Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: ADORE

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Myelofibrose (MF)
Forklaring Dette forsøg undersøger effekten og sikkerheden ved lægemidlet ruxolitinib i kombination med tre andre stoffer. Det er et forsøg til patienter med myelofibrose.

Baggrund for forsøgsbehandlingen Ruxolitinib er et lægemiddel, der er godkendt til at behandle symptomer, som kan opstå hos patienter med myelofibrose.

Lægerne vil undersøge effekten af ruxolitinib i kombination med stofferne siremadlin, crizanlizumab eller MBG453. Denne del af forsøget undersøger, hvor sikkert det er at bruge lægemidlet, hvor høj dosis man kan give, og hvordan kroppen fordeler og omsætter stoffet.

Kombinationsbehandlingen er ikke godkendt til behandling af patienter med myelofibrose.

Herunder kan du se de tre forskellige kombinationsbehandlinger, som forsøget undersøger:
  • Ruxolitinib og MBG453
  • Ruxolitinib og crizanlizumab
  • Ruxolitinib og siremadlin
Siremadlin, crizanlizumab og MBG453
Siremadlin er et lægemiddel, der kan genoprette den normale funktion i dine celler. På den måde gør stoffet det svært for kræftcellerne at vokse.

Crizanlizumab og MBG453 er såkaldte antistoffer, der kan hjælpe dit immunforsvar til at bekæmpe din sygdom.



Hvad er antistoffer?

Antistoffer er en type kræftmedicin, der efterligner kroppens egne antistoffer. Kroppen bruger antistoffer som en del af immunforsvaret, når den f.eks. forsvarer sig mod bakterier og virusser. Antistoffer kan også reagere mod en kræftcelle.

Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne.

Man får antistofferne via et drop i armen.

Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du har primær myelofibrose eller myelofibrose udviklet efter polycytæmia vera
  • Din milt er forstørret
  • Du har været behandlet med ruxolitinib mindst 24 uger op til forsøgets start og har været stabil i minimum 8 uger op til forsøgets start


Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Du har fået en anden form for forsøgsbehandling for din sygdom inden for 30 dage op til forsøgets start
  • Der er for mange umodne blodlegemer i dit blod
  • Du har fået behandling med monoklonale antistoffer inden for 1 år op til forsøgets start
  • Du har fået strålebehandling mod milten inden for 6 måneder op til forsøgets start
  • Du har fået en transfusion med blodplader inden for 28 dage op til forsøgets start


Forsøgsmetode Det er tilfældigt hvilken en af de tre forsøgsbehandlinger, du får. Når der er optaget nok deltagere i den første behandlingskombination, vil de næste deltagere få tildelt den næste behandlingskombination og på samme måde med den tredje og sidste behandlingskombination.

Sådan foregår behandlingen Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen går i gang.
Du får medicinen i serier. En behandlingsserie varer 28 dage. Du vil højest få forsøgsbehandlingen i 6 serier (24 uger). Behandlingen stopper dog før tid, hvis kræften bliver værre under forsøget, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du eller forsøgslægen ønsker at afslutte behandlingen.

Herunder kan du se, hvordan behandlingen for de tre kombinationer foregår.

Ruxolitinib og siremadlin
Ruxolitinib får du som tablet, og siremadlin får du som kapsel. Du skal tage medicinen på dag 1-5 i hver serie. Ruxolitinib skal du tage to gange om dagen, og siremadlin skal du tage én gang om dagen.

Ruxolitinib og crizanlizumab
Ruxolitinib får du som tablet, og crizanlizumab får du gennem et drop direkte i dine blodårer. Ruxolitinib skal du tage to gange om dagen, og crizanlizumab får du på dag 1 i hver serie.

Ruxolitinib og MBG453
Ruxolitinib får du som tablet, og MBG453 får du gennem et drop direkte i dine blodårer. Ruxolitinib skal du tage to gange om dagen, og MBG453 får du på dag 1 i hver serie.

Bivirkninger ved behandlingen Du kan opleve bivirkninger, mens du deltager i forsøget. Alle, som deltager i undersøgelsen, vil blive omhyggeligt kontrolleret for mulige bivirkninger. Men lægerne kender ikke alle bivirkninger, som eventuelt kan opstå.

Du kan læse på minmedicin.dk om ruxolitinibs bivirkninger:
Ruxolitinib

Her kan du se nogle af de bivirkninger, som mere end 10 % af patienterne får ved siremadlin:
  • Træthed
  • Opkast og diarré
  • Kvalme og nedsat appetit
Her kan du se de bivirkninger, som mere end 10 % af patienterne får ved crizanlizumab:
  • Ryg- og ledsmerter
  • Feber
  • Kvalme
Her kan du se de bivirkninger, som mere end 10 % af patienterne får ved MBG453:
  • Kvalme
  • Opkast og diarré
  • Træthed


Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen
  • Rigshospitalet
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Diverse Sponsor: Novartis Pharmaceuticals

Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: EudraCT nr.: 2019-000373-23, ClinicalTrials.gov nr.: NCT04097821, Andet protokol nr.: CINC424H12201

  • Denne side er sidst opdateret: 25-09-2020

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat