Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: Pre-Can

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Behandling på tværs af kræftsygdomme
Forklaring I dette forsøg undersøger lægerne kræftcellernes gener med henblik på at kunne tilbyde en målrettet og effektiv behandling.

Baggrund for forsøgsbehandlingen I forsøget vil lægerne undersøge generne i din kræfttumor ved hjælp af en biopsi og blodprøver.

En biopsi er en vævsprøve, som kan bruges til analysere, hvilke gener en tumor indeholder. Lægerne vil se, om genundersøgelsen for eksempel kan vise, om tumoren er overfølsom og modstandsdygtig overfor lægemidler. Med den viden håber lægerne at kunne tilbyde en mere målrettet og effektiv behandling.

Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du har en kræftsygdom, der ikke kan helbredes ved operation, strålebehandling og/eller kemobehandling
  • Du som minimum kan udføre alt andet end tungt fysisk arbejde (performancestatus 0-1)


Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Du har andre alvorlige sygdomme


Sådan foregår behandlingen Forsøget er et såkaldt observationsstudie. Det indebærer derfor ikke forsøgsbehandling.

Når du starter i forsøget, vil lægerne tage en biopsi fra din kræfttumor og nogle blodprøver. De vil tage endnu en biopsi og blodprøver, hvis din sygdom bliver værre.

Her kan du få behandlingen
  • Rigshospitalet
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre

Denne side er sidst opdateret: 12-05-2020

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat