Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: PIPAC-OPC4

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Mavekræft
Stadie 2, Stadie 3, Stadie 4 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring I dette forsøg vil lægerne undersøge en ny behandlingsmetode med kemoterapi. De vil undersøge sikkerheden ved at bruge metoden som en forebyggende behandling. Forsøget henvender sig til patienter med kræft i mavesækken.

Baggrund for forsøgsbehandlingen Lægerne behandler oftest kræft i mavesækken med operation. Lægerne kan nøjes med at fjerne noget af mavesækken, hvis kræftknuden er overfladisk.
Men de fjerner hele mavesækken, hvis kræften er mere udbredt. Derudover supplerer lægerne med almindelig kemoterapi. I nogle tilfælde giver de også strålebehandling før og/eller efter operationen. Hvis sygdommen er meget udbredt, kan man få behandling, der holder sygdommen i ro.

Kræft i mavesækken spreder sig tit til bughinden, hvis den spreder sig. Derfor ser man ofte kræft i bughinden ved tilbagefald. Bughinden sidder rundt om de fleste organer, der befinder sig i bughulen. Bughulen er området mellem brystet og bækkenet.

Kemoterapi virker ikke optimalt til at behandle kræft i bughinden. Det gør den ikke fordi, at mængden af kemostoffet har svært ved at nå bughinden, når det gives i blodbanen. På Odense Universitetshospital har man derfor indført en ny behandlingsmetode (PIPAC), hvor kemoterapien tilsyneladende virker bedre, end hvis den gives normalt gennem en blodåre.

PIPAC er en ny behandlingsmetode, hvor man med kikkertkirurgi prikker små huller i bugvæggen og blæser kemoterapi ind i bughulen. Behandlingen foregår under fuld bedøvelse. Tidligere undersøgelser har vist, at metoden virker mere effektivt og giver færre bivirkninger, da lægerne kan behandle med en mindre dosis af kemostoffet. Kemostoffet gives nemlig lokalt ved denne metode i stedet for, at det gives via blodbanen, hvor det kommer ud i hele kroppen.

Metoden har vist sig at være effektiv til at behandle patienter med spredning. Derfor vil lægerne nu undersøge metodens sikkerhed, hvis man bruger metoden som forebyggende behandling.

Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du har kræft i mavesækken af højrisikotypen
  • Det er vurderet, at du skal have fjernet hele din mavesæk ved operation


Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Du er allergisk over for stofferne cisplatin og doxorubicin – eller andre såkaldte plantinbaserede lægemidler
  • Du har en nedsat nyrefunktion
  • Du har betydende hjertesvigt
  • Du har nedsat leverfunktion
  • Din knoglemarvsfunktion ikke er tilstrækkelig


Sådan foregår behandlingen Efter du har fået fjernet din mavesæk ved kikkertoperation, vil lægen lave PIPAC-proceduren. Begge behandlinger foregår under fuld bedøvelse.

Efter operationen og PIPAC-proceduren vil lægen skylle bughulen og tage væske- og vævsprøver, som sendes videre til analyse.

Når du er kommet dig efter operationen, får du en kontroltid på sygehuset en måned efter. Her vil lægen spørge, om du har haft bivirkninger eller komplikationer efter behandlingen.

Bivirkninger ved behandlingen Lægerne forventer ikke, at du får andre bivirkninger, end dem der kan opstå ved at give kemostofferne på normal vis. Da stofferne gives lokalt i bughulen, kan du få færre bivirkninger end normalt.
Proceduren kan give let kvalme, opkast og mavesmerter.
Du kan læse på minmedicin.dk om de forskellige stoffers bivirkninger, når de gives i blodbanen. For flere af stofferne gælder, at der er flere medicinvaremærker, der indeholder det konkrete stof og kan bruges til behandlingen. Bivirkningerne er ens for dem alle. Linkene fører til et af mærkerne:

Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen
  • Odense Universitetshospital
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: EudraCT nr.: 2019-001943-39, ClinicalTrials.gov nr.: NCT04047004

  • Denne side er sidst opdateret: 26-12-2020

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat