Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: DART

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Spiserørskræft
Stadie 2, Stadie 3 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring I dette forsøg vil lægerne undersøge effekten af kemoterapi og PET-strålebehandling. Forsøget henvender sig til patienter med kræft i spiserøret eller i overgangen mellem spiserøret og mavesækken.

Baggrund for forsøgsbehandlingen Når man har kræft i spiserøret eller i overgangen mellem spiserøret og mavesækken, er standardbehandlingen en kombination af kemoterapi og strålebehandling.

Lægerne planlægger strålebehandlingen ved hjælp af CT- og PET-scanninger. Ud fra scanningsbillederne kan lægerne se, hvor der er mest aktivitet i kræftknuden. Nogle gange begynder kræftknuden at vokse igen efter strålebehandling. Oftest ses genvæksten i de områder, hvor der har været størst aktivitet før behandlingen.

Derfor vil lægerne undersøge, om det er bedre at give en højere stråledosis mod det kræftvæv, der viser størst aktivitet på scanningen.

Forsøgets deltagere fordeles tilfældigt i to grupper. Den ene gruppe får standardbehandling med standarddosis, og den anden gruppe får strålebehandling med dosisøgning mod udvalgte områder i kræftknuden og lymfeknuder.

Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du har kræft i spiserøret eller i overgangen mellem spiserøret og mavesækken
  • Din sygdom ikke kan fjernes ved operation
  • Din sygdom kun har spredt sig til lymfeknuder (hvis den har spredt sig)
  • Du er selvhjulpen og oppegående mere end halvdelen af dagen (performancestatus 0-2)
  • Din hjerte-, lunge- og nyrefunktion fungerer tilstrækkeligt
  • Du er egnet til kemo- og strålebehandling med et helbredende sigte


Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Du tidligere har fået behandling, eller du har fået et kirurgisk indgreb for din sygdom
  • Du har en anden aktiv kræftsygdom
  • Der er blevet fundet en fistel (forbindelse mellem luftvejene og spiserøret) ved en bronkoskopi (en undersøgelse af dine lunger)
  • Du har en anden betydende sygdom
  • Du har betydende nervebetændelse
  • Du har en anden livstruende, alvorlig eller ukontrolleret sygdom
  • Du har alvorlig nedsat lungefunktion


Forsøgsmetode Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne, for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling, og hvem der får standardbehandling.

Sådan foregår behandlingen Du vil få strålebehandling og kemoterapi i begge grupper. Den eneste forskel på de to grupper er dosis af strålebehandlingen. Lægerne afgør ved tilfældig lodtrækning, om du får standardbehandling med standarddosis, eller om du får PET-vejledt dosis mod udvalgte områder i kræftknuden og lymfeknuder.

Du vil få 25 strålebehandlinger i alt. Behandlingerne fordeles over 5 uger. Det vil sige, at du får strålebehandling en gang om dagen i hverdagene, og du holder pause i weekenderne. Sådan fortsætter behandlingen i 5 uger.

Ud over strålebehandlingerne vil du få kemobehandling en gang om ugen i 5 uger. Du vil få behandling med 2 forskellig slags kemoterapi (carboplatin og paclitaxel). Begge stoffer vil du få direkte i dine blodårer gennem et drop.

Behandlingen stopper dog før tid, hvis kræften bliver værre under forsøget, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du eller forsøgslægen ønsker at afslutte behandlingen.

Bivirkninger ved behandlingen Når man giver strålebehandling mod kræftknuder, kan lægerne ikke undgå at ramme noget af det omkringliggende raske væv. Det kan give nogle bivirkninger.

Nogle af de bivirkninger, der kan forekomme ved strålebehandlingen er f.eks.:
  • Irritation af slimhinden i halsen og synkesmerter
  • Forbrænding af huden
Disse bivirkninger hører op i løbet af uger, efter strålebehandlingen er afsluttet. Efter strålebehandlingen er der dog risiko for senfølger fra lunger, hjerte og spiserør. Når man får strålebehandling og kemoterapi samtidig, vil der være risiko for, at bivirkningerne øges. Du kan læse på minmedicin.dk om de forskellige kemostoffers bivirkninger:
Carboplatin
Paclitaxel

Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen
  • Odense Universitetshospital
  • Rigshospitalet
  • Århus Universitetshospital
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: ClinicalTrials.gov nr.: NCT04086901

  • Denne side er sidst opdateret: 07-07-2020

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat