Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Forsøgets titel: MEMMAT

Kræftsygdom	Hjernetumor Progredierende sygdom, Tilbagefald (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring	I dette forsøg vil lægerne forsøge at finde en bedre behandling til hjernetumorer af typen medulloblastom. Forsøget henvender sig til børn og unge, hvor sygdommen er tilbagevendende eller forværret på trods af behandling.
Baggrund for forsøgsbehandlingen	Der findes endnu ikke nogen tilstrækkelig effektiv behandling af medulloblastom. Derfor vil lægerne undersøge, om der er behandlinger, der virker bedre end den nuværende standardbehandling. Når en tumor vokser, har den brug for ilt og næring. Det skaber den ved at danne nye blodkar. For at forhindre en tumor i at vokse, kan man behandle med en type medicin, der kan standse dannelsen af nye blodkar. Det kaldes for en anti-angiogenetisk behandling, når man bremser eller hæmmer dannelsen af blodkar. Lægerne ved, at følgende lægemidler har en anti-angiogenetiske virkning: bevacizumab, thaliomid, celecoxib og fenoibrat. De forskellige stoffer er ikke udviklet til behandling af medulloblastom, men på grund af deres anti-angiogenetiske funktion, mener lægerne, at de kan være gavnlige. Lægemidlerne cyclofosfamid og etoposid er kemoterapi, der ofte bruges i behandlingen af medulloblastom – dog i høje doser. Det tyder på, at de to stoffer også får en anti-angiogenetisk funktion, hvis de gives hver dag i meget lave doser – ved en såkaldt vedvarende lavdosis-behandling. Forsøg fra Wien tyder på, at en kombineret anti-angiogenetisk behandling kan virke effektivt uden for mange bivirkninger, når man behandler medulloblastom. Derfor vil lægerne undersøge, om behandling med de forskellige stoffer kan virke effektivt.
Man kan deltage i forsøget hvis:	Man har en forværret eller en tilbagevenden hjernetumor af typen medulloblastom Man er mellem 0 og 20 år Man har en normal organ- og knoglemarvsfunktion Man har behov for betydelig hjælp og stadig medicinsk omsorg (Karnofsky score 50 eller mere)
Man kan ikke deltage i forsøget hvis:	Man har en infektion, der ikke er under kontrol Man har et dræn – en såkaldt VP shunt Man får strålebehandling eller kemoterapi Man er overfølsom for nogle af de stoffer, der indgår i forsøgsbehandlingen Man har mavesår Man har en ukontrolleret hjertekarsygdom Man har et sår, der ikke er helet, eller hvis man har et brud på nogle af sine knogler
Sådan foregår behandlingen	I starten af forsøget vil lægerne indoperere et såkaldt Ommaya-reservior. Det er en kapsel, som man lægger under huden på kraniet, der har forbindelse til hjernens hulrum via en tynd slange. Gennem Ommaya-reservioret kan lægerne give kemoterapistofferne i væskeform. Lægerne vil skiftevis behandle med de to forskellige kemoterapistoffer: etoposid og cyclofosfamid. Først skal man tage etoposid én gang om dagen i 21 dage, og dernæst skal man tage cyclofosfamid én gang om dagen i 21 dage – og sådan fortsætter behandlingen gennem hele forsøget. Begge kemoterapistoffer gives i pilleform. Derudover behandler lægerne skiftevist med en af de to stoffer gennem det indopererede kammer i væskeform (Ommaya-reservoiret). Etoposid gives i væskeform dagligt over 5 dage med 3 ugers mellemrum, og cyclofosfamid gives i væskeform 2 gange om ugen i 2 uger med 2 ugers mellemrum. Stoffet bevacizmab gives direkte i blodårerne via et drop. Det gives hver 14. dag. Stofferne thalidomid, celecoxib og fenofibrat gives alle sammen som kapsler (via munden). Thalidomid og fenofibrat skal man tage én gang om dagen og celecoxib skal tages morgen og aften. Lægerne vil undervejs i forsøget tage blodprøver og prøver af væsken i hjernens hulrum for at holde øje med mulige bivirkninger. Behandlingen varer i alt 52 uger. Behandlingen stopper dog før tid, hvis kræften bliver værre under forsøget, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis man ønsker at afslutte behandlingen.
Bivirkninger ved behandlingen	Man kan opleve bivirkninger, mens man deltager i forsøget. Alle, som deltager i undersøgelsen, vil blive omhyggeligt kontrolleret for mulige bivirkninger. Men lægerne kender ikke alle bivirkninger, som eventuelt kan opstå. Her kan du se de bivirkninger, som mere end 10 % af patienterne får ved thaliomid og fenofibrat: Nervebetændelse Træthed og svimmelhed Blodmangel Væskeophobning Forhøjede levertal Kvalme og opkast Forstoppelse, diarré og mavesmerter Du kan læse på minmedicin.dk om de andre stoffers mulige bivirkninger. For flere af stofferne gælder, at der er flere medicinvaremærker, der indeholder det konkrete stof og kan bruges til behandlingen. Bivirkningerne er ens for dem alle. Linkene fører til et af mærkerne: Bevacizumab (Avastin®) Celecoxib (Celebra®) Cyclofosfamid Etoposid (Vepesid®) Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her foregår behandlingen	Afdeling udenfor Danmark Rigshospitalet Hvis man er interesseret i behandlingen, skal man tale med lægen på sit sygehus. Lægen kan undersøge, om det kan være en mulighed.
Diverse	Eudra-CT: 2010-023691-33; ClinicalTrials.gov Identifier: NCT01356290
Forsøgets id-numre	Protokolnr.: MUV-MEMMAT-01; Version 2.0

Denne side er sidst opdateret: 21-10-2020

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

Resume for fagpersoner

Tilbage til søgeresultat