eller forsøgslægen ønsker at afslutte behandlingen. Kontrol Mens behandlingen står på, skal du løbende gå til kontrol. Du skal også gå til kontrol, når du er færdig med behandlingen. |
Bivirkninger ved behandlingen | Den daglige dosis af C-vitamin, som skal indtages i projektet, er relativt høj, men er lavere end den dosis, hvor man kan forvente, at der optræder bivirkninger. Lægerne forventer ikke, at deltagerne i forsøget vil opleve bivirkninger ved C-vitamin-indtaget. |
Her kan du få behandlingen |
|
Forsøgets id-numre |
|
Denne side er sidst opdateret: 10-12-2019
Lægefaglig beskrivelse af forsøget
Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):