Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftsygdom | Behandling på tværs af kræftsygdomme, Blærekræft, Lungekræft, ikke småcellet, Modermærkekræft |
---|---|
Forklaring |
Dette forsøg henvender sig til patienter med modermærkekræft, ikke-småcellet lungekræft eller blærekræft med spredning. I forsøget vil lægerne undersøge, hvor sikkert og effektivt det er at kombinere standard immunterapi med en såkaldt neopeptidvaccine. |
Baggrund for forsøgsbehandlingen |
Tidligere undersøgelser har vist, at immunterapi kan bremse kræften eller holde den i ro hos patienter med modermærkekræft, ikke-småcellet lungekræft og blærekræft med spredning. I dette forsøg vil man kombinere immunterapien med en såkaldt neopeptidvaccine. Formålet med vaccinen er at aktivere dit eget immunforsvar til at kunne bekæmpe din sygdom mere effektivt. Neopeptidvaccinen produceres personspecifikt til alle patienter. Lægerne tager en vævsprøve fra kræftvævet og producerer vaccinen ud fra den. Hvad er immunterapi? Ved immunterapi lærer man immuncellerne at genkende kræftcellerne, så kroppen selv slår sygdommen ned. Det er en behandlingsform, hvor man udnytter specielle dele af immunsystemet til målrettet at bekæmpe kræftcellerne. |
Du kan deltage i forsøget hvis: |
Hvis du ikke har fået behandling for din sygdom, kan du deltage hvis:
|
Du kan ikke deltage i forsøget hvis: |
|
Sådan foregår behandlingen |
Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen går i gang. Indledningsvis tages en vævsprøve, der skal anvendes til at udvikle den personspecifikke vaccine. Du får behandling med immunterapi direkte i dine blodårer gennem et drop. Det tager en halv time at få behandlingen. Immunterapien får du enten hver 2., 3. eller 4. uge i 2 år, eller indtil din sygdom udvikler sig. Det tager cirka 7 uger for lægerne af producere vaccinen, efter de har taget vævsprøven ved forsøgets start. Du får i alt 6 vaccinationer med 2 ugers mellemrum. Hverken behandlingen med immunterapi eller vaccine kræver indlæggelse. |
Bivirkninger ved behandlingen |
Du kan opleve bivirkninger, mens du deltager i forsøget. Alle, som deltager i undersøgelsen, vil blive omhyggeligt kontrolleret for mulige bivirkninger. Men lægerne kender ikke alle bivirkninger, som kan opstå. Neopeptidvaccinen, som er den vaccine, lægerne laver ud fra din vævsprøve, har ved tidligere forsøg vist meget begrænsede bivirkninger. Immunterapiens mulige bivirkninger er ikke anderledes end, hvis du havde modtaget behandlingen uden vaccinen. Mulige bivirkninger ved immunterapi er fx:
Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger. |
Her kan du få behandlingen |
|
Forsøgets id-numre |
|
Denne side er sidst opdateret: 12-05-2020
Lægefaglig beskrivelse af forsøget
Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):