Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftsygdom |
Brystkræft, Brystkræft hos mænd Stadie 1, Stadie 2 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er) |
---|---|
Forklaring |
Dette forsøg undersøger, om lokal kuldebehandling med kølehandsker og kølesokker kan forhindre udviklingen af føleforstyrrelser hos patienter med tidligt opdaget brystkræft, der får kemoterapi med stoffet pacitaxel. |
Baggrund for forsøgsbehandlingen |
Til behandling af brystkræft bruges ofte kemostoffet paclitaxel. Kemoterapien virker mod kræftcellerne, men kan også hæmme de raske celler – det giver ofte bivirkninger. Stoffet paclitaxel kan give føleforstyrrelser, der kan nedsætte livskvaliteten i hverdagen. Bivirkningerne kan f.eks. vise sig som følelsesløshed i hænder og fødder, muskelkramper eller en prikkende eller en brændende fornemmelse. Føleforstyrrelserne kan opstå allerede under behandlingen med kemoterapien. Det betyder, at man ofte sætter dosis ned. Når kemoterapien er afsluttet, vil bivirkningerne forsvinde gradvist. Men det kan tage fra måneder til år. Der findes endnu ikke nogen effektiv behandling, når føleforstyrrelserne er opstået. Flere studier har vist, at man kan mindske kemoterapiens bivirkninger ved at give patienten isolerende ”kølesokker” og ”kølehandsker” på, når behandlingen gives. Det kan skyldes, at kulde nedsætter blodomløbet i hænderne og fødderne, og det kan beskytte vævet mod kemoterapien. Et nyt studie har vist, at man kan nedsætte risikoen for bivirkningerne hos brystkræftpatienter, der får flere end 3 serier paclitaxel. I Danmark får man paclitaxel i 3 serier som en del af efterbehandlingen, når man har opdaget brystkræft tidligt. Derfor vil lægerne undersøge, om man også kan nedsætte risikoen for bivirkningerne hos denne patientgruppe. |
Du kan deltage i forsøget hvis: |
|
Du kan ikke deltage i forsøget hvis: |
|
Forsøgsmetode |
Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne, for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling (kølebehandling under behandlingen med paclitaxel), og hvem der får standardbehandling (uden kølebehandling under behandlingen med paclitaxel). Læs mere om lodtrækningsforsøg: Lodtrækningsforsøg og blindede forsøg |
Sådan foregår behandlingen |
Hvis du får kølebehandling, vil du få Elasto-Gel™ køle-handsker/-sokker på hænderne og fødderne 15 minutter før behandlingen starter, mens du får behandlingen og derudover 15 minutter efter, kemobehandlingen er afsluttet. Kølebehandlingen gentages under alle behandlingerne med paclitaxel. Hvis du får standardbehandlingen, vil du ikke bære køle-handsker/-sokker under kemobehandlingen. |
Bivirkninger ved behandlingen |
De tidligere studier med kølebehandling har vist, at ganske få patienter har fået bivirkninger. De bivirkninger der tidligere er rapporteret ved behandlingen er:
Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger. |
Her kan du få behandlingen |
|
Forsøgets id-numre |
Denne side er sidst opdateret: 13-11-2020
Lægefaglig beskrivelse af forsøget
Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):